Axel Honneth og rational- choice teorien
Jeg er en studerende, som er kommet i tvivl om mit brug af Honneths anerkendelsesteori. Jeg skriver om sygefravær i det fleksible arbejdsmarked, ud fra Richard Sennett, og ville gerne bruge Honneths anerkendelsesteori til at beskrive nogen ringeagtsformer som kommer af den lave ansættelsessikkerhed. Problemet kommer når jeg skal forsøge at forklare at medarbejdere kan finde på at melde sig syge på grund af den manglende anerkendelse, som en måde at belønne sig selv, hvilket jeg ville gøre ud fra rational- choice teorien, dvs at den rationelt handlende medarbejder vil vælge at belønne sig selv med en fridag. Mit spørgsmål er om det overhovedet er muligt at kombinere honneths anerkendelsesteori med rational- choice?
Og hvis dette ikke er muligt, hvordan kunne man så ud fra Honneth argumentere for, at en stresset medarbejder ville "pjække" fra arbejde?
Håber der er nogen der kan hjælpe...
vh,
A
Sorry; men Honneth og Rational Choice-teorien er helt forskellige i synet på mennesker og deres sociale relationer.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension