Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Sandhed/viden

Skrevet d. 29.05.2004 af Maja LS
Foucaults kobling mellem sandhed og viden er mig noget uklar! Er der nogen, der kan huske, hvordan disse to præcist hænger sammen?
Maja
Skrevet d. 29.05.2004 af Laust
hej Maja

i Crones noter står der:
Magten fungerer gennem de forskellige ”sandheder” den producerer.
Viljen til viden
Viden en slagmark, en kamp om at definere ”sandheden”

Tjeck evt. hendes noter på Blackboard... ellers er der en lille txt i "Talens forfatning", der hedder viljen til viden... gad vide om der ikke var noget at komme efter der (har ikke selv læst den)
Laust
Skrevet d. 30.05.2004 af KristianKarlson
Hej Maja

Som supplement til Laust kan jeg sige, at Dag Heede i "Det tomme menneske" har et af snit om magten. Her kommer han ind på "sandheden" og Foucault:

Magten danner, styrer og installerer individuelle og totaliserende sandheder i subjekterne. Magten fremmedgør altså ikke subjekterne, men virker direkte på vores identitetsdannelse. Endvidere så besidder ethvert samfund et sandhedsregime; det er her vi henvender os, når vi vil vide sandheden om os selv. På den måde er enhver diskurs en "sand" diskurs; på den måde er magten filtreret sammen med sandheden, da man ikke kan tale om sandhed uden for magten, uden for diskursen.

Håber ikke det er helt hen i vejret. Uanset hvad så kan jeg anbefale "Det tomme menneske" af Dag Heede; han giver en god indgangsvinkel til Foucault. (Heede, Dag 2002: Det tomme menneske. København: Museum Tusculanums Forlag).

Andre lser ogs

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay