Hej Cecilie
Der findes faktisk en del forskning inde på dette område. Men det afhænger af hvordan du har tænkt dig at gribe din opgave an? Typisk vil man sammenligne kriminalitets opfattelsen fra før og gennembruddet ved det moderne samfund. En del af din opgave kunne omhandle, at du kikker på forskellen mellem før og nu. Til et historisk perspektiv kunne du bruge, bogen af Peter Scharff Smith (Moralske Hospitaler), Bauman (Globalisering) fx.s 102 osv, Men du kunne også gå til den lidt mere tunge læsning, som at undersøge normalitets begrebet, og via den vej forklare individualiteten og kriminaliteten. Durkheim ( den sociale arbejdesdeling), og spar den med krimiologiske undersøgelser fx. Flemming Balvig:Kriminalitet social kontrol 1995. Men hvis det har din interesse vil jeg gerne gå nogle ting ting igennem, for at finde flere af denne art:)
Det er et spændene område du er i gang med.
MVH
Vallentin

For mig at se er der to ben i din opgave. Dels vil du gerne forklare �nutidig kriminalitet� (hvilket jeg forstår som 1) kriminalitetens nutidige omfang og 2) kriminalitetens nutidige art) ud fra sociologisk teori. Og dels vil du gerne beskrive udviklingen i �synet på kriminalitet� og herunder blandt andet inddrage individualiseringens betydning.

I forhold til det første kan alene opgaven at begribe hvad �nutidig kriminalitet� er, og dernæst hvordan den adskiller sig fra tidligere tiders kriminalitet blive vanskelig (dog ikke umuligt). Da jeg ikke umiddelbart ved hvor langt tilbage ’tidligere tider’ er, og desuden er usikker på hvordan kriminaliteten (igen i forhold til art og omfang) har ændret sig, vil jeg ikke komme med bud på mulige sociologiske forklaringer.

I forhold til dit andet ben (synet på kriminalitet) er mit forslag, at du kigger på David Garlands �The Culture of Control� (2001). Garland beskriver hvordan de samfundsmæssige omvæltninger, der sker op gennem det 20. århundrede, påvirker måden, hvorpå vi betragter kriminalitet, og i forlængelse heraf måden hvorpå vi indretter straffesystemet. Derudover har Christian Borch skrevet en udmærket afhandling om kriminalitetsopfattelser i Danmark gennem det 20. århundrede, den hedder �Kriminalitet og magt - Kriminalitetsopfattelser i det 20. århundrede � (2005).

Hej Vallentin, Lars og Kbisp
Jeg vil lige starte med at komme med en kæmpestor(!) tak for jeres meget uddybende og kompetente svar! Det havde jeg godt nok ikke forventet. I skal virkelig vide, at det er en utrolig stor hjælp for mig! :-) Og det er bare rigtig fedt at kunne nogle ’oplagte’ teorier, pga. det overblik i har hjulpet mig med at få. Jeg fik det vist ikke skrevet før, men jeg går kun i 3.g og havde derfor intet kendskab til kriminologi før jeg startede på mit studieretningsprojekt her. (Det har i nok også kunnet se på min besked :b ) Men jeg synes bare, at det er mere og mere spændende!
Derefter må jeg indrømme, at jeg ikke var klar over, at det emne jeg har begivet mig ind i, er så bredt som det er. Jeg kan nu se, at mit største problem er, at få konkretiseret min problemformulering for at kunne komme vider, hvilket i også alle har påpejet; i skrivende stund er jeg stadig ret usikker på, hvad jeg skal vælge, da jeg simpelthen ikke er klar over hvilke ’muligheder’ jeg har – men det hjælper lidt på det efterhånden, ikke mindst pga. af jeres gode svar :-). Jeg har kun halvanden uge mere at skrive i, så jeg synes ikke, at jeg kan overskue at sætte mig i MEGET svære teorier på den tid.
Som du startede med at skrive om at have et historisk perspektiv med, Vallentin, så er det faktisk også ret grundlæggende i min opgave. (Skulle jeg måske lige have nævnt). Jeg har et relativt godt overblik over ’straffe- og forbrydelsesformer fra middelalderen til nu’ og et nogenlunde indblik i de brud, der sker i ’opfattelsen af kriminalitet og kriminelle i det 20. Århundrede’. Det har jeg som baggrund, som jeg kan perspektivere til.
Jeg udvælger 2 til 3 teorier, som jeg så går i dybden med, og det ville selvfølgelig være godt, hvis de på en måde er ’repræsentative’ og ikke alle 2/3 repræsenterer én retning inden for sociologi. (eftersom jeg også skal diskutere deres forklaringer på ’nutidig’ kriminalitet.)
Jeg har lige nogle spørgsmål til nogle af de ting du skrev Lars:
1) Du siger, at den �kriminologiske teori groft sagt har svunget som et pendul mellem to poler, nemlig individ- og struktur
niveauet.� Mener du, at kriminologiske teorier i dag hovedsageligt er på strukturniveau? Er ikke helt sikker på at jeg forstår begreberne.

Jeg har læst lidt mere om jeres forslag af sociologer, og er kommet frem til, at jeg i hvert fald gerne vil bruge Durkheim og anomi-begrebet, da dette hænger godt sammen med, at skulle sammenligne med tendenser i det senmoderne samfund. Der er dog noget jeg ikke helt er med på:
2) Du skriver, Lars, at der groft sagt er de to modpoler: 1) de frenologiske og 2) de klassicistiske former for teorier. Durkheims teorier kan vel ikke placeres indenfor nogle af disse, kan de? Han mener jo (som jeg har forstået det), at det udelukkende er de sociale systemer individerne befinder sig indenfor og den rolle de indtager i systemerne, der har betydning for individet handlen og tænkemåde?
Men det er måske fordi, de to modpoler du har opstillet, mere er sådan ’den generelle’/folkelige forklaring, eller…?


3) Dit 1. forslag til ’must-reads’ er Foucaults ’overvågning og straf’, som jeg også har læst mig til er lidt af en klassiker, som jeg godt kunne tænke mig at bruge noget fra også :-) Synes også dit forslag om, hvordan jeg kunne koble det til det senmoderne samfund er rigtig god! Jeg skal dog lige være sikker på, at jeg forstår det rigtigt. Mener du med det, at det kan betragtes som et krav om, at individer bliver nødt til at ’forøge’ deres selvkontrol for ikke at blive snuppet for at have begået noget kriminelt (så at sige)? Hvis jeg har taget fejl, vil jeg sætte utrolig stor pris på, hvis du kort ville uddybe hvad du mener, for umiddelbart tror jeg også, at det kan have stor relevans i min opgave!

Ang. Newburns ’Criminology’ som du foreslog Lars, har jeg desværre ikke mulighed for at få fat i den, da den kun er på Århus Universitets bibliotek (hvor jeg desværre ikke har adgang til). Desuden er jeg allerede ved at drukne i litteratur, og tror ikke, at jeg skal inddrage mere end nogle bøger, der uddyber de teorier jeg vælger.
Undskyld det lange svar, håber i kan overskue det. Endnu engang tak for at i gider svare mig! Er vildt fedt med folk, der er så engagerede i noget :-)
Mange hilsner Cecilie

P.s. Hvis I sidder med et `fokus`/en indsnæving/en spændende vinkel jeg kunne konkretisere min problemformulering ud fra - men tænker "aah, det vil hun sikkert ikke høre" - så jo, meget gerne - tages imod med kyshånd. Hvis ikke, så ligemeget, jeg er bare glad for den hjælp jeg kan få!

Hej igen, Cecilie
Jeg forstår din forvirring/vildrede over alle de mange begreber, der pludselig er blevet kastet efter dig. Og med sølle halvanden uge til din aflevering, er forvirring nok det sidste du har brug for ;) Jeg vil prøve at udrede nogle af begreberne i henhold til de spørgsmål du stiller. Først vil jeg dog sige, at mht. individ/struktur-begreberne burde der være masser af tråde her på forummet, hvor du kan få en mere fyldestgørende og formentlig bedre forklaring, end jeg har mulighed for at give dig her.

1) Det med pendulet.
Når jeg skriver, at de kriminologiske teorier har svunget imellem to poler, mener jeg det både historisk og indholdsmæssigt. Hvis vi starter med det indholdsmæssige kan man sige, at en teori er et bud på hvordan man skal forstå det fænomen, som man forsøger at forklare. En kriminologisk teori forsøger således at forklare hvilke [i]mekanismer/årsager[/i], der ligger til grund for kriminalitet (eller hvilke mekanismer der ligger til grund for opfattelsen af kriminalitet, hvilket nok er tilfældet i din opgave). At individ- og strukturniveauerne er de to yderpoler her betyder så bare, at det er de to teoretiske positioner, der er "længst væk" fra hinanden i deres bud på at forklare kriminalitet. Det er de to teoriretninger, der adskiller sig mest i deres forklaring af kriminalitet. Hvis vi sætter det på spidsen, forklarer de individfokuserede teorier altid og kun kriminalitet ud fra mennesket og dets behov, lyster og fri vilje (mennesket bestemmer selv hvordan det handler), mens de strukturfokuserede teorier altid siger, at det hele er samfundets skyld (at strukturerne (fx hvilken socialklasse man er en del af) bestemmer hvordan mennesket handler, også kaldet strukturdeterminisme). Disse to måder at forklare kriminalitet på, er de mest forskellige:

IndividStruktur

Alle de andre teorier kan man placere imellem disse to poler, fordi de allesammen indeholder elementer af både forklaringer med udgangspunkt i individet, men også forklaringer med udgangspunkt i strukturerne. Teori1 kunne fx sige, at kriminalitet overvejende skal forstås ud fra hvad den enkelte person vælger, men at det også betyder en smule hvor i den sociale klassestruktur vedkommende befinder sig. Teori1 hælder altså til at forklare kriminalitet mest ud fra individets egne valg, men den forklarer også nogle ting med strukturelle årsager. Teori2, derimod, mener mest, at kriminalitet skal forklares strukturelt. Med dette menes, at teori2 siger, at det ikke er tilfældigt hvem der begår kriminalitet - der er noget i den måde samfundet er skruet sammen på som gør, at nogle grupper af mennesker har større risiko for at havne i kriminalitet end andre. Det kunne fx være, at teori2 siger, at fattige mennesker har en højere risiko for at begå kriminalitet end rige mennesker. Men teori2 mener samtidig, at nogle forhold ved den enkelte person kan betyde meget også. Fx mener teori2, at aggressivitet er et karaktertræk, der er knyttet til den enkelte person, [i]ikke[/i] til adskilte samfundsgrupper, og at aggresivitet er vigtig at tage med i betragtning, når vi skal forklare kriminalitet.

Teori1 og teori2 kan man så placere imellem de to "forklaringspoler", alt afhængig af hvor meget de lægger vægt på hhv. betydningen af individets valg og strukturernes "tvang", når de skal forklare kriminalitet:

IndividStruktur

Alle kriminologiske teorier kan på denne måde placeres mellem de to poler, alt afhængig af hvad de lægger vægt på i deres forklaring af kriminalitet (jeg vil i øvrigt ikke råde dig til at gøre forsøget, for det bliver et værre rod!). Det er dét, jeg mener med, at individniveauet og strukturniveauet er de to poler i forklaringen af kriminalitet.

Det var det indholdsmæssige om pendulet, og vi kommer nu til det historiske, som ligger i forlængelse af det indholdsmæssige. Det jeg mener med, at den kriminologiske teori har svunget imellem de to poler sådan rent teorihistorisk er bare, at der på ethvert tidspunkt op igennem historien, er nogle typer af forklaringer, der er mere populære end andre. Og at de forklaringer, der er populære én dag, måske er passé dagen efter. Det er altså et spørgsmål om hvillken forklaring der er på mode på det historiske tidspunkt man ser. Pointen med pendulet er så blot, at den populære måde at forklare kriminalitet på, har skiftet frem og tilbage mellem individ- og strukturniveauet, hvis vi ser på teorihistorien sådan helt overordnet. På nogle tidspunkter hælder næsten alle forklaringer til individniveauet, men stille og roligt svinger pendulet over mod de strukturelle forklaringer. Og pludselig synes alle, at det at forklare kriminalitet som et frit individuelt valg, er det dummeste i verden. Men stille og roligt bevæger individorienterede forklaringer sig ind i billedet igen, og pendulet begynder at svinge tilbage... Jeg håber, at dette giver mening!?

Og nej, jeg mener ikke hermed, at kriminologisk teori i dag hovedsageligt forklarer kriminalitet på strukturniveauet. Der er masser af eksempler på teorier, der forklarer kriminalitet ud fra personers individuelle valg og præferencer. Specielt er der er meget stor gruppe af amerikanske teorier som forklarer kriminalitet ud fra "det økonomiske menneske", som i den situation han/hun står i, overvejer fordele og ulemper ved at begå kriminalitet, og som så ved hjælp af sin fornuft træffer et valg: er det risikoen for at blive snuppet værd? Men dermed ikke sagt, at vi er helt ovre ved individsiden af pendulet i dag. Ligesåvel som der er mange individorienterede teorier i dag, er der bestemt også mange strukturorientede. Det du skal huske på er, at det ikke så meget er et spørgsmål om hvor virkeligheden befinder sig i dag, men derimod er det et spørgsmål om [i]hvordan virkeligheden forklares[/i] i dag. Og den forklares på rigtig mange måder.

Puha, det var et langt træk. Jeg håber, at det fik gjort det hele lidt mere klart. Mht. dit spørgsmål om Durkheim tror jeg, at det allerede er besvaret implicit: både klassicismen og frenologien er/var teorier som kan placeres på den der teorilinje, som jeg tegnede oven for. I hver sin ende. De forklarer således kriminalitet på to meget forskellige måder. Klassicismen siger, at kriminalitet kun skal forklares ud fra de fornuftige valg som de frie individer foretager, mens frenologien siger, at mennesket valg overhovedet ingen betydning har, for det har kun formen på ens kranium.* Der er altså ikke tale om, at Durkheims teori skal placeres inden for frenologien eller klassicismen. Durkheim vil man - som du også skriver det - placere laaaangt til højre på linjen oven for.

* Bemærk, at frenologien dermed ikke er så meget strukturorienteret, men derimod biologi-orienteret. Det var derfor jeg skrev at frenologien var "berygtet". Du må undskylde at jeg fik forvirret dig ved pludselig at blande specifikke teorier ind i mit svar sidst. Det gav vist kun unødig forvirring. Jeg håber, at det er mere klart nu - sig til hvis du er i tvivl.

Det sidste spørgsmål du sender i min retning er det her med Foucault og disciplinen. Når jeg genlæser hvad jeg skrev til dig sidst, forstår jeg din forvirring, for det blev da vist meget kort. Du spørger om jeg med det her krav om selvkontrol mener, at det er nødvendigt for ikke at blive snuppet for kriminalitet. Svaret er nej, og jeg tror ikke, at du skal bruge selvkontrolbegrebet den måde. Selvkontrol skal ikke forstås i henhold til at kunne slippe af sted med at lave kriminalitet, men derimod som et krav til alle mennesker i samfundet - alle udøver selvkontrol, fordi alle skal være "gode" mennesker. Vi skal alle realisere os selv og opnå den højeste lykke, og i vort vestlige samfund har vi alle tænkelige muligheder for det. Bagsiden/det nederen ved individualiseringen er: det er kun een selv, der står til ansvar for hvordan man klarer sig her i livet. Hvis man ikke får realiseret sig selv og udlevet alle sine drømme, er det ens egen skyld. Træder man så ved siden af dydens smalle sti og bliver kriminel, er der altså kun een selv at bebrejde for det - man er et "dårligt" menneske. ELLER DETTE MENER DET OMGIVENDE SAMFUND I HVERT FALD, fordi alle i det omgivende samfund har travlt med at være individualiserede og på vej mod perfektion (de er så at sige gennem-selvkontrollerede). Med kravet om selvkontrol er vi altså tilbage ved kriminalitets[i]opfattelsen[/i]. Det kunne være en mulig forklaring på nutidig kriminalitet.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor meget Foucault du har læst, men jeg håber, at det med selvkontrollen giver mere mening nu. Ellers findes der masser af små indføringer i Foucaults ideer om overvågning (og lur mig om ikke der er nogle guldkorn af finde her på forummet også). Der er sådan set bare tale om et bud på det sidste af punkterne i din opgaveformulering (en vurdering af sammenhængen mellem det senmoderne samfund og synet på kriminalitet).

Jeg håber, at dette fik hjulpet dig lidt på vej. Og jeg håber ikke mindst, at det jeg skrev sidst blev lidt mere klart nu.

Al tænkelig held og lykke med opgaven!

Hej igen Lars.
Der lyder et kæmpestort tak herfra :-)! Nu forstod jeg, hvad du mente med de forskellige ting. Det gav mig virkelig lige dét store overblik, der skal ramme min opgave ind, så det er virkelig bare super :-D!

Jeg er kommet frem til, at jeg vælger Durkheims ret `generelle` forklaring på kriminalitet, og så Mertons lidt mere `konkrete` forklaring (hvis man kan sige det sådan). Og så vælger jeg på den anden side en `kontrolteori`, der er meget mere `individorienteret`. Jeg har haft kig på både Sutherlands og Hirschis teorier. Hirschi er lidt mere fokuseret på at ville forklare hvorfor mennesker IKKE begår kriminalitet, men jeg tror også at den kan bruges.
- Er der umiddelbart en, som nogen af jer vil foreslå? Eller vil i tro, at de begge kan bruges?

Jeg synes den teori du kom med, Lars, om `øget overvågning som udtryk for krav om øget selvkontrol` kunne være en rigtig god forklaring på `synet på kriminelle i dag`. Tror jeg bruger den i min vurdering af dette. Men var vist godt du lige fik forklaret mig begrebet `selvkontrol`, ellers kunne jeg da være gået helt galt i byen, hehe.
- Men det en teori Foucault er kommet med? Eller kan jeg godt bare anvende den ud fra `at der i det senmoderne samfund er meget overvågning` ? Altså sådan mere som om det var min egen idé? Hehe :b

Og så kom jeg også lige til at tænke på, hvad du egentligt læser, når du skriver speciale i kriminologi, er det jura/ statskundskab/ noget helt tredje? :)

/ Og Vallentin: Tak for dine `igangsætter-råd`, de fik mig faktisk i gang, da jeg sad og var fortvivlet i går :-)

Mange mange taknemmelige hilsner fra Cecilie

Orh, det er super! :-)
Der er dog stadig lige nogle ting jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forstå, før den er lige øje. Tror jeg er ved at have styr på opbygningen af min opgave, men synes du kom med en rigtig god pointe, jeg gerne vil have med:

"Jeg tror såmænd det ville være helt fint hvis du tog det som opgavens udgangspunkt, at der i det senmoderne samfund er mere (selv)overvågning, og at denne kan have nogle af de her konsekvenser for hvad der er normalt"

- Når individerne så har denne større selvovervågning, pga. en øget individualisering (hvis vi antager dette), hvorfor har det så konsekvenser for synet på den kriminelle?
Jeg mener, hvordan kan det ud fra dette f.eks. forklares at der de senere år, er kommet en udvikling mod et krav om hårdere og længere straffe?
Håber du kan nå at svare mig, for som du så rigtigt skrev skal jeg snart aflevere, nemlig på fredag.

Du må også have en rigtig god jul :-) !

Mvh. Cecilie