Hej,

Jeg undrede mig over et afsnit i Bourdieus "Af praktiske grunde". Han siger på s. 44, om den klassiske dikotomi mellem struktur og aktør, at
(Hvis jeg havde haft tiden til det, ville jeg have vist jer at disse tilsyneladende fuldstændig modsatte filosofier rent faktisk er sammenfaldende. Hvis ens kendskab til hvordan verden er indrettet og fungerer er perfekt, og hvis ens valg er fuldstændig logisk, er det jo nemlig svært at se på hvilken måde dette valg adskiller sig fra en ren og skær underkastelse under denne verdens kræfter, og i hvor høj grad der derfor længere kan være tale om et valg overhovedet.)

Jeg forstår ikke logikken i hans ræsonnement. For mig at se er billedet umiddelbart det omvendte – des mere logisk dømmekraft og kyndighed aktøren tilskrives, des mindre kan en bagvedliggende struktur vel tænkes at influere på hans handlinger. Hvis dette er tilfældet, er der vel ikke - som Bourdieu mener - tale om at man ved at placere den kyndige aktør i et rationelt og logisk kalkulerende handlerum, kommer til at reproducere strukturen (sådan læser jeg …�ren og skær underkastelse af denne verdens kræfter�…), men snarere at man kommer til at ophæve det der for mig at se, er hele udgangspunktet for en struktur i sociologisk forstand - nemlig at den KAN påvirke individernes adfærd. Det er muligt at der ligger noget i hele Bourdieus teoretiske univers som kan forklare det, men når det står alene har jeg svært ved at følge det. Nogen der har luret den dybere mening med det?

Med venlig hilsen
Lars

Jeg tror måske ikke det så kompliceret: Hvis man handler frit og kyndigt, men samtidig rationelt, vilens strategi jo også tilpasse sig strukturen - underkastelse som Bourdieu skriver. Det helt rationelle valg er jo ikke frit - så er man jo netop determineret af forholdene.
Men jeg kommer alligevel i tvivl, mener Bourdieu vi handler frit, rationelt og på baggrund af kyndighed?
Christoph

En vigtig pointe her er såvidt jeg kan se, at Bourdieu jo mener at strukturen er derude i den virkelige verden (det billige skidt!).
Fra af Praktiske Grunde s. 30:
"Virkeligheden udgøres i første og sidste indstans af det sociale rum eftersom dette rum altid vil bestemme de forestillinger [eller relationer og habitus, Christoph] som de sociale agenter vil have af det"
Mit forsøg på at udlægge Bourdieuher ved nattetide bliver: Når man handler rationelt, handler man efter virkeligheden: sociale rum (strukturerne) - jo mere logik og dømmekraft desto mere bliver aktøren ansporet til at handle udfra de strukturelle forudsætninger - den virkelige verden.

Helt enig - det går jo glimrende i tråd med Elias og figurationerne!

Det er for mig at se interessant at holde RAT (se ovenfor) og Pierre Bourdieu (PB) op mod hinanden i denne boblende struktur-aktør-debat: Deres udgangspunkter er så forskellige, så forskellige. RAT forudsætter, at agenterne ved ethvert valg og til enhver tid ’starter fra nul’ – dvs. der er ingen, hverken interne eller eksterne strukturerer, der påvirker dem. PB derimod udvikler sit famøse habitus-begreb, som netop indfanger, hvordan og hvorfor aktører er påvirket af såvel in- som eksterne strukturerer, når de handler.

Som PB (og la-paz) forklarer, så kan den radikale udgave af RAT ikke være sand af logiske årsager. Men RAT bliver vel mere interessant, hvis man kigger på nogle af de mere gennemtænkte(!) versioner: ’Fuldstændig’ viden om alt medieres til en for agenten ’tilstrækkelig’ viden, ligesom agenten ikke længere handler ud fra en viden om fremtiden, men ud fra en forventning herom (som baseres på den ’tilstrækkelige’ viden). Men PB ville næppe godtage dette alligevel: Den rationelt handlende agent er intentionelt rettet mod forskellige valgmuligheder uden at være påvirket af ’præcedens’ (dvs. habitus i PBs terminologi) – alene agentens præferencer påvirker valget. PB forklarer jo, af hvad valg påvirkes; ja, i sådan en grad, at man næsten ikke kan se at valget er muligt? Det er som om, PB ’mangler’ intentionaliteten i sin teori…

For mig at se kunne det indføre et forandrings- (og friheds-)perspektiv i PB univers, hvis man kunne få enderne til at mødes; hvis man kunne lave bro mellem PB og RAT.

Men hvad siger I?

MVH, Nils

Er det mig der helt tabt?

Er det ikke sådan at der er et dialektisk forhold mellem aktør og struktur?
Struturen præger aktøren som præger strukturen?