Hej

Jeg er i gang med at skrive en opgave, hvor jeg ser på, hvorledes en kræftpatient oplever mødet med behandlingssystemet - i særdeleshed læger. Ud fra den empiri jeg har, kan jeg se, at læge og patient ofte "taler to forskellige sprog" - og forstår selve behandlingssituationen ret forskelligt. Jeg overvejer, at bruge Habermas teori til at fortolke dette, nærmere bestemt hans teori om livsverden og handlingstyper Men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg kan bruge denne teori. Mødet mellem læge og patient er jo ikke ligeværdigt, idet det er lægen der skal hjælpe patienten. Vil Habermas teori alligvel kunne bruges? Eller er der andre teoretikere, der ville være mere fordelagtige?