Videnskabsteori - positivisme og hermenutik.
Jeg er i gang med en AT-rapport, hvor vi skal beskrive hvilke metoder, teorier og materialer, vi anvender til besvarelsen.
Fra skolen har jeg fået udleveret ark om de tre retninger inden for videnskabsteori, hvor jeg har beskæftiget mig med humaniora og samfundsvidenskab.
Inden for humaniora står der at positivsme og hermenutik er en underafdeling (foruden strukturalisme).
I andet materiale læser jeg dog at positivsme er modsætning ti hermeutik og tilhører naturvidenskaben. Hvad skal jeg tro på?
Fra skolen har jeg fået udleveret ark om de tre retninger inden for videnskabsteori, hvor jeg har beskæftiget mig med humaniora og samfundsvidenskab.
Inden for humaniora står der at positivsme og hermenutik er en underafdeling (foruden strukturalisme).
I andet materiale læser jeg dog at positivsme er modsætning ti hermeutik og tilhører naturvidenskaben. Hvad skal jeg tro på?
Positivismen har de eksakte naturvidenskaber som ideal; men der findes også humanistisk positivisme, som Rankes kildesyn i historien, Bultmanns afmytologisering i teologi, Alf Roos retspositivisme m.v.
Hermeneutik er humanistisk, og omfatter kunsten at fortolke et tekstmateriale.
Der er noget flere end tre videnskabsteoretiske retninger i humaniora/samfundsvidenskab - men læreren vil forenkle stoffet.
I betragtning af, at selv doktorstudenter har temmelig svært ved at få deres videnskabsteoretiske grundlag til at hænge sammen med deres metodevalg, synes jeg at skolen stiller store krav.
Hermeneutik er humanistisk, og omfatter kunsten at fortolke et tekstmateriale.
Der er noget flere end tre videnskabsteoretiske retninger i humaniora/samfundsvidenskab - men læreren vil forenkle stoffet.
I betragtning af, at selv doktorstudenter har temmelig svært ved at få deres videnskabsteoretiske grundlag til at hænge sammen med deres metodevalg, synes jeg at skolen stiller store krav.
Ja, det er blevet et krav i gymnasiet!
Mange tak for hjælpen, men bruger samfundsvidenskab foruden kritisk teori (som jeg heller ikke rigtig forstår hvad er) så også positivisme?
Kan dansk anvende positivisme til at bedømme kvantitative statistiK?
Desuden har jeg sagt, at jeg anvender hermeutik til at fortolke en bog (dansk), men kan hermeneutik ikke yderligere inddeles?
Mange tak for hjælpen, men bruger samfundsvidenskab foruden kritisk teori (som jeg heller ikke rigtig forstår hvad er) så også positivisme?
Kan dansk anvende positivisme til at bedømme kvantitative statistiK?
Desuden har jeg sagt, at jeg anvender hermeutik til at fortolke en bog (dansk), men kan hermeneutik ikke yderligere inddeles?
Undskyld forsinkelsen. Håber det stadig er aktuelt. Samfundsvidenskab i dag er stadig præget af positivisme - men på en underdrejet, underforstået måde. Det gælder ikke bare kvantitativ metode. Positivisme kan også præge kvalitative metoder - som i Alf Ross` retsfilosofi eller Rankes historiske metode.
Indenfor statistik anvendes ofte kriterier, som er afledt fra positivismen - men som ikke nødvendigvis køber hele den positivistiske videnskabsfilosofi. Poppers falsifikationsteori benyttes for eksempel som grundlag for statistiske tests.
Hermeneutik har en dobbelt betydning: Det er en metode til tekstanalyse hos Schleiermacher og hans disciple - og det er en grundfilosofi for fortolkning af kulturudtryk hos Gadamer, men ikke en metode i teknisk forstand. Hertil kommer Riceurs kritiske hermeneutik, som ikke fortolker ud fra en forventning om tekstens helhed og et barmhjertighedsprincip, men som har en mistanke om at teksten kan skjule en bagvedliggende dagsorden.
Indenfor statistik anvendes ofte kriterier, som er afledt fra positivismen - men som ikke nødvendigvis køber hele den positivistiske videnskabsfilosofi. Poppers falsifikationsteori benyttes for eksempel som grundlag for statistiske tests.
Hermeneutik har en dobbelt betydning: Det er en metode til tekstanalyse hos Schleiermacher og hans disciple - og det er en grundfilosofi for fortolkning af kulturudtryk hos Gadamer, men ikke en metode i teknisk forstand. Hertil kommer Riceurs kritiske hermeneutik, som ikke fortolker ud fra en forventning om tekstens helhed og et barmhjertighedsprincip, men som har en mistanke om at teksten kan skjule en bagvedliggende dagsorden.
Hej Sørland
Et par kommentarer. Jeg forstår ikke dit udsagn om at "samfundsvidenskab i dag er stadig præget af positivisme". Efter min opfattelse er stort set al mainstram samfundsvidenskab (sociologi/statkundskab osv.) sovset ind i et mere eller mindre hardcore konstruktivistisk paradigme! I de skandinaviske miljøer især er det helt galt ...
Jeg synes også, at man skal aflive myten om en naturlig sammenhæng mellem kvantitative metoder/udøvere af disse metoder og en positivistisk indstilling til verden. Det er altså ingen seriøse kvantitative folk i dag (sic), der er positister. Det må være noget de kvalitative poststrukturalister har fundet på! Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem statistisk [i]teori [/i] og positivisme. Statistik er bare en metodisk disciplin - den udtaler sig ikke i sit begrebsapparat om verdens beskaffenhed. Om fortolkere af resultater på grundlag af statistiske metoder anlægger en positivistisk indstilling er en anden sag - men det har ikke noget med statistikken at gøre.
Mvh.
Mads
Et par kommentarer. Jeg forstår ikke dit udsagn om at "samfundsvidenskab i dag er stadig præget af positivisme". Efter min opfattelse er stort set al mainstram samfundsvidenskab (sociologi/statkundskab osv.) sovset ind i et mere eller mindre hardcore konstruktivistisk paradigme! I de skandinaviske miljøer især er det helt galt ...
Jeg synes også, at man skal aflive myten om en naturlig sammenhæng mellem kvantitative metoder/udøvere af disse metoder og en positivistisk indstilling til verden. Det er altså ingen seriøse kvantitative folk i dag (sic), der er positister. Det må være noget de kvalitative poststrukturalister har fundet på! Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem statistisk [i]teori [/i] og positivisme. Statistik er bare en metodisk disciplin - den udtaler sig ikke i sit begrebsapparat om verdens beskaffenhed. Om fortolkere af resultater på grundlag af statistiske metoder anlægger en positivistisk indstilling er en anden sag - men det har ikke noget med statistikken at gøre.
Mvh.
Mads
På den ene side er jeg helt enig. Kvantitative metoder er ikke nødvendigv is baseret på positivisme, og fagstatistikere er temmelig reflekterede med hensyn til fagets præmisser. På den anden side er der stadig forskning, der temmelig ureflekteret bygger på positivistiske præmisser - her tænker jeg mere på økonometri end på sociologi. Det er også rigtigt, at varianter af konstruktivisme er fremtrædende i dansk samfundsvidenskab. Det hænger egentlig ikke sammen med positivisme-debatten -for også Durkheim var konstruktivist - men bygger på en forenkling af ontologi-diskussionen. Ikke engang vonNeurath var naiv realist!
Hej Sørland
Det er naturligvis sandt - men meget uspecifikt - at der "stadig (er) forskning, der temmelig ureflekteret bygger på positivistiske præmisser". Sådan har det vel altid været?
Jeg er dog uenig i din holdning om, at statistikere er mere reflekterede i forhold til positivisme end økonometrikere. Det er forskellige ting de to grupper er reflekterede omkring. Statistikere er reflekterede omkring de tekniske præmisser for deres modeller (som kan være mere eller mindre interessante). Disse præmisser har sjældent noget med positivisme ( = et bestemt syn på hvordan vi erkender verden og tror den er) at gøre men er mere af teknisk karakter. Økonometrikere er sofistikerede omkring de adfærdsmæssige aspekter ved deres modeller og grundlaget for kausal inferens. Sociologer - i hvert fald de kvantitative - er generelt hverken sofistikerede omkring teknikken eller de adfærdsmæssige aspekter ved deres (statistiske) modeller. Og det er jo synd.
Mvh.
Mads
Det er naturligvis sandt - men meget uspecifikt - at der "stadig (er) forskning, der temmelig ureflekteret bygger på positivistiske præmisser". Sådan har det vel altid været?
Jeg er dog uenig i din holdning om, at statistikere er mere reflekterede i forhold til positivisme end økonometrikere. Det er forskellige ting de to grupper er reflekterede omkring. Statistikere er reflekterede omkring de tekniske præmisser for deres modeller (som kan være mere eller mindre interessante). Disse præmisser har sjældent noget med positivisme ( = et bestemt syn på hvordan vi erkender verden og tror den er) at gøre men er mere af teknisk karakter. Økonometrikere er sofistikerede omkring de adfærdsmæssige aspekter ved deres modeller og grundlaget for kausal inferens. Sociologer - i hvert fald de kvantitative - er generelt hverken sofistikerede omkring teknikken eller de adfærdsmæssige aspekter ved deres (statistiske) modeller. Og det er jo synd.
Mvh.
Mads
Postivisme (i Comtes udlægning) har ikke specielt noget at gøre med kvantitative metoder (der findes forøvrigt ikke noget, der hedder en kvantitativ sociolog eller en kvalitativ poststrukturalist, - sådan kan man ikke bruge ordet).
I forhold til om dansk eller nordisk sociologi er "sovset ind" (lyder også lidt fordømmende), så giver udsagnet ikke særlig meget mening. Man kan muligvis sige, at positivismen ikke bliver diskuteret særlig meget indenfor sociologien i dag (sandsynligvis med god grund), - udover som skælsord eller som en anonym position, der alene bliver anvendt af retoriske årsager. At tale om, at sociologien er blevet "hardcore konstruktivistisk", er muligvis endnu mere mærkværdigt. Udover at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad eller hvem dette refererer til, så er der heller ikke nogen grund til at diskutere konstruktivisme som et generelt udsagn eller en generel videnskabsteoretisk retning (eller begrebspar: konstruktivisme kontra hvad?). Endnu mindre mening giver det at anvende begrebet til at karakterisere sociologisk forskning i Danmark - der forøvrigt er ekstremt bredt orientereret, metodisk såvel som teoretisk.
Det korte svar på det oprindelige spørgsmål er derfor, at man bliver nødt til at specificere, hvem man refererer til, når man skriver om en bestemt videnskabsteoretisk retning - ellers ender det blot i meningsløse diskussioner.
I forhold til om dansk eller nordisk sociologi er "sovset ind" (lyder også lidt fordømmende), så giver udsagnet ikke særlig meget mening. Man kan muligvis sige, at positivismen ikke bliver diskuteret særlig meget indenfor sociologien i dag (sandsynligvis med god grund), - udover som skælsord eller som en anonym position, der alene bliver anvendt af retoriske årsager. At tale om, at sociologien er blevet "hardcore konstruktivistisk", er muligvis endnu mere mærkværdigt. Udover at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad eller hvem dette refererer til, så er der heller ikke nogen grund til at diskutere konstruktivisme som et generelt udsagn eller en generel videnskabsteoretisk retning (eller begrebspar: konstruktivisme kontra hvad?). Endnu mindre mening giver det at anvende begrebet til at karakterisere sociologisk forskning i Danmark - der forøvrigt er ekstremt bredt orientereret, metodisk såvel som teoretisk.
Det korte svar på det oprindelige spørgsmål er derfor, at man bliver nødt til at specificere, hvem man refererer til, når man skriver om en bestemt videnskabsteoretisk retning - ellers ender det blot i meningsløse diskussioner.
Kære Mads.
Ok. Der faldt nogle generaliseringer.
Min kommentar galdt metodernes videnskabsteoretiske grundlag. Johnstons meget udbredte lærebog inviterer ikke til at tænke over modellernes epistemologiske grundlag og ontologiske antagelser. Den er temmelig typisk - kausalitetsopfattelsen var humesk og adfærdsopfattelsen var behavioristisk. Men der forhåbentlig kommet en generation af lærere, der ikke vifter grundlagsdiskussioner af. Omvendt har statistikere en lang tradition for at gå ind i videnskabsfilosofiske grundlagsproblemer - tag blot navne som Descartes, King, Gauss, Pearson, Bayes, Russell - og denne reflektion er i Danmark fulgt op af blandt andet Rasch og Haarsaae.
Omvendt generaliserer du selv om kvantitativt orienterede sociologer. Den kritik må du gerne præcisere. Forskningsrådets rapport "Dansk sociologis muligheder" bemærker blandt andet, at blandt andet kundskaberne om kvantitative metoder er for svagt udbredte. (Se Dansk sociologi 2007, 3 og 2008,1)
Radil har selvfølgelig ret i at positivisme-begrebet benyttes som et forgrovet skræmmebillede, og at konstruktivisme benyttes så bredt, at det ikke siger noget. Men set udefra er dansk sociologi ikke ekstremt bredt orienteret, metodisk som teoretisk.
Ok. Der faldt nogle generaliseringer.
Min kommentar galdt metodernes videnskabsteoretiske grundlag. Johnstons meget udbredte lærebog inviterer ikke til at tænke over modellernes epistemologiske grundlag og ontologiske antagelser. Den er temmelig typisk - kausalitetsopfattelsen var humesk og adfærdsopfattelsen var behavioristisk. Men der forhåbentlig kommet en generation af lærere, der ikke vifter grundlagsdiskussioner af. Omvendt har statistikere en lang tradition for at gå ind i videnskabsfilosofiske grundlagsproblemer - tag blot navne som Descartes, King, Gauss, Pearson, Bayes, Russell - og denne reflektion er i Danmark fulgt op af blandt andet Rasch og Haarsaae.
Omvendt generaliserer du selv om kvantitativt orienterede sociologer. Den kritik må du gerne præcisere. Forskningsrådets rapport "Dansk sociologis muligheder" bemærker blandt andet, at blandt andet kundskaberne om kvantitative metoder er for svagt udbredte. (Se Dansk sociologi 2007, 3 og 2008,1)
Radil har selvfølgelig ret i at positivisme-begrebet benyttes som et forgrovet skræmmebillede, og at konstruktivisme benyttes så bredt, at det ikke siger noget. Men set udefra er dansk sociologi ikke ekstremt bredt orienteret, metodisk som teoretisk.
Kære Mads.
Der er noget, som skurrer i bemærkningen om kvantitativt orienterede sociologer, der ikke er teknisk sofistikerede. I dag benytter kvantitative sociologer typisk DIGRAM, LISREL, logistisk regression, korrespondanceanalyse eller log-modeller for registerdata. Er det de teknikker, du mener er primitive?
Der er noget, som skurrer i bemærkningen om kvantitativt orienterede sociologer, der ikke er teknisk sofistikerede. I dag benytter kvantitative sociologer typisk DIGRAM, LISREL, logistisk regression, korrespondanceanalyse eller log-modeller for registerdata. Er det de teknikker, du mener er primitive?
Radil,
Min udtalelse omkring konstruktivisme gik på, at mainstreamsociologien i Danmark - mere eller mindre eksplicit - bygger på et konstruktivistik paradigme. Det gælder både den kvalitative og kvantitative sociologi. Er du ikke enig?
Jeg er uenig med dig i, at sociologien i Danmark er "ekstremt bredt orienteret", i hvert fald hvad angår den metodiske orientering. I en kronik i Dansk Sociologi argumenterer jeg for dette synspunkt (læs den evt. her: http://www.sfi.dk/sw45878.asp). Der er alt for lidt kvantitativ (kvalitets-)sociologi i Danmark. FSE`s evaluering og andre evalueringer, fx. af SFI (som kommer ind på rekrutteringen af sociologer) udtrykker lignende synspunkter
Sørland,
Er der ikke så få kvantitativt orienterede sociologer i Danmark at man ikke kan generalisere over dem? Jeg er helt enig i FSE`s analyse i den henseende. Dansk sociologforening har en forskningsgruppe for kvantitativ orienterede sociologer (se http://www.sociologi.dk/grupper.asp?s=senestenyt&gruppe=58). Men det er da vist også det eneste organ der samlede kvantitative sociologer.
Jeg mener helt klart, at kvantitativt orienterede sociologer generelt er usofistikerede i deres metodebrug. Hermed mener jeg ikke, at sociologer bruger "dårlige" metoder (du nævner selv nogle metoder som er udmærkede), men derimod, at de bruger forældede metoder; dvs. metoder som for længst er blevet videreudviklet (fx er James Heckmans berømte selektionsmodel fra 70`erne begyndt at poppe op i sociologiske tidsskrifter 25 år efter den blev opfundet og med de samme børnesygdomme). Økonomerne er indiskutabelt førende inden for samfundsvidenskaberne mht. udviklingen af kvantitative metoder, og sociologerne bør i langt højere grad være med på beatet. Det er især paradoksalt fordi sociologer ofte prøver at operationalisere og teste komplekse teorier med meget rudimentære metoder. Man bør have det rette værktøj til det rette problem og her kan vi lære meget af økonomerne. I min ph.d.-afhandling forsøgte jeg bevidst at "stjæle" økonomernes metoder og applicere dem på sociologiske problemstillinger. Det mener jeg er vejen frem (men det skal jeg jo sige ..). Der er i hvert fald room for improvement.
Mvh.
Mads
Min udtalelse omkring konstruktivisme gik på, at mainstreamsociologien i Danmark - mere eller mindre eksplicit - bygger på et konstruktivistik paradigme. Det gælder både den kvalitative og kvantitative sociologi. Er du ikke enig?
Jeg er uenig med dig i, at sociologien i Danmark er "ekstremt bredt orienteret", i hvert fald hvad angår den metodiske orientering. I en kronik i Dansk Sociologi argumenterer jeg for dette synspunkt (læs den evt. her: http://www.sfi.dk/sw45878.asp). Der er alt for lidt kvantitativ (kvalitets-)sociologi i Danmark. FSE`s evaluering og andre evalueringer, fx. af SFI (som kommer ind på rekrutteringen af sociologer) udtrykker lignende synspunkter
Sørland,
Er der ikke så få kvantitativt orienterede sociologer i Danmark at man ikke kan generalisere over dem? Jeg er helt enig i FSE`s analyse i den henseende. Dansk sociologforening har en forskningsgruppe for kvantitativ orienterede sociologer (se http://www.sociologi.dk/grupper.asp?s=senestenyt&gruppe=58). Men det er da vist også det eneste organ der samlede kvantitative sociologer.
Jeg mener helt klart, at kvantitativt orienterede sociologer generelt er usofistikerede i deres metodebrug. Hermed mener jeg ikke, at sociologer bruger "dårlige" metoder (du nævner selv nogle metoder som er udmærkede), men derimod, at de bruger forældede metoder; dvs. metoder som for længst er blevet videreudviklet (fx er James Heckmans berømte selektionsmodel fra 70`erne begyndt at poppe op i sociologiske tidsskrifter 25 år efter den blev opfundet og med de samme børnesygdomme). Økonomerne er indiskutabelt førende inden for samfundsvidenskaberne mht. udviklingen af kvantitative metoder, og sociologerne bør i langt højere grad være med på beatet. Det er især paradoksalt fordi sociologer ofte prøver at operationalisere og teste komplekse teorier med meget rudimentære metoder. Man bør have det rette værktøj til det rette problem og her kan vi lære meget af økonomerne. I min ph.d.-afhandling forsøgte jeg bevidst at "stjæle" økonomernes metoder og applicere dem på sociologiske problemstillinger. Det mener jeg er vejen frem (men det skal jeg jo sige ..). Der er i hvert fald room for improvement.
Mvh.
Mads
Kære Mads.
Der er da kvantitativt orienterede sociologer som er ganske godt med - for eksempel Gøsta Esping Andersen, Søren Risbjerg-Thomsen, Aager Bøttger Sørensen mv.
Men du har ret i, at danske sociologer generelt ikke er særligt velorienterede om nyere kvantitative metoder. Heller ikke dem, der er udviklet sociologiske problemstilinger. For eksempel er det meget få danske sociologer, som har prøvet at benytte simulationsmodeller, og det er få, som har anvendt small-n-komparationer. Til gengæld er der gang i DIGRAM og COX-regressioner - og forummet tyder også på at der sker noget med korrespondanceanalyse og faktoranalyse. Men du har sikkert ret i, at en del danske sociologer har berøringsangst overfor kvantitative metoder fordi de lugter af positivisme.
Der er da kvantitativt orienterede sociologer som er ganske godt med - for eksempel Gøsta Esping Andersen, Søren Risbjerg-Thomsen, Aager Bøttger Sørensen mv.
Men du har ret i, at danske sociologer generelt ikke er særligt velorienterede om nyere kvantitative metoder. Heller ikke dem, der er udviklet sociologiske problemstilinger. For eksempel er det meget få danske sociologer, som har prøvet at benytte simulationsmodeller, og det er få, som har anvendt small-n-komparationer. Til gengæld er der gang i DIGRAM og COX-regressioner - og forummet tyder også på at der sker noget med korrespondanceanalyse og faktoranalyse. Men du har sikkert ret i, at en del danske sociologer har berøringsangst overfor kvantitative metoder fordi de lugter af positivisme.
Kære Mads
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at genkende et billde af dansk sociologi som værende meget lidt kvantitativt orienteret. For et par år siden var jeg sammen med en række andre fra Danmark til et kursus i korrespondanceanalyse i Uppsala. De andre talte om den danske delegation, fordi vi var så mange! Ser vi på Acta er det kvantitative metoder, der dominerer billedet, og hvis man spørger sociologer rundt omkring, hvad de laver, så er det de færreste, der ikke er i gang med spørgeskemaer. SFI er ekstremt orienteret mod kvantitative metoder, sociologer i erhverslivet bliver ansat til at lave statistik og SBI laver praktisk talt ikke noget uden brug af statistik. Jeg synes snarere, at der mangler en forståelse for kvalitative metoder indenfor dansk sociologi (måske lige bortset fra i det rene universitetsmiljø).
Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med et konstruktivistisk paradigme. Hvad står dette i modsætning til? Er det alt videnskab efter Kant, eller hvordan skal det forstås? Jo, hvis du mener, at det refererer til, at man kan undersøge verden via fx spørgeskemaer (der jo er konstruktioner), men det er ikke lige det, jeg umiddelbart læser dig sige.
Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at genkende et billde af dansk sociologi som værende meget lidt kvantitativt orienteret. For et par år siden var jeg sammen med en række andre fra Danmark til et kursus i korrespondanceanalyse i Uppsala. De andre talte om den danske delegation, fordi vi var så mange! Ser vi på Acta er det kvantitative metoder, der dominerer billedet, og hvis man spørger sociologer rundt omkring, hvad de laver, så er det de færreste, der ikke er i gang med spørgeskemaer. SFI er ekstremt orienteret mod kvantitative metoder, sociologer i erhverslivet bliver ansat til at lave statistik og SBI laver praktisk talt ikke noget uden brug af statistik. Jeg synes snarere, at der mangler en forståelse for kvalitative metoder indenfor dansk sociologi (måske lige bortset fra i det rene universitetsmiljø).
Jeg er ikke sikker på, hvad du mener med et konstruktivistisk paradigme. Hvad står dette i modsætning til? Er det alt videnskab efter Kant, eller hvordan skal det forstås? Jo, hvis du mener, at det refererer til, at man kan undersøge verden via fx spørgeskemaer (der jo er konstruktioner), men det er ikke lige det, jeg umiddelbart læser dig sige.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension