Hej,

Prøv at se her http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=389221

Kunne det mon ikke tænkes, at andelen af børn, der får en længerevarende uddannelse havde noget at gøre med, hvilke forældre, der lod deres børn stene mest foran fjerneren. Det lyder ikke som om forskerne har overvejet den mulighed?

Den sammenhæng der er mellem barnets uddannelse og dets tv-vaner som lille, kunne meget vel være en spuriøs sammenhæng der dækker over at børn af forældre med lav uddannelse måske stener mere fjernsyn end børn af forældre med høj uddannelse... (Ved dog ikke om det forholder sig sådan empirisk...)

Jeg synes det er lidt vanskeligt (læs: naivt) at forestille sig, at uddannelse skulle være en funktion af tv-forbruget...

Get the point?

Nogen der kender nærmere til undersøgelsen? Det kunne være lidt sjovt at se den...

Lars

Strengt taget er det vel kun filosoffen, der kan sætte en stopper for den uendelige kæde af høns og æg og sige: "Dette er det egentlige!" ?

Niles

Jeg ser udelukkende amerikanske serier. Det indrømmer jeg. Og jeg er jo i fint selskb med Wittgenstein, der mente, at disse serier var noget af det mest interessante, der fandtes (i` pamfletten `Kultur og værdi`). Problemet er ikke at folk ser for meget fjernsyn eller at de ser for mange amerikanske serier som Beverly Hills 90210 og Friends; nej, problemet består snarere i at folk tror, at de kan lære noget af fjernsynet. Fjernsyn er ren underholdning. Og dog: Fungerer Big Brother f.eks. ikke som en slags erstatningsroman? Ingen læser jo i dag romaner, så derfor opfinder man reality-programmer, der skildrer menneskelig sameksistens på godt og ondt: intriger, kærlighed, forelskelse, had, jalousi og magtkampe. Ja, måske er alle tv-serier ligefrem erstatningslitteratur. Og hvis det er sandt, så lever litteraturen jo i bedste velgående - blot i en lidt anden udtryksform.

Bielefeldt