Sociologi og pædagogik?
Jeg har undret mig over, at pædagogikken har en så lille rolle i sociologi, som det er tilfældet her på KU. Fra mit synspunkt (ja, jeg er af pædagogfamilie!) hænger pædagogik og sociologi nøje sammen.
For mig at se ligger sociologien i et spændingsfelt mellem filosofi, politologi og pædagogik.
Hvad siger I til det?
MVH Nils Wiese
For mig at se ligger sociologien i et spændingsfelt mellem filosofi, politologi og pædagogik.
Hvad siger I til det?
MVH Nils Wiese
Nu sker det jo rent faktisk at der oprttes overbygningsfag i pædagogisk sociologi eller som i år fag der beskæftiger sig med kompetencebegrebet :)
Jeg er helt enig med dig i at sammenhængen mellem pædagogik og sociologi, men nok ikke helt i din beskrivelse af relationen mellem fagene. Pædagogik som DPU og seminarierne forstår det er vel primært en teoretisk diskussion mellem forskellige praksisregimer om hvordan man skal bærer sig ad i forbindelse med læring, didaktik og en masse andre pædagogiske emner. I den anledning trækkes der massivt på psykologisk og sociologisk videnskab. Pædagogik som det bedrives på KUA er vel nærmere et forsøg på at udvikle specifikke udgaver af de generelle psykologiske og sociologiske teorier til anvendelse for den pædagogiske praksis og studiet af denne.
Set fra den synsvinkel er pædagogik selvfølgelig vigtig for sociologien, men på lige fod med alle mulige andre specialtilfælde af virkeligheden! Min opfattelse af sociologiens opgave er at have en ambition om bredere og mere generelt at kunne studere det samfundsmæssige og sociale. Derefter kan dette anvendes på specielle fænomener.
En mere praktisk indvending mod forøgelsen af mængden af pædagogiske studier på Sociologi er at både KUA, DPU og RUC er ved at kvæle hinanden i kampen om retten til det domæne, så hvis man vil have fag inden for området er der et ganske stort udbud :)
mvh. Morten
Jeg er helt enig med dig i at sammenhængen mellem pædagogik og sociologi, men nok ikke helt i din beskrivelse af relationen mellem fagene. Pædagogik som DPU og seminarierne forstår det er vel primært en teoretisk diskussion mellem forskellige praksisregimer om hvordan man skal bærer sig ad i forbindelse med læring, didaktik og en masse andre pædagogiske emner. I den anledning trækkes der massivt på psykologisk og sociologisk videnskab. Pædagogik som det bedrives på KUA er vel nærmere et forsøg på at udvikle specifikke udgaver af de generelle psykologiske og sociologiske teorier til anvendelse for den pædagogiske praksis og studiet af denne.
Set fra den synsvinkel er pædagogik selvfølgelig vigtig for sociologien, men på lige fod med alle mulige andre specialtilfælde af virkeligheden! Min opfattelse af sociologiens opgave er at have en ambition om bredere og mere generelt at kunne studere det samfundsmæssige og sociale. Derefter kan dette anvendes på specielle fænomener.
En mere praktisk indvending mod forøgelsen af mængden af pædagogiske studier på Sociologi er at både KUA, DPU og RUC er ved at kvæle hinanden i kampen om retten til det domæne, så hvis man vil have fag inden for området er der et ganske stort udbud :)
mvh. Morten
Hejsa
Nu er diskussionen jo godt nok af ældre dato, men da jeg læser pædagogisk sociologi på DPU, føler jeg mig kaldet til at komme med et mindre pip...
Pædagogisk sociologi på DPU korrelerer med Mortens beskrivelse af det KUA gør. Sociologien på DPU bruges med andre ord (dette er naturligvis kun min oplevelse) som optik for den pædagogiske praksis og agerer dermed som værktøj i relation til studiet af det pædagogiske praksisfelt...
Mvh Zizi
Nu er diskussionen jo godt nok af ældre dato, men da jeg læser pædagogisk sociologi på DPU, føler jeg mig kaldet til at komme med et mindre pip...
Pædagogisk sociologi på DPU korrelerer med Mortens beskrivelse af det KUA gør. Sociologien på DPU bruges med andre ord (dette er naturligvis kun min oplevelse) som optik for den pædagogiske praksis og agerer dermed som værktøj i relation til studiet af det pædagogiske praksisfelt...
Mvh Zizi
hej Nils
Durkheims påstand i den klassiske uddannelsessociologi er, at sociologien kan bruges til at foretage samfundsmæssige analyser, der kan tilvejebringe en solid baggrund for pædagogisk teori og planlægning af undervisningen i samfundet (Durkheim 1956).
Men udover at hjælpe pædagogikken, om jeg så må sige, er det vel vigtigt at sociologien bevæger sig på et makroniveau i forhold til pædagogikken: At sociologien anvendes til at fokusere på de samfundsmæssige muligheder for den personlige udvikling og læring som finder sted i forhold til samfundets krav, også uden for velfærdststatens institutionaliserede pædagogik (uddannelsesinstitutioner og dagtilbud mm).
En sociologisk analyse bør forholde sig kritisk til eksisterende pædagogisk praksis og have øje for de begrænsende og ulighedsskabende elementer i etablerede institutioner.
Så pædagogikken og sociologien hænger efter min mening ikke "nøje sammen". Sociologiens væsensområde er bredere end pædagogikkens, på godt og ondt...
hilsen
Laura
Durkheims påstand i den klassiske uddannelsessociologi er, at sociologien kan bruges til at foretage samfundsmæssige analyser, der kan tilvejebringe en solid baggrund for pædagogisk teori og planlægning af undervisningen i samfundet (Durkheim 1956).
Men udover at hjælpe pædagogikken, om jeg så må sige, er det vel vigtigt at sociologien bevæger sig på et makroniveau i forhold til pædagogikken: At sociologien anvendes til at fokusere på de samfundsmæssige muligheder for den personlige udvikling og læring som finder sted i forhold til samfundets krav, også uden for velfærdststatens institutionaliserede pædagogik (uddannelsesinstitutioner og dagtilbud mm).
En sociologisk analyse bør forholde sig kritisk til eksisterende pædagogisk praksis og have øje for de begrænsende og ulighedsskabende elementer i etablerede institutioner.
Så pædagogikken og sociologien hænger efter min mening ikke "nøje sammen". Sociologiens væsensområde er bredere end pædagogikkens, på godt og ondt...
hilsen
Laura
Merklig måte å fremlegge diskusjonen på. Det er jo grunnleggende et behov av ulike perspektiver, der sosiologiens gjenstand er forhold rundt det sosiale; der avløser pedagogikken med hvordan disse prosesser opprettholder ulike former av læring/formidling. Slik jeg ser diskusjonen overfor så virker det å være "kamp" om hvilken disiplin som har forrang fremfor det annet. Begge er nødvendige i sin egenskap av å studere mennesket og hva dette skaper respektive destruerer inngår i både sosiologien og pedagogikens virksomhet.
Den vesterlandske filosofiske tradisjon og universitetens dannelse fra rundt 1400-tallet der det blir gjennomført systematiske diskusjoner kan sees som grunnleggende for den sosiologiske og pedagogiske inndeling vi har i dag. Et godt eksempel er Niccolò Machiavelli Il Duce (Fyrsten) som kan betraktes ut fra både sosiologiske og pedagogiske perspektiver blandt flere andre.
Poenget her er at diskusjonen om hvordan et emne/disiplin skal ordnes i forhold til et annet er i seg selv uvesentlig. Det som er av betydning er hvordan vi kan forholde oss til ulike kunnskapsområden (dvs perspektiver) uten å tape meningsinnholdet mellom perspektivene. Hvordan kan vi kombinere nettopp ulike forståelser, innsikter og/eller forklaringer til noe som annerkjennes gjensidig av ulike emnen/disipliner? Risikerer vi en slags kolonisering eller diskursenes ekspansjon inntil kollaps?
stud.fil.mag. Michael
Den vesterlandske filosofiske tradisjon og universitetens dannelse fra rundt 1400-tallet der det blir gjennomført systematiske diskusjoner kan sees som grunnleggende for den sosiologiske og pedagogiske inndeling vi har i dag. Et godt eksempel er Niccolò Machiavelli Il Duce (Fyrsten) som kan betraktes ut fra både sosiologiske og pedagogiske perspektiver blandt flere andre.
Poenget her er at diskusjonen om hvordan et emne/disiplin skal ordnes i forhold til et annet er i seg selv uvesentlig. Det som er av betydning er hvordan vi kan forholde oss til ulike kunnskapsområden (dvs perspektiver) uten å tape meningsinnholdet mellom perspektivene. Hvordan kan vi kombinere nettopp ulike forståelser, innsikter og/eller forklaringer til noe som annerkjennes gjensidig av ulike emnen/disipliner? Risikerer vi en slags kolonisering eller diskursenes ekspansjon inntil kollaps?
stud.fil.mag. Michael
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension