Kære Marianne,

Et par spørgsmål melder sig:
- Hvad får din vejleder til at sige at det er normativt?
- Er det forbudt at være normativ i den konkrete opgave?
Herunder mener jeg, at det godt kan lade sig gøre at analysere forholdet deskriptivt (men at der selvfølgelig ligger et normativt potentiale, hvis du ensidigt fremhæver negative sider af forholdet)

- Vil du kun lave ét interview?
Hvis det er tilfældet er der en fare for at det, du finder ud af siger mere om din ene informants livsverden end om det generelle forhold mellem vejleder og den vejledte.

Er det en oplagt opgave (jeg tænker her på det beskedne sideantal) at bruge interviews? Måske kunne det i stedet være smart at gå diskursanalytisk til værks og se på bestemmelserne og retningslinierne for AFs vejledningsarbejde.

Som jeg ser det, er der heller ikke den store sammenhæng mellem det, du skriver du vil gøre og det, jeg tænker når jeg ser navnet på modulet "Videnskabsteori & pædagogik". Kan du evt. paste fagbeskrivelsen herind?

Forresten kan du måske hente noget inspiration i

Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde
http://www.hansreitzel.dk/Datterforlag/HansReitzel/hrf.nsf/LM/9A66A90BB8E85CC0C1256FC6002C5994

ligesom Nanna Mik Meyers "At skabe en klient" måske også kan bruges.



Venlig hilsen
Lars

Hej igen Lars
Jeg prøver lige at rekonstruere den mail jeg sendte til dig lige før, for jeg tror ikke den kom igennem til dig.

Tusinde tak for dit svar, -det er jo en fantastisk god side du har her.

Jeg havde tænkt mig, at min problemformulering skulle være: "Hvordan kan man gøre de lediges tilfredshed med AF større?
Min vejleder skriver til dette: "Det spørgsmål er praktisk normativt og ikke rettet mod at finde ud af, hvad der ER på færde mellem AF, vejleder og den vejledte.
Jeg fatter ikke hvad han mener, - kan du forklare mig det på dansk? Da han skrev det, var jeg slet ikke klar over ordets "normativt" betydning, - det var ved at rode efter det, jeg fandt denne side.

Havd mener du med, at du skriver: "derselvfølgelig ligger et normativt potentiale, hvis du ensidigt fremhæver negative sider af indholdet"

Jeg havded tænkt mig at interviewe ca 6-8 kolleger og så lave et sammendrag af interviewene.
Min perspektivering kunne så være, at jeg, hvis jeg på et senere tidspunkt skulle lave en lignende opgave, ville interviewe ledige.

Jeg havde tænkt mig, at den overordnede tiltel på min opgave skulle være vejledning & kommunikation.
Kan du foreslå mig nbogel kommunikationsteorier jeg her kan bruge.

v.h. Marianne

Tusinde tak for svaret, - det hjalp mig til en bedre forståelse.
Men kan du forklare lidt mere præcis hvad du mener med "det din vejleder efterspørger, lyder mere som en åben, eksplorativ undersøgelse, der skal FORSTÅ, hvad der er i spil mellem den ledige og AFeren (underfrostået: Den umiddelbare opfattelse, vi har af deres forhold, er ikke korrekt eller ikke dækkende"
Kan du evt. komme med en problemformulering som du tror min vejleder bedre vil acceptere?
Det skal handle om noget med kommunikation/vejledning, da jeg befinder mig i Spanien og kun har bøger med som handler om dette emne.
På forhånd tusinde tak for hjælpen.
mange hilsner Marianne

Hej Nils!
Mange tak for dit svar.
Du har fuldstændig ret.

Jeg har lavet min problemformulering om til:

"Har måden man kommunikerer på i den indvividuelle vejlednings/jobplanssamtale med ledige nogen betydning og hvilken betydning tillægger AF-konsulenten kommunikationen?"

Måske det istedet skulle være, som du skriver, og "hvilken betydning tillægger den ledige kommunikationen".

Vejledning på AF er jo speciel, idet den ledige oftets ikke selv har opsøgt AF, men er BLEVET opsøgt af AF, da der ligger en aktiveringspligt i at modtage dagpenge.

Jeg vil til belysning af min problemformulering gøre følgende:

Jeg vil først definere hvad der menes med en individuel vejlednings/jobplanssamtale.

Rammerne om en individuel vejledning/jobplanssamtale er kommunikation, og da jeg med min opgave gerne vil undersøge om måden man kommunikerer på i en individuel vejlednings/jobplanssamtale har nogen betydning, har jeg valgt, at belyse den frie kommunikation udfra Habermas´s teorier om system og livsverden og udfra Habermas´s diskursteorier.

Habermas´s teori om den frie kommunikation og hans diskursteorier vil jeg sammenholde med et interview, hvor jeg har interviewet 6 AF-konsulenter, for at undersøge, om de tillægger kommunikationen nogen betydning i deres individuelle vejlednings/jobplanssamtaler med ledige.

Da et interview er en en del af den hermeneutiske undersøgelsesmetode vil jeg, inden jeg laver et sammendrag af interviewet, komme med en teori om den hermeneutiske undersøgelsesmetode.

Til slut vil jeg komme med en konklusion på min opgave og en perspektivering.

Hvad mener du om det?

Har jeg forstået nedenstående korrekt?

Habermas deler samfundet op i system (stat og marked) og livsverden.

Systemet har magt og penge som styringsmedier og er målorienteret.

Livsverden har kommunikativ handlen (= at handle ved hjælp af sproget) som styringsmedier og er forståelsesorineteret.
Man taler om kommunikativ handlen, når de involverede parter kommunikerer via indbyrdes forståelse.

I min opgave tolker jeg systemet et som AF, da AF har magten og pengene, forstået på den måde, at hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en jobplan indeholdende en aktivering, så har AF magt til at meddele dette til den lediges A-kasse, som herefter så kan beslutte, at de "lukker" for den lediges udbetaling af dagpenge.

Jeg tolker livsverden som den ledige, da livsverden er forståelsesorienteret og indeholder sproglige, sociale og kulturelle ressourcer.
Under og efter en individuel vejledningssamtale skulle der gerne via kommunikationen ske en handling iform af, at den ledige kommere tættete på en tilbagevenden til arbejdsamarkedet. Gennem en indbyrdes forståelse udvikles den lediges ressourcer mening, solidaritet og identitet.

Du er mig en stor hjælp.

v.h. Marianne

Hej Nils
Endnu engang MANGE MANGE TAK!
Du skullel bare vide, hvilken stor hjælp du er.
Jeg kan godt forstå, at du synes det lyder mærkeligt, at jeg allerede har interviewet AF-kolleger. Det har jeg ikke, men havde tænkt mig at gøre det.
Jeg kan bruge alt det du skrevet og det er da helt forfærdeligt for mig, at du rejser til Indien, men du må have en rigtig god tur.
mange hilsner fra Marianne

Hej Nils eller hvem der evt. måtte se mit indlæg.

Jeg er ved at lave en opgave, hvor jeg bruger Habermas.
Har indtil nu skrevet nedenstående om hans teorier. Er der en venlig sjæl, som vil komme med kommentarer til mit indlæg? På forhånd tusind tak!!!!

Grunden til, at jeg har valgt at bruge Habermas er, at samfundet og de sociale betingelser for menneskelig handling er i fokus hos Habermas og at dette fylder meget i mit job. Jeg mener han er relevant at bruge, idet han siger noget om kommunikative udvekslinger mellem mennesker der har forskellige og ulige positioner som udgangspunkt, hvilket en ledig og en AF-konsulent jo har.

Habermas´s teorier om system/livsverden er kritisk samfundsteori.

Habermas deler samfundet op i system (stat og marked) og livsverden.

Systemet har magt og penge som styringsmedier og er målorienteret.

Livsverden har kommunikativ handlen (= at handle ved hjælp af sproget) som styringsmedier og er forståelsesorienteret.

I min opgave tolker jeg systemet som AF, da AF repræsenterer staten og har magten og pengene, forstået på den måde, at hvis en ledig ikke vil medvirke til udarbejdelse af en jobplan indeholdende en aktivering, så har AF pligt/magt til at meddele dette til den lediges A-kasse, som herefter så kan beslutte, at de "lukker" for den lediges udbetaling af dagpenge.

Jeg tolker livsverden som den ledige, da livsverden er forståelsesorienteret og indeholder sproglige, sociale og kulturelle ressourcer. 2 personers livsverden er dog aldrig ens.

Under og efter en individuel vejledningssamtale skulle der gerne via kommunikationen ske en handling iform af, at den ledige kommer tættere på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Gennem en indbyrdes forståelse udvikles den lediges ressourcer mening, solidaritet og identitet. Livsverdenen udvikles eller reproduceres hver gang vi handler kommunikativt.

Man må dog ikke sidestille system og livsverden. I systemerne er det mennesker, der fungerer ud fra ressourcerne i livsverden.

Habermas mener det er nødvendigt, at man bestræber sig på en fri kommunikation mellem mennesker for at opretholde livsverden.
Han mener det er "farligt" når systemet kolonialiserer livsverden, -dvs. når systemet som har magt og penge som styringsmedie anvender disse i situationer, - prøver at løse problemer med økonomiske og administrative midler. De ressourcer livsverden udvikler og reproducerer kommer i krise. Der sker en tingsliggørelse og ødelæggelse af de kommunikative processer i livsverdenen Hvis livsverderen trues, trues systemet/samfundet også. For at undgå denne tingsliggørelse og ødelæggelse af de kommunikative processer i livsverdenen mener Habermas, at systemete prøver at skjule dens egentlige formål vha kommunikation, - hvilket han kalder drapering. 6




Begrebet kommunikativ handling tager udgangspunkt i mindst 2 sprog- og handlingskompetente personer, der indgår i en interpersonlig relation. 7
Man taler om kommunikativ handlen, når de involverede parter kommunikerer via indbyrdes forståelse og tager udgangspunkt i, at parterne forsøger at komme til enighed (konsensus), - nå frem til en gensidig forståelse. For Habermas er kommunikation med det formål at opnå forståelse kommunikative handlinger.



Habermas´s pointe i hans teori om kommunikativ handlen er, at vores kommunikation gennem sproglige ytringer kan betragtes som "talehandlinger" der hele tiden forudsætter stillingstagen til 3 bestemte implicitte gyldighedskrav: 8

a) at udsagnet er sandt
b) at talehandlingen er rigtig i forhold til den gældende normative kontekst, og
c) at talerens manifeste intention er ment sådan, som den er udtrykt. 9

En persons handlinger i forskellige situationer vil være afhængig af deres vurdering af den andens persons udsagnsgyldighed. Ifølge Habermas er den "egentlige" menneskelige rationalitet - evnen til at lade sine handlinger styre af den fælles virkelighedsforståelse eller konsensus, der etableres ved en sproglig dialog.

Personerne forsøger at opnå en gensidig forståelse omkring en foreliggende handlingssituation for i enighed at kunne koordinere deres handlingsplaner og dermed deres handlinger. De benytter sig af sproglig kommunikation. De fremlægger hver især deres fortolkninger af den pågældende situation, idet formålet er, at de tilsidst når frem til fælles situationsdefinitioner.

Hvis personerne til at begynde med kan konstatere, at de ikke har samme sammenfaldende definitioner af den situation, de står overfor, vil de forsøge at påvirke hinaden med kritiserbare ytringer. De justerer eventuelt hver især deres fortolkninger og når eventuelt tilsidst frem til en situationsdefinition, som de begge kan stå inde for.
Der opstår en enighed/konsensus når begge parter kan acceptere et gyldighedskrav ud fra de samme grunde. 10

Kommunikativ handlen betyder altså at handle via kommunikationen, ved hjælp af sproget. I eller efter en individuel jobplanssamtale skulle der gerne ske en handling i form af at den aftale der tilsidst indgåes om en fremtidig aktivering, gerne skulle bringe den ledige nærmere en tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Udover at der laves en aftale om en form for aktivering, er der også mulighed for, at den ledige får øjenene op for andre jobmuligheder, ideer til hvor vekommende kan søge osv. Også her kan man tale om en handling. 11

Habermas´s diskursteori er kritisk frigørende pædagogik og refererer til samkvemsregler mellem personer, der sammen skal løse konflikter og fællesopgaver. Der er tale om normer, der regulerer adfærden i sociale relationer, hvor interaktionen er baseret på normer for fri kommunikation.
Dette mener jeg godt man kan overføre til en individuel jobplanssamtale.

1) AF-konsulenten og den ledige bliver enige om, hvad der er gyldige normer i samtalen.

2) Enighed kan kun opnås ved at følge reglerne for en fri og retfærdig debat. Forudsætninger for en rationel argumentation er:
- Enhver der kan tale, kan deltage i diskursen
.- Enhver kan problematisere en hvilken som helst påstand.
- Enhver kan indføre en hvilken som helst påstand i diskursen.
- Enhver kan udtrykke sine holdninger, ønsker og behov.
- Ingen taler må hindres i at udøve de rettigheder, der er nedfældet i ovenstående, ved nogen som helst tvang, hverken inden for eller uden for diskursen. 12







Reglerne er med til at bevare respekten for individets ukrænkelighed, normen for at der skal tages hensyn til individernes standpunkter på en ligeværdig og neutral måde.

Hvis man i en samtale er uenige, er det iflg. Habermas´s diskursteori argumenterne der skaber enighed = konsensus.
Man taler om interaktionsnormer, - parterne siger deres mening og tvinges til at forholde sig til modpartens argumenter. Diskussionen skal vare længe nok til, at sagerne er drøftet ordentligt igennem, at alles standpunkter er tydelige, og at al relevant information er fremlagt. 13 For at en ledig "tør" sige sin mening i en individuel jobplanssamtale kræves der også såkaldte solidaritetsregler. Dvs høflighed, venlighed og anstændighed så man kan sikre gensidig tillid og respekt i samtalen. Hvis en ledig føler sig respektløst behandlet eller krænket i samtalen, vil de have svært ved at sige deres mening. Man skal også tænke på sin adfærd, da enhver adfærd indeholder en kommunikation; en adfærd uden budskab findes ikke. Kropsholdning, fysisk aktivitet eller passivitet, udtryksmåde, tonefald, mimik m.m. giver også udtryk for en eller anden form for informationsindhold.

Man skelner mellem rationel og provisorisk konsensus.

Rationel konsensus betyder, at partnerne når til enighed.

I provisorisk konsensus har man via argumenter opnået en enighed, men parterne kan dog hver især have forskellige, men gensidigt acceptable grunde til at tilslutte sig enigheden. Partnerne går ud over egne interesser og ser istedet på det fælles bedste. 14

Provisorisk enighed kan deles op i yderligere 2, - nemlig minikonsensus og kvasikonsensus.

Minikonsensus betyder, at man når til enighed ved at partnerne udelukker det de er fundamentalt uenige om og istedet kun diskuterer det de har chance for at nå til enighed om.

Kvasikonsensus betyder at partnerne også opnår en enighed. De har fundet ud af hvorfor de er uenige, men de ved, at de skal tage en beslutning og bliver så enige om, at følge bestemte procedurer for konfliktløsningen.

Magt og kommunikation er centrale begreber for Habermas. Sprog i brug og magt hænger iflg. Habermas sammen. Når vi siger noget handler vi = talehandlinger.
Men Habermas mener, at kommunikationen også indeholder en anden dimension end magt. Han mener, at alle ytringer stilles i spil med de 4 gyldighedskrav: sandhed - rigtighed - vederhæftighed og forståelighed.
De 4 gyldighedskrav gør at kommunikationen ikke kun er magt, - strategisk handlen, men at kommunikationen også kan give mulighed for forståelsesorienteret handlen, hvori der ligger en frigørelse.
Habermas mener, at de frigørende potentialer ligger i en magt- eller tvangsfri kommunikation, - hvilket han også kalder for en herredømmefri kommunikation. Habermas er bekendt med, at der ikke findes samtaler som er 100% magtfrie, men mener idealet må være en herredømmefri kommunikation. 15

Hej Laust
Tusinde tak fordi du har læst mit indlæg igennem og mange tak for dine kommentarer, -det var en stor hjælp for mig.

Du skriver under pkt 2: Hvordan Habermas er kritisk og hvad det kritiske element hos Habermas er og ligeledes ved det frigørende - hvordan kan en sådan analyse af AF og klient være frigørende. Det har jeg faktisk ikke helt fat i. Kan du hjælpe mig?

Under pkt 3 skriver du: Hvorvidt Habermas deler argumenetet op i 3 dele (Talehandlingen) Hvilke 3 dele? og hvordan en kommunikation bør foregå (det herrredømme) Kan du forklare mig det lidt nærmere?

På forhånd tusind tak for hjælpen!
Venlig hilsen Marianne

hej Marianne

Så vil jeg lige kort prøve at komme ud på den kritiske mark (går ud fra der er nogen der lige kommer med et par kommentarer hvis det er helt ude i skoven det jeg skriver - kritik som disciplin er ikke min helt stærke side)

Den kritiske disciplin har som jeg ser det oprindelse i Kants metodiske indgangsvinkel. Kant skrev værker med titler som `Kritik af den rene fornuft` og `Kritik af den praktiske fornuft`. Kritikken er en negativ metode, hvor man skridt eftere skridt skærer alt der ikke er essentielt for undersøgelsens genstand fra. Hos Kant ender det i kritikken af den praktiske fornuft med, at moralen essentielt kan indfanges i det kategoriske imperativ (�Du skal kun handle efter en maksime, om hvilken du også kan ville, at den bliver en almen lov�).

Hvordan kan kritikken bruges i din opgave og med Habermas? Netop ved at du bruger Habermas til at indkredse netop hvad forholdet mellem AF-konsulent og ledig essentielt er, er du ude i en kritisk analyse! Hvordan kan den være frigørende? Det kan den heller ikke i sig selv, men netop ved at pointere og vise den herredømmerelation mellem Ledig og AF`er er det muligt fra samfundets side at ændre relationen og derved frigøre de ledige fra en uretfærdig herredømmepraksis ;-) (Det plejer vist at være noget i den stil, der er konklusionen på en Habermas-analyse)


Den normative Habermas
Den store styrke og svaghed ved Habermas er at han er på det moralske plan ved hvad der er rigtige - eller rettere det gode - at gøre. En relation Bør være herredømmefri i hvert fald ideelt set (i øvrigt en tanke der er endnu bedre beskrevet hos Aristoteles i Etikken om det gode venskab (der igen har nuppet ideen fra Platons ungdomsdialoger, hvor det imidlertid står særlig godt skrevet)). Det er på den ene side fedt at nogle sociologer (eller er det filosoffen Habermas) tør kaste sig i lag med spørgsmålet om det gode samfund, men svagheden er vel om det gode samfund er afgørende i denne relation mellem Ledig og AF`er. På det tidspunkt man går ind og vil ændre på relationen konstruerer man jo blot en ny herredømmerelation? Er det ikke funktionelt nødvendigt med denne herredømmerelation? Er det spændende ikke hvorledes henholdsvis AF`eren eller den ledige kan overskride den herredømmerelation?

hmmm håber det gav nogen mening

Mvh
Laust