Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Joseph Maguire - sport og identitet

Skrevet d. 17.12.2005 af Sanne7
Jeg er ved at skrive BA-opgave i historie om hvordan sport er en måde at hævde, fastholde, udvikle osv. vores nationale identitet. Jeg bruger EM 1992 som case og skal så "putte" teorien ovenpå.

Jeg er faldet over Joesph Maguire, der især benytter Elias som fundament. Men jeg vil høre jer herinde, om der måske var noget andet/bedre eller noget der underbygger Maguire.

Jeg er som historiker ikke så vebevandret i sociologi og min vejleder ej heller, så jeg har været lang tid om at finde teori. Derfor vil jeg, inden jeg kører ud af det spor, være sikker på at det er det rigtige.

Tak for hjælpen

Sanne
Skrevet d. 17.12.2005 af Ncw
Hej Sanne

Prøv at tjekke denne tråd ud:
http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=422&svar=2

Men spørg endelig igen, hvis der er mere!!

Mvh. Nilse
Skrevet d. 17.12.2005 af Ncw
Endvidere tænker jeg (ud over Elias, selvfølgelig!):

- Peter Gundelach har skrevet et par titler om `det danske`; der kunne evt. godt være noget at hente (har dog ikke læst dem, men måske!?).
- John J. MacAloon har skrevet en tekst, hvori han analysere OL som sociologisk fænomen: "Olympic Games and the Theory of Spectacle in Modern Society". Det er bogen: "Rite, Drama, Festival and Spectacle" (MacAloon, red.) -> jeg kender dog kun teksten, ikke hele bogen. Går ikke direkte på nat.ident., men giver nogle gode værktøjer til at analysere fx EM.
Skrevet d. 17.12.2005 af Ncw
Skriv ordentligt, Nils: "hvori han analyserer OL"!
Skrevet d. 17.12.2005 af Sanne7
Hej Nils,

Tak for de mange titler - og super med værktøjer til at analysere min case.

Jeg undersøger det - og vender sikkert derefter tilbage med flere spørgsmål.

Mvh. Sanne

Skrevet d. 20.12.2005 af Sanne7
Hej igen,

så er jeg selvfølgelig allerede løbet ind i problemer. MacAloons bog er udlånt til en gang efter min afleveringsdato - findes der et ligeså godt alternativ? Det behøver måske ikke at være så dybdegående, riter i fodbold er forholdsvis synlige og nemme at lure, men jeg mangler bare noget faglitteratur at henvise til.

Mvh. Sanne
Skrevet d. 20.12.2005 af Laust
Hej Sanne

MacAloons text er at foretrække i forhold til din problemstilling, men ellers kan Durkheims religionssociologi være et interessant alternativ til et blik på riternes samfundsmæssige funktion... det er imidlertid på et lidt mere meta-plan, og beskæftiger sig ikke så meget med de forskellige typer riter som findes hos MacAloon.... har du i øvrigt forsøgt Sociologisk Bibliotek, der kan man måske være heldig at finde MacAloon, den `skriger` nemlig på at blive brugt i din problemstilling ;-)

mvh
Laust
Skrevet d. 20.12.2005 af Sanne7
Hej Laust,

Kan godt se på det hele at MacAloon er central - æv! Den er nemlig ikke på sociologisk bibliotek og på både antropologisk og KB er den udlånt til efter min afleveringsdato. Nu er næste skridt så at købe den, men hvor? Den er ikke i akademisk boghandel (ihvertfald ikke ifølge deres hjemmeside) og det er lidt utopisk at kunne nå at få den fra england fx. Så nogle gode forslag? Har Durkheim et sted i bunken af bøger, så jeg må nok bare nøjes med den.

Mvh. Sanne
Skrevet d. 20.12.2005 af Ncw
Hej Sanne - jeg har som sagt kun den ene tekst, men den er du velkommen til at låne... mail mig bare, hvis det er dig interessant!

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay