Angående ondskab
Hej
Jeg er ved at udforske lidt inden for ondskaben. I den forbindelse kom jeg på en mavefornemmelse (meget lidt videnskabeligt), om grunden til den virkelige ondskab (hvis man kan sige den findes). Men ihvertfald kom jeg frem til følgende:
"Ondskaben skal findes i vores såbarhed/lidelse i forbindelse med anskuelse af døden. Derfor er det netop i omsorgen for os selv, at tilfredsstillelsen opstår ved at skabe og opleve andres lidelser/død".
Det begrunder jeg med, at idet vi er i stand til at anskue døden...er vi osse i stand til at føle den ultimative uretfærdighed, netop fordi vi ikke er herre over naturen - og dermed vores skæbne. Ved at opleve andres lidelse, som forårsaget af "en" selv, er man nu pludselig herre over naturen...det som er menneskets evige stræben, i dens egen egoisme for sin overlevelse. Denen tankegang er jo fuldstændig syg, men jeg vil mene den findes i alle menensker...fordi vi er et misforstår mellem vores dyriske side og vores gudelige bevidsthed??
Jeg er ved at udforske lidt inden for ondskaben. I den forbindelse kom jeg på en mavefornemmelse (meget lidt videnskabeligt), om grunden til den virkelige ondskab (hvis man kan sige den findes). Men ihvertfald kom jeg frem til følgende:
"Ondskaben skal findes i vores såbarhed/lidelse i forbindelse med anskuelse af døden. Derfor er det netop i omsorgen for os selv, at tilfredsstillelsen opstår ved at skabe og opleve andres lidelser/død".
Det begrunder jeg med, at idet vi er i stand til at anskue døden...er vi osse i stand til at føle den ultimative uretfærdighed, netop fordi vi ikke er herre over naturen - og dermed vores skæbne. Ved at opleve andres lidelse, som forårsaget af "en" selv, er man nu pludselig herre over naturen...det som er menneskets evige stræben, i dens egen egoisme for sin overlevelse. Denen tankegang er jo fuldstændig syg, men jeg vil mene den findes i alle menensker...fordi vi er et misforstår mellem vores dyriske side og vores gudelige bevidsthed??
Der er åbenbart ikke andre der til udtale sig så jeg vil godt sige noget :-)
Det er en interessant teori; men kan du ikke beskrive hvad du mener `virkelig ondskab` er samt hvem der bestemmer hvad er ondskab og hvad er ikke samt hvad bestemmer det ?
hilsen
John
Det er en interessant teori; men kan du ikke beskrive hvad du mener `virkelig ondskab` er samt hvem der bestemmer hvad er ondskab og hvad er ikke samt hvad bestemmer det ?
hilsen
John
Du bevæger dig ind på teologernes og filosoffernes boldgade. I et sociologisk perspektiv kunne man spørge til den strukturerede ondskab - for eksempel i en koncentrationslejr i Cambodia under Pol Pot. Fangevogterne var også ofre for den strukturelle ondskab.
Hannah Arendt. Godt nok var hun først og fremmest politisk filosof, men hendes analyse af det totalitære samfundssystem og dets ondskab fik store, indflydelse på det 20. århundredes tænkere.
Lars
Lars
Hej Lars,
Er det fx en bog som "Menneskets Vilkår" du tænker på?
Mvh.
Lotte
Er det fx en bog som "Menneskets Vilkår" du tænker på?
Mvh.
Lotte
Hej Lotte.
Hun strå bag disse bøger: Menneskets Vilkår, Det totalitære samfundssystems oprindelse I-III og Om vold, tænkning og moral.
Så ja:-)
Ellers kan jeg ikke sige så meget om hende(andet end at hun er et "produkt" af 2 verdenskrig og datidens jødeforfølgelse), det er ikke mit interresse område som sådan. Mit er mest i retningen uddannelses sociologi..opdragelse, socialisering og statens indflydelse på dette.
Lars Trampe
Hun strå bag disse bøger: Menneskets Vilkår, Det totalitære samfundssystems oprindelse I-III og Om vold, tænkning og moral.
Så ja:-)
Ellers kan jeg ikke sige så meget om hende(andet end at hun er et "produkt" af 2 verdenskrig og datidens jødeforfølgelse), det er ikke mit interresse område som sådan. Mit er mest i retningen uddannelses sociologi..opdragelse, socialisering og statens indflydelse på dette.
Lars Trampe
Tjahhh onskab er vel et enorm stort begreb. Men når jeg taler om virkelig ondskab, så mener jeg de handlinger som træder ud over vores hverdags-ondskab. Mennesket er jo i bund og grund ondt, fordi sådan fødes vi (må henvise til (bla. Rousseau og Schopenhauer ). Den virkelige ondskab,er handlinger som opstår af direkte kedsomhed, som helt after hensigt skader andre voldsomt - og hvor ondskaben kun behages uden at der føles empati. Jeg går ud fra filosofien/videnskaben bestemmer/definerer hvad der er ondskab - men i sidste ende er det jo ingen andre end en selv. Jeg tror (læg mærke til tror), at undskaben er så udbredt, at det er meget svært at få øje på det gode - eller det ædle. Det virker som om kapitalismen styrer mennesket mod grunden, fordi mennesket værdier ikke betyder noget for den kyniske verdens orden.
Lige en tilføjelse: så længe menneskers lidelser vil stå på, så længe vil der være ondskab i denne verden. Først i det øjeblik at alle lidelser fortrænger, vil mennesket være tilbøjelige til gode handlinger. En ond handling er ikke nødvendigvis at forstå med et ondt mennesket, for ikke alle handlinger tilsigtet (altså som første ordens onder). Men trods at en handling kunne være bedre, set ud fra alle mulige handlinger i situationen, så kan en handling være grundet i en manglende oplevelse af retfærdighed, hvorfor handlingen kan retfærdiggøres ud fra et helhedssyn. Verden er jo uretfærdig (set ud fra det enkelte subjekt), så ingen andre end en selv kan udligne denne uretfærdighed. Her taler jeg ikke om de virkelige onde handlinger, som direkte er skadelige (fysiks som psykisk). Et menneskes ondskab, mener jeg alene kan "måles" på, hvor skadeligt det er over for andre individer. Hvor skadeligt en hanling er, kan aldrig vides med sikekrhed, kun tiden "historien" vil vise det.
Bare et par tanker mere om ondskab.
Bare et par tanker mere om ondskab.
1) Hvad er ondskab? Er ondskab et metafysisk, et
moralfilosofisk, et antropologisk, et psykologisk, et politisk eller et
sociologisk fænomen?
Arendt, en hel del filosoffer og endnu flere teologer fastlægger a priori ondskab som et ontologisk spørgsmål. Hvis du vil inddrage episteme og empiri kan der fx. henvises til Ulrich Beck, specielt i forbindelse med hans begreb risikosamfundet, hvor det onde knyttets til udviklingen af menneskeskabte risici.
Hvis du også vil søge en mål-middel afklaring kan du evt. finde tekster af Carsten Bagge Laustsen, der er politiolog og lektor ved Århus Universitet-Han har i flere bøger (bl.a. en antologi om Arendt forsøgt at indkredse ondskabens grundlag.
Endelig har historikeren Curt Sørensen nogle klare betragtninger i sin anmeldelse fra 2004 af Bent Jensens Gulagforskning
http://www.historie-nu.dk/videnskab%20som%20moral.pdf
moralfilosofisk, et antropologisk, et psykologisk, et politisk eller et
sociologisk fænomen?
Arendt, en hel del filosoffer og endnu flere teologer fastlægger a priori ondskab som et ontologisk spørgsmål. Hvis du vil inddrage episteme og empiri kan der fx. henvises til Ulrich Beck, specielt i forbindelse med hans begreb risikosamfundet, hvor det onde knyttets til udviklingen af menneskeskabte risici.
Hvis du også vil søge en mål-middel afklaring kan du evt. finde tekster af Carsten Bagge Laustsen, der er politiolog og lektor ved Århus Universitet-Han har i flere bøger (bl.a. en antologi om Arendt forsøgt at indkredse ondskabens grundlag.
Endelig har historikeren Curt Sørensen nogle klare betragtninger i sin anmeldelse fra 2004 af Bent Jensens Gulagforskning
http://www.historie-nu.dk/videnskab%20som%20moral.pdf
Linket er:
http://www.historie-nu.dk/videnskab%20som%20moral.pdf
http://www.historie-nu.dk/videnskab%20som%20moral.pdf
Ellers prøv dette: (som er et index, hvor artiklen nævnes.
http://www.historie-nu.dk/artikler.htm
http://www.historie-nu.dk/artikler.htm
Som jeg ser det er inlægget startet med en fokus på en psykologisk forklaring på ondskab.
skal man diskutere ondskab bliver vi nød til at definere det. Jeg ser begrebet om det onde (og det gode) som klart metafysiske størrelser - men dermed ikke sagt at de kan bruges som moralfilosofiske standarder for rigtig handling.
jeg vil derfor definere ondskab som lig egoisme, og afholde mig fra at prøve at give forklaringer på noget metafysisk.
Jeg er fuldtsændig enig i at ondskab udspringer af egoisme, og videre at egoisme skyldes "dyret" i mennesket. Habermas mener jo fx at dyret er vores falske form, hvorfor vi kun kan skille os af med det, hvis vi bliver fuldendte mennesker (nærmest gudelige). Men derefter kan man jo tale om, hvorvidt ondskab er nødvendigt for denne verden - jeg er ihvertfald i tvivl om dette spørgsmål.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension