hej...
ville høre om nogle har forstand på simpson paradioks som viser sig en kategori af Z ved kontrol hvor sammenhængen skifter fortegn og viser en stræk negativ værdi men er ikke signifikant.
den ubetingede sammenhæng var positiv.
hvordan skal man skitsere sådan en effekt?

Indenfor kulturel evolution er der også et kendt eksempel med simpsons paradoks, i de tilfælde hvor gruppeselektion og alm. individuel selektion konflikter:

Forestil dig to grupper i en population. I den ene gruppe er individerne overvejende egoistiske, i den anden overvejende altruistiske. IMELLEM grupperne vil den altruistiske gruppe dominere, fordi gruppen arbejder sammen - der vil altså ske en forøgelse af den altruistiske gruppes magt og udbredelse. INDENFOR gruppen vil de egoistiske individer dog hurtigt dominere, fordi de lever godt på bekostning af de altruistiske individer. Denne modsatrettede tendens er simpsons paradoks: Gruppeselektionen resulterer i altruisme - individselektionen resulterer i egoisme.

MÃ¥ske mest henvendt til Mads,

Jeg synes egentlig det er lidt interessant. For hvad kan man gøre ved det i kvantitativ analyse? Man kan kvalificere den sammenhæng, som man kan konstatere, at der er mellem X og Y ved at kontrollere den for Z. Det er jo rigtigt nok. Men hvad, hvis Z ikke er tilgængeligt? Så forbliver sammenhængen "spuriøs". Løsningen af problemet forudsætter vel "det perfekte datasæt" som rummer alle tænkelige Z`er.

Måske er det lidt (for) fortænkt det her, men jeg tænker, at man jo sædvanligvis kontrollerer for baggrundsvariable såsom køn, alder, geografi, uddannelse, men hvad hvis der var noget andet, der kunne påvirke sammenhængen og man ikke har det med i sit datasæt? Så kan man jo ikke gøre noget ved det og har så reelt en sammenhæng, som måske nok er signifikant, men som er spuriøs.

Hej Mads

Det undre mig lidt når jeg læser, at du skriver at sammenhængen imellem X og Y er `forkert` hvis de får et andet fortegn ved at blive kontrolleret for Z. Der er vel ikke `rigtige` eller `forkerte` sammenhængen i statistik, men kun `statsitiske`. Og hvorvidt en mere Z-elaboreret forståelse af sammenhængen imellem X og Y er ønskelig må vel bero på om man finder det sociologisk interessant at kontrollere for Z.

Mvh
Jens

nej nej nej. Der er underliggende sammenhænge. Statistik er bare en måde at "se" dem. Når man ser på fx. høstudbytte og anatal solskinstimer finder man en negativ sammenhæng, men når man kontrollere for nedbør vender sammenhængen. Der er intet analytisk niveau eller teori der retfærdigør at kornet har godt af mørke! Det skal bare osse vand til.

Der er et andet berømt eksempel på simpsons paradoks. Hvide får flere dødsdomme en sorte. Men det er IKKE fordi dommerne ikke kan lide hvide mordere. De kan bare ikke lide at man slår hvide ihejl. Sorte går an. Og sorte slår sorte ihjel og hvide slår hvide ihejl. Derfor, OG KUN DERFOR, får hvide flere dødsdomme. En teori om at hvide får flere dødsomme end sorte er bare forkert. Det er hudfarven på offeret der tæller og overhovdet ikke morderens hudfarve der spiller en rolle, ligegyldigt hvilken teori man anvender og hvilket analytisk "niveau" man analysere på, hvad det så end betyder.

bh

anders holm

Kære Anders.

Det er da noget med analytisk niveau at gøre. Når man kontrollerer en samvariation for en baggrundsvariabel lægges et analyseniveau til. Det er derfor, at man taler om analyser af forskellig orden.

Simpsons paradox er statistisk set ret enkelt; men det har nogle generelle implikationer, som er vigtige for sociologer:

For det første er den kendte `økologiske fejlslutning` en variant af Simpsons paradox. Det har også betydning for kvalitative studier, for det paradoxet demonstrerer, at vi ikke kan gå ud fra, at et mønster, som man har fundet i en række casestudier på lokalt niveau (f.eks. i familier), vil vise sig på globalt niveau (i et helt samfund). Selvom en række casestudier viser et bestemt mønster på mikroniveau, kan billedet på samfundsniveau af de samme variable være helt forskelligt.

For det andet understreger det, at de kausale processer på et niveau ikke nødvendigvis kommer til udtryk empiri - hvis empirien omfatter et andet analytisk niveau. Dette svarer til den kritiske realismes sondring mellem et empirisk og faktuelt niveau. De forhold, som kan ændre korrelationernes fortegn i et Simpson-paradox er netop dem, vi sociologisk kalder strukturer: for eksempel befolkningens sammensætning i køn, klasse, etnicitet osv.

Trykfejl:

Det er således matematisk muligt at:

a/b(A+C)/(B+D)