Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Synkron

Skrevet d. 02.03.2006 af Catten
Hej
Jeg ville blot høre, om der er nogle af Jer, der kan forklare forskellen mellem en synkron analyse og så en diakron analyse?
Og kender I evt. også til noget litteratur?

Bedste hilsner
Cathrine
Skrevet d. 02.03.2006 af Ncw
Hej Cathrine

Jeg starter lige med lidt etymologi, idet jeg først & fremmest lige vil nævne, at alle ordene nedenfor stammer fra oldgræsk:

Om ordstammen:
`-kron` betyder `vedrørende tid` (jf. `kronologi`, hvor `-(o)logi` betyder `læren om`), så syn- og diakrone analyser er analyser, der er forskellige mht. tiden.

Om præfikserne:
`syn-` betyder `med-`, `ens-` eller `sam-/sammen-` (jf. `synonym`, hvor `-onym` betyder `navn`). `dia-` betyder `gennem-` (jf. `diagonal`, hvor `-gonal` betyder `vinkel`). Det vil altså sige, `synkron` og `diakron` er antonymer (`ant(o)-` betyder `imod` - det samme ord som `anti`).


Og hvad vil det så sige? Det betyder, at en synkron analyse er en analyse af et fænomen i én tidsperiode. Man vil her typisk analysere fænomenets forhold til andre fænomener, men ikke dets udvikling. Modsat vil man i en diakron analyse NETOP undersøge fænomenets udvikling over tid - på tværs af perioder.


Håber ikke, det var mere forvirrende end klargørende ;-)

Mvh. Nilse, som ikke lige kender til anden litteratur om dette end fremmedordbogen og etymologisk ordbog...
Skrevet d. 23.03.2006 af Catten
Hej Nilse
Undskyld jeg først svarer nu. Men jeg vil bare lige sige tusind mange tak, for din fortrinlige forklaring :)

Jeg har ledt i alverdens litteratur, på nær lige fremmedordbogen og etymologisk ordbog, men så har jeg lært det :)

Igen mange tusind tak

De bedste hilsner

Catten

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay