Teoretisk opgave vs. en social konstuktionistisk overbevisning?!
Hej Sociologisk forum!
Jeg sidder pt. med en Bachelor opgave omhandlende distanceledelse, hvor jeg forsøger at undersøge (teoretisk), hvorledes en leder kan formå at skabe nærvær på trods af frævær (nærvær på afstand).
Jeg har valgt at udformningen af opgaven skal være teoretisk og inddrager derfor ikke nævneværdig empiri (overvejer at bruge sekundært materiale, i form af undersøgelser udført i andre henseender, men som trods alt kun skal anvendes med henblik på at underbygge visse teroetiske påstande).
Jeg arbejder normalt i overenstemmelse med den social konstruktionistiske tradition. Jeg oplever dog nu, at jeg i kraft af, at jeg skriver mere eller mindre hundrede procent teoretisk, banker panden mod en mur, når jeg skal forsøge at redegøre for mit videnskabteoretisk udgangspunkt.
Mit spørgsmål er således; hvorvidt kan jeg, uden metodisk at undersøge mit genstandfelt, hvor meningen skabes og dyrkes (altså i feltet), overhovedet anvende denne retning? Såfremt det er muligt - hvordan?
Jeg har desuden overvejet at anvende fænomenologien - igen bevæger jeg mig ud i meningsløsheden?
Jeg håber inderligt, at der en nogen, der kan se muligheder og hjælpe mig op af denne gråzone.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Luve
Jeg sidder pt. med en Bachelor opgave omhandlende distanceledelse, hvor jeg forsøger at undersøge (teoretisk), hvorledes en leder kan formå at skabe nærvær på trods af frævær (nærvær på afstand).
Jeg har valgt at udformningen af opgaven skal være teoretisk og inddrager derfor ikke nævneværdig empiri (overvejer at bruge sekundært materiale, i form af undersøgelser udført i andre henseender, men som trods alt kun skal anvendes med henblik på at underbygge visse teroetiske påstande).
Jeg arbejder normalt i overenstemmelse med den social konstruktionistiske tradition. Jeg oplever dog nu, at jeg i kraft af, at jeg skriver mere eller mindre hundrede procent teoretisk, banker panden mod en mur, når jeg skal forsøge at redegøre for mit videnskabteoretisk udgangspunkt.
Mit spørgsmål er således; hvorvidt kan jeg, uden metodisk at undersøge mit genstandfelt, hvor meningen skabes og dyrkes (altså i feltet), overhovedet anvende denne retning? Såfremt det er muligt - hvordan?
Jeg har desuden overvejet at anvende fænomenologien - igen bevæger jeg mig ud i meningsløsheden?
Jeg håber inderligt, at der en nogen, der kan se muligheder og hjælpe mig op af denne gråzone.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Luve
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension