Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Sammenligninger af grupper i logistisk regression samt Bonferroni justeringen

Skrevet d. 09.02.2010 af MIKKAE
Da jeg er relativ ny mht. anvendelse af logistisk regression har jeg et spørgsmål, som jeg håber I kan svare på.

Er det muligt at foretage multiple sammenligninger af grupperne på en kategorisk uafhængig variabel i binær logistisk regression?
Hvis ja - er det også muligt at foretage en bonferroni justeringen?

Og hvordan gør man i Stata (eller evt. SPSS)? Har ledt og ledt i programmet, men kan ikke finde det.


Eks. på hvad jeg mener:
Eksempelvis har jeg en binær afhængig variabel og en kategorisk uddannelsesvariabel med 6 kategorier, som indgår i analysen som K-1 dummy variable (stata kommando: xi: logistic depvar i.katvar, or). Jeg kan godt gennem logistisk regression sammenligne hver af kategorierne med referencekategorien, men jeg ønsker at sammenligne alle grupperne med hinanden, og at justere alfa niveauet herfor.

Håber I kan hjælpe mig. På forhånd tak.
Skrevet d. 10.02.2010 af Mads_Jaeger
Det lyder som om du tænker lidt i ANOVA anvendt på kategorielle afhængige variable :-)

En ikke så elegant mulighed er at estimere den logistiske model flere gange og ændre referencegruppen så du får estimeret alle kontraster. Det kan fortælle dig om der er signifikant forskel mellem grupperne i sandsynligheden for y=1 vs. y=0.

En anden (evt. efterfølgende) mulighed er at bruge modellens estimater til at beregne forudsagte sandsynligheder for y=1 for hver af dine kategorier på den uafhængige variabel og herefter plotte sandsynlighederne i en graf. Så kan du fortolke hvad der foregår.

Mvh.

Mads
Skrevet d. 10.02.2010 af MIKKAE
Mange tak for svaret. Det vil jeg prøve.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay