Hej

Prøv at sammenligne ontologi, epistemologi og metodologi. Altså hvilken type verden operererteoretikerne i (undersøger de sprog ell noget andet?), hvordan mener de at vi kan erkende noget om den verden de undersøger? og endelig hvordan går de til opgaven?

Jeg er ikke klar over hvilken teoretiker/teori i har fat i ang. social arv.

Umiddelbart lyder det som om de to begreber er nært beslægtede.

Pø pøj
Julie

Hej

Jeg vil mene mene, at social arv er et mere overordnet begreb, der dækker over en forståelse af "identitet" og "det sociale", som noget der ikke kun skal studeres i sin umiddelbare nutidige kontekst, men som rækker bagud - som noget, der kan arves. (Det, at det er en social arv, og IKKE en biologisk arv er selvfølgelig vigtigt!!).

Det perspektiv er der mange forskellige teorier, der kan skrives ind under - herunder Bourdieus. Habitus er det skema/den matrix, hvormed vi opfatter verden og på baggrund af hvilken vi træffer beslutninger og foretager bedømmelser. Denne habitus er på en gang BÅDE afhængig af - OG reproducerende for - vores kapitalsammensætning og dennes mulighed for at sætte sig igennem indenfor et specifikt felt (social + kulturel + økonomisk kapital + feltspecifikke krav = symbolsk kapital). Særligt den sociale kapital, men også de andre former kan ses som socialt nedarvede kapitaler, der kommer til udtryk som kropsliggjorte og materielle dispositioner og besiddelser (spisevaner, "stamtræ", talemåder, gestikulationer, kropsholdning, karriere, karakterer, penge, viden osv.).
Det vil sige, at Bourdieus version af det I kalder "Den sociale arv" er en særlig version. Det, der modtages og gives videre socialt (arven) er indskrevet i selve vores krop, følelser og valg igennem habitus. Dermed formår Bourdieu BÅDE at tegne et reproducerende, stabilt og dominerende socialt rum, OG tildele vores "personlige" valg og det allerinderste en central betydning. Det tilfører hans teori dynamik og individer et (omend trægt) forandringspotentiale, selvom mange har kritiseret ham for det modsatte (determinisme).

Håber det kan bruges og at min Bourdieuviden ikke er blevet så rusten, at den er direkte forkert! ;-)

mvh Thomas

Først vil jeg lige udtrykke min begejstring over denne side, hvor er det dog fantastisk at der eksisterer et forum hvor folk har tid, lyst og overskud til at give deres besyv med ang. div problemstillinger. Tak er kun et fattigt ord i denne sammenhæng, men ikke desto mindre vil jeg sige tak til alle der har svaret på denne tråd!

Lige for at svare dig Julie, så bruger vi så sandelig også Bourdieus egen litteratur, men vi ville bare gerne have en heads up på om hvorvidt der var danske forskere/teoretikere der havde beskæftiget sig med habitus, hvilket jeg kan forstå på aeht18`s indlæg der er, og tak for det aeht18. Udover det så er vi fascineret af Bourdieus metodologiske overvejelser med hensyn til opsplitningen mellem teori og empiri der så vidt jeg forstår, bør smelte sammen til et hele, for derved at kunne producere "virkelig viden" som han siger. Samtidig virker de sammenhænge der er mellem hans syn på symbolsk vold og doxa, felt, kapitalformer samt habitus som et godt udgangspunkt for analysen af det empiriske materiale vi i projektet har indsamlet, fordi det giver os en mulighed for at forklare de processer der er i spil når det offentlige møder den "svage" borger så at sige.

Med det in menté så skylder jeg jer nok at sige at projektet tager afsæt i udsatte området hvor vi specifikt er interesseret i den hjemløse og hans/hendes oplevelse af begrebet brugerinddragelse som formuleret i retssikkerheds lovens § 4. Vi har i den forbindelse været ude og hente en del empiri via interviews og har under disse kvalitative, semistrukturerede interviews, opdaget at "medvirken til behandling af egen sag" stort set ikke eksisterer for hjemløse, og det på trods af at nogle hjemløse føler sig godt behandlet, mens andre føler sig meget lidt mødt, for at sige det mildt. Det som er spændende her er at de der føler sig "dårligt mødt" er dem der besidder kompetencen eller kapitalen til at kæmpe for eller tiltvinge sig de ressourcer der er til rådighed i feltet så at sige, mens de der omvendt føler sig vel mødt er taknemmelige for bare at få udbetalt deres kontanthjælp. Vi stiller os i den forbindelse spørgsmålet hvordan kan det være? Og tænker at Habitus begrebet her er anvendeligt til at forklare hvordan mennesker nogle gange handler fornuftigt selvom det umiddelbart ikke virker rationelt.

Ja jeg ved sgu ikke om vi er helt på vildspor, men det er i hvertfald der vi pt. er. Al kritik er i den forbindelse hilses velkommen.

Til baloo/Thomas "sjovt nick i øvrigt", så har dine indput været meget velkommen, det gav et mere differentieret billede mellem den så kaldte sociale arv og habitus begrebet, for mig virker habitus mere fleksibelt og altfavnene end social arv gør, selvom der er visse ligheder. Og jeg tror du har ganske godt fat i det sidstnævnte i øvrigt. ;o)

Så mange tak til alle der har svaret, og som sagt så er fortsat indput mere end velkomment..:o)