Lazarus versus Antonovsky

Kan simpelhen ikke forstå hvad forskellen er på disse to teoretikere. Har læst de tidliger indlæg, men forstår det ikke..
jeg mener:
Antonovsky siger : hvis man ser mening med tilværelsen har man også lettere ved at mestre denne, dermed giver det en stærk OAS
Lazarus siger: at vi mestre på forskellige måder alt afhængig af hvordan man vurdere situationen.

De handler begge om mestring og begge har vel til formål at forbygge stress således der opnås sundhed og velvære. Så hvad er forskellen? Eller er der noget jeg har misforstået.

Er der nogle der kan give med en god forklaring?
Håber der er nogle der vil hjælpe mig da jeg er igang med Bachelorprojekt.

Prøv Agervold, Mogens (1998): Det psykosociale arbejdsmiljø, Århus: Århus Universitetsforlag

Han har noget sammenlignende diskussion af de to.

/Lasse

Hejsa
Tak for jers svar. Jeg vil prøve at låne bogen som anbefalet
Det var rart at høre fra nogel herinde *s*

Mvh Maria spl. stud

Hej Kmbe

Forskellen på coping og mestring er som følger:
mestring indebærer at tingene lykkes, at mestre noget betyder at man kan gennemføre/håndtere det.
Coping er der imod selve processen og der behøver ikke at være et lykkeligt resultat i den sidste ende. Når det er processen betyder det at copingen kan være forskellige ting der har til hensigt at nedbringe (håndtere ) stressen, f.eks. de fysiologiske ting: at få styr på puls, vejrtrækning osv. eller følelsesmæssigt: at få styr på de følelser som stresssituationen har fremkaldt, ellerkognitivt: at tænke anderledes om situationen, forholde sig anderledes til den.
Så du kan nok se at coping er mere processen, end mestringen som er resultatorienteret.

Lazarus indeler copingen i 2:
en primærvurdering, hvor individet vurderer om det er en farlig situation, skal der flygtes?
sekundærvurderingen, hvor individet vurderer hvilke ressourcer der er til rådighed for at klare situationen.
Begge vurderinger indebærer en kognitiv proces.

Hvis du har konkrete spørgsmål, så hjælper jeg dig gerne.

trif/

Hej Maria. prøv Patricia Benner og Judith Wrubel, de er meget inspireret af Lazarus.

Og til TRIF. Tak for hjælpen! Nu forstår jeg det bedre og har rettet det til i min opgave. Tak for det!

Kristine

Har et spørgsmål til omkring Lazarus. Hvilken videnskabteoretiske retning hælder han mod? Fænomelogien osv.. Kan simpelthen ikke finde det nogle steder!!

Til Trif.

.. please svar.... ( da jeg nok skal til at forsvare noget i opgaven som desværre er skrevet forkert)
Er lidt nede over det.....

Du skriver
"mestring indebærer at tingene lykkes, at mestre noget betyder at man kan gennemføre/håndtere det"

Mener du at : mestring er resultatet af selv copingstrategien? hvad enten den bære præg af emotionel coping eller problemfokuseret copingstrategier?
Dvs at hvis mestringsresultatet lykkedes, er det et resutat af at man har gennemført copingproceesen.???
Disse kan resultere i hensigtsmæssigt som uhensigtmæssigt copingsstrategier (eller hedder det mestringstrategier???).??
Er det korrekt?

Bliver lidt forvirret når du skriver "mestringsresultat lykkedes" ? Ved ikke om jeg har forstået dig korrekt...håber du vil hjælpe mig.


Kærlig Hilsen Maria

kan du henvise til en bestemt bog, side?

Hej Maria

Jeg tillader mig at deltage i debatten, og håber på, at jeg skaber mere forvirring. Jeg vil prøve at give et svar på det spørgsmål, du stiller "trif".

"Trif" foretager en interessant skelnen mellem "coping" og "mestring". "Mestring" betyder ifølge trif "at noget lykkes". Coping derimod er en proces, hvor der ikke behøver "at være et lykkeligt resultat i den sidste ende". Denne definition giver måske nok mening. "Mestring" er vel her blot coping "der lykkes". Forvirringen opstår dog, når trif så skriver: "du kan nok se at coping er mere processen, end mestringen som er resultatorienteret". Det lyder som om, at "coping" så IKKE er resultatorienteret, og at "mestring" IKKE er en proces. Skal det forstå sådan, er jeg uenig med trif.
Du stiller så spørgsmålet om: "mestring er resultatet af selve copingstrategien?" Du taler i denne sammenhæng også om "mestringsresultatet".

Jeg mener bestemt, at en copingstrategi er resultatorienteret, men vil give trif ret i, at coping ikke NØDEVENDIGVIS fører til "et lykkeligt resultat". Lazarus (1999 s.102) gør faktisk også selv opmærksom på dette, når han skriver: "When coping is ineffective, the level of stress is high; however, when coping is effective, the level of stress is apt to be low". Coping kan altså være effektiv eller ineffektiv. Hvad angår "mestring", så er det nok vigtigt at spørge sig selv: "mestring af hvad?" Jeg går ud fra, at vi kun taler om "mestring af stress". Og der er vel stadig tale om en "proces"? Mestring er, som sagt, blot "coping der lykkes", og det kan så være tale om et valg af en copingstrategi, som netop virker når en person konfronteres med bestemte stressorer i en bestemt situation. Noget der må opretholdes...en proces. På den anden side: hvis vi nu ser det fra en sundhedsarbejders perspektiv, så kan det, at en klient vælger en copingstrategi "der lykkes" eller "mestrer situationen" måske godt tolkes som et "resultat". For på dette tidspunkt er den proces som SUNDHEDSARBEJDEREN er del af afsluttet. For klienten derimod vil mestringen stadig være en proces. Mener trif det sidste, så må jeg give trif ret: fra DET PERSPEKTIV er mestring et resultat!

Vender vi os igen mod Lazarus (som vel vidste det bedst!), så benytter han (udover det amerikanske begreb "coping") begrebet "stress management". Det er vel nok dette begreb vi her oversætter til "mestring"? Når Lazarus (1999 s.270ff.) taler om "stress management", så sker dette i forbindelse med den kliniske behandling. Lazarus skriver ikke noget direkte om "stress management" kan forstås som en proces eller et resultat. Jeg vil dog igen sige, at ses det fra behandlerens perspektiv er stress management/mestring nok et resultat af behandlingsprocessen, men for klienten vil mestring være at forstå som en opreholdelsesproces.

Jeg ville ikke kalde Lazarus for `positivist`. Jeg ville også være lidt forsigtig med at kalde ham `fænomenolog`, selvom det nok ville være mere korrekt. Men inden for psykologiens videnskabsteori, så vil det være rigtigt, at sige at Lazarus` tilgang er KOGNITIV (i modsætning til fx den psykoanalytiske, trækteoretiske, humanistiske, virksomhedsteoretiske eller behavioristiske tilgang). Lazarus omtaler selv sin teori som en "cognitive-motivational-relational theory".

Håber det var til lidt hjælp.

Mvh.

Hej msh

Lazarus definerer mestring ud fra sin teoretiske indfaldsvinkel: kognitionspsykologien, hvorfor hans mestring bliver meget konkret og orienteret ud fra individet. Antonowsky har et meget større og bredere begreb på mestring, som rigtignok handler om mening - men det er en større mening og helhed i livet end Lazarus opfattelse. Du burde da læse Kirkegård.

trif/

Hej Msh m.fl.

Lad mig lige slå fast: Lazarus er kognitionspsykolog. !
Men læser du fænemonology ses sammenfald, idet Lazarus er inspireret herfra.

Albrechtsen forklarer meget fint forskellen på cooping og mestring, idet cooping er en proces i modsætning til mestring som man kan sige er et resultat med lykkeligt udfald.
Cooping er fordi den hører hjemme i kognitionspsykologien en handling. Denne handling kan både være rent fysisk, men også en kognitiv handling - dvs. at man forestiller sig/tænker sig til hvordan en konflikt/krise kan løses eller håndteres.
I kognitionspsykologien er samtidig det forhold, at hvis du kan ændre dine tanker om en bestemt krise, ændrer du dit forhold til krisen, hermed cooper du, idet den kognitive bearbejdning(tankerne) giver dig en større eller anderledes forståelse for krisen og din del i den. Hvis denne kognitive bearbejdning leder til en handling som lykkes, betyder det at du mestrer denne situation.

Undskyld mit sene svar - jeg røg på ferie.

Hej igen

Lige en lille sidebemærkning: Bogen af Richard Lazarus, som jeg henviste til ovenfor, har jeg netop opdaget udkommer i en dansk oversættelse med titlen "Stress og følelser" på Akademisk Forlag i september måned i år.

Mvh.