Axel Honneth - den solidariske sfære ?
Hej :)
Jeg er arbejder med Azel Honneths anerkendelsesteori, med hovedvægt på den solidariske sfære med udgangspunkt i hvordan man giver børn nogen egenskaber til at fungere i en gruppe.
Mit spørgsmål er om det er overfortolkning at forstå når man værdsætter hinanden symmetrisk og dermed lader den andens egenskaber fremstå som betydningsfulde for fællesskabet eller sagt med andre når man arbejder med at synligegøre andres egenskaber danner den der anerkender dem solidaritet?
I denne sfære skal fællesskabet have fælles værdier, for at kunne anerkende den andens bidrag til fællesskabet? Hvordan dannes de fælles værdier, er det nogen jeg som "Voksenleder" kan danne eller er det fællesskabet selv?
På forhånd tak for hjælpen :)
Jeg er arbejder med Azel Honneths anerkendelsesteori, med hovedvægt på den solidariske sfære med udgangspunkt i hvordan man giver børn nogen egenskaber til at fungere i en gruppe.
Mit spørgsmål er om det er overfortolkning at forstå når man værdsætter hinanden symmetrisk og dermed lader den andens egenskaber fremstå som betydningsfulde for fællesskabet eller sagt med andre når man arbejder med at synligegøre andres egenskaber danner den der anerkender dem solidaritet?
I denne sfære skal fællesskabet have fælles værdier, for at kunne anerkende den andens bidrag til fællesskabet? Hvordan dannes de fælles værdier, er det nogen jeg som "Voksenleder" kan danne eller er det fællesskabet selv?
På forhånd tak for hjælpen :)
Hej
Jeg har endnu ikke læst Axel, men jeg begynder på "behovet for anerkendelse" i en af de nærmeste dage.
Siger du at betingelsen for at kunne anerkende hviler på fælles værdier? Det synes jeg er interessant... Bliver det uddybet hvorfor det er sådan, hvordan det kommer til udtryk og hvad konsekvenserne er?
Anne
Jeg har endnu ikke læst Axel, men jeg begynder på "behovet for anerkendelse" i en af de nærmeste dage.
Siger du at betingelsen for at kunne anerkende hviler på fælles værdier? Det synes jeg er interessant... Bliver det uddybet hvorfor det er sådan, hvordan det kommer til udtryk og hvad konsekvenserne er?
Anne
Du kan vel som sådan ikke definerer noget forfællesskabet, da det er misbrug af definitionsmagten og derfor ikke anerkendende?
Anerkendelsen ligger i at se verden fra den andens persektiv, uden at vurderer eller definerer. (Berit Bae)
Det sociale kapital man bringer til et felt, kan ikke være fælles. Det er personligt - Værdierne er dannet af feltet. Indholdet, altså kapitalet bringes af agenterne i feltet. (Pierre Bourdieu) Er der ulighed mellem agenternes kaptial er den almægtige i stand, ubevist eller bevist, at udøve symbolsk vold på de andre agenter. Dette er dog ikke nødvendigvis negativt.
Og i følge Berit Bae kan i ikke benyttet anerkendelse som en metode eller et redskab. Det synes jeg umiddelbart i giver udtryk for det er.
For at være anerkendende behøver man ikke overensstemmelse imellem værdier og normer, for anerkendelse handler KUN og parten du kommunikere med og ikke digselv. Hvis du bekræfter eller afkræfter med dine værdier og normer, så benytter du definitionsmagt og du kan af den grund ikke være anerkendende.
Du kan som voksenleder godt skabe ligeværd, men du kan ikke lave forholdet ligevægtigt. Du VIL beside en magt som leder og det skaber en vertikal relation. Vertikale relationer er eks. medarbejder/leder, barn/pædagog. (Rudolph Schaffer)
Anerkendelsen ligger i at se verden fra den andens persektiv, uden at vurderer eller definerer. (Berit Bae)
Det sociale kapital man bringer til et felt, kan ikke være fælles. Det er personligt - Værdierne er dannet af feltet. Indholdet, altså kapitalet bringes af agenterne i feltet. (Pierre Bourdieu) Er der ulighed mellem agenternes kaptial er den almægtige i stand, ubevist eller bevist, at udøve symbolsk vold på de andre agenter. Dette er dog ikke nødvendigvis negativt.
Og i følge Berit Bae kan i ikke benyttet anerkendelse som en metode eller et redskab. Det synes jeg umiddelbart i giver udtryk for det er.
For at være anerkendende behøver man ikke overensstemmelse imellem værdier og normer, for anerkendelse handler KUN og parten du kommunikere med og ikke digselv. Hvis du bekræfter eller afkræfter med dine værdier og normer, så benytter du definitionsmagt og du kan af den grund ikke være anerkendende.
Du kan som voksenleder godt skabe ligeværd, men du kan ikke lave forholdet ligevægtigt. Du VIL beside en magt som leder og det skaber en vertikal relation. Vertikale relationer er eks. medarbejder/leder, barn/pædagog. (Rudolph Schaffer)
Jeg faldt lige over denne tråd om Honneth, og eftersom jeg sidder og beskæftiger mig med Honneth og Luhmann, vil jeg høre om der er nogen der kan hjælpe mig med at sammenligne Luhmanns systemteori med Honneths anerkendelsesteori? Jeg ved at der er tale om vidt forskellige teorier, idet Honneth udvikler et normativt idel for menneskets anerkendelse og selvrealisering, og luhmann beskæftiger sig ikke med normativt ideal, idet hans teori er deksriptiv. Spørgsmålet er om man alligevel kan knytte solidaritet/anerkendelse til Luhmanns teori?
Anne: behovet for anerkendelse er en god start på Axel Honneth. Jeg har forstået det sådan og blevet bekræftet i at for at kunne anerkende den andens bidrag i den solidaiske sfære, slal man have fælles værdier. Han mener ligeledes at jo åbne man overfor forskellige værdiehorisonter, jo større mulighed for at anerkende.
Det kommer til udtryk flere steder i bogen:)
Firekin: Du blander Berit Bae og Axel Honneth sammen. Berit Bae har et pædagogisk synsvinkel, mens Axel Honneth er socialfiolosof. Så som Dinnerss fremhæver er hans teori normativ, så man kan ikke bruge Bae på Honneth. Honneth mener at for fuldt at kunne anerkende et andet menneske skal man have nogen fælles værdier, det fremhæver han ved at sige at i de fællesskaber man indgår i, i den solidariske sfære har man fælles mål og værdier. Jeg er helt på med hvad du mener med Bae, men kan ikke overføres til Honneth. Han mener jo ligeledes at man kan krænke et menneske. Krænkelse finder sted i den solidaiske sfære ved at det gruppen eller individet tillægges mindre værdi.
Dinnerss: Jeg må indrømme jeg ikke kender meget til Luhmann. Men mon ikke man kan sammenligne Honneths tre sfære med hans systemer. Håber nogen kan give en god sammenligning.
Det kommer til udtryk flere steder i bogen:)
Firekin: Du blander Berit Bae og Axel Honneth sammen. Berit Bae har et pædagogisk synsvinkel, mens Axel Honneth er socialfiolosof. Så som Dinnerss fremhæver er hans teori normativ, så man kan ikke bruge Bae på Honneth. Honneth mener at for fuldt at kunne anerkende et andet menneske skal man have nogen fælles værdier, det fremhæver han ved at sige at i de fællesskaber man indgår i, i den solidariske sfære har man fælles mål og værdier. Jeg er helt på med hvad du mener med Bae, men kan ikke overføres til Honneth. Han mener jo ligeledes at man kan krænke et menneske. Krænkelse finder sted i den solidaiske sfære ved at det gruppen eller individet tillægges mindre værdi.
Dinnerss: Jeg må indrømme jeg ikke kender meget til Luhmann. Men mon ikke man kan sammenligne Honneths tre sfære med hans systemer. Håber nogen kan give en god sammenligning.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension