rettigheder og historiske sociale processor
Hej!!
er der nogen der kan hjælpe mig med at komme med ideér til hvilke teoretikere der kan dække problemstillingen :
historiske sociale processor i forhold til Rettigheder???
Jeg regner med at indrage Marx, men synes ikke at han alene er tilstrækkelig... nogen forslag.. - siger Durkheim eller Weber noget om dette?
MVH Nybo
er der nogen der kan hjælpe mig med at komme med ideér til hvilke teoretikere der kan dække problemstillingen :
historiske sociale processor i forhold til Rettigheder???
Jeg regner med at indrage Marx, men synes ikke at han alene er tilstrækkelig... nogen forslag.. - siger Durkheim eller Weber noget om dette?
MVH Nybo
Kan du ikke uddybe lidt om hvilken art rettigheder du søger, ex. hvis det er politiske rettigheder er det måske interessant at køre marxismen op mod det liberale eller det konservative rettigheds-,fællesskabs-, ligheds- og frihedsbegreb (men det er en meget overordnet problemstilling).
Sociale rettigheder kunne køres op mod Durkheims konservative forståelse af et harmonisk samfund, som kan grundes i funktionelle forskelle i samfundet, så vidt jeg ved kører han også med en historieteori, hvor han skelner mellem det segmentære og det moderne samfund, hvor pointen faktisk er modsat Marx. Durkheim mener jo at det segmentære samfund typisk er karakteriseret ved den mekaniske solidaritet (læs i denne sammenhæng lighed), mens det moderne samfund ikke kan være karakteriseret ved mekanisk solidaritet, men kun en organisk solidaritet (en solidaritet på tværs af nødvendige forskelle) - altså det går hos Durkheim fra kommuner til differentierede samfund, hvilket igen underbygger hvorfor Durkheim ser social ulighed som en nødvendighed i det moderne...... Så vidt jeg ved præciserer Luhman denne historieteori med en lidt mere avanceret uddifferentieringshistorieteori
Tror nok det er `Arbejdsdelingen` eller hvad den nu hedder du skal have fat i forbindelse med Durkeheim
Ellers er der de to introduktionsbøger:
Dag Østerberg: Emile Durkheim
Nassehi og kneer: Niklas Luhman (men ved ikke om han kan bruges i sammenhæng med rettigheder... men han kan i hvertfald bruges til at styrke Durkheims teori)
HÃ¥ber du kan bruge det til noget
Mvh
Laust
Sociale rettigheder kunne køres op mod Durkheims konservative forståelse af et harmonisk samfund, som kan grundes i funktionelle forskelle i samfundet, så vidt jeg ved kører han også med en historieteori, hvor han skelner mellem det segmentære og det moderne samfund, hvor pointen faktisk er modsat Marx. Durkheim mener jo at det segmentære samfund typisk er karakteriseret ved den mekaniske solidaritet (læs i denne sammenhæng lighed), mens det moderne samfund ikke kan være karakteriseret ved mekanisk solidaritet, men kun en organisk solidaritet (en solidaritet på tværs af nødvendige forskelle) - altså det går hos Durkheim fra kommuner til differentierede samfund, hvilket igen underbygger hvorfor Durkheim ser social ulighed som en nødvendighed i det moderne...... Så vidt jeg ved præciserer Luhman denne historieteori med en lidt mere avanceret uddifferentieringshistorieteori
Tror nok det er `Arbejdsdelingen` eller hvad den nu hedder du skal have fat i forbindelse med Durkeheim
Ellers er der de to introduktionsbøger:
Dag Østerberg: Emile Durkheim
Nassehi og kneer: Niklas Luhman (men ved ikke om han kan bruges i sammenhæng med rettigheder... men han kan i hvertfald bruges til at styrke Durkheims teori)
HÃ¥ber du kan bruge det til noget
Mvh
Laust
Som et supplement til Laust kan du kan tage fat i Marshall/Titmuss, Habermas:
Marshall (/Titmuss): Marshall ser på den historiske udvikling af rettigheder i "Citizenship and Social Class" fra 1950 (eller 1949?). Jeg har kun beskæftiget mig med hans "velfærdsrettigheder", og derfor kan jeg henvise til Mads Jæger, der har foretaget en kritisk genlæsning af bogen (tjek evt. hans SFI-hjemmeside: http://www.sfi.dk/sw234.asp - den er på 15-20 sider). Velfærdsrettighederne er, lidt stiliseret, forudsætningen for at alle i samfundet kan have det godt med hinanden; det er her solidaritet bliver et nøgleord. Marshalls beskrivelse er en optimisk udlægning af velfærdsrettighederne, men han har fat i nogle ting ifht. den moderne velfærdsstat. Et lige så optimistisk bud kommer fra hans samtidige Richard Titmuss, som også har en "evolutionært" tilgang til samfundets uddifferentiering. Han beskriver tre velfærds-modeller, som kan ses som samfundets politiske styrkeforhold mellem ideologier. Hos Titmuss er den "institutionelt omfordelende model" den bedste, da der, som ved Marshall, tages hensyn til både rige og fattige. Marshall og Titmuss repræsenterer altså den første generation af optimistiske velfærds-ideologer, som ser samfundet gå mod noget bedre, bl.a. gennem rettigheder og pligter. Måske kan du bruge det?
Habermas: Han snakker en 5 grundrettigheder: klassiske frihedsrettigheder, statsborgerlige rettigheder, juridiske procedurerettigheder, politiske rettigheder og velfærdsrettigheder. Dette er ikke konstitutionelle rettgiheder, men derimod en betingelse for, at borgere kan have fælles love. Her trækker han på sine idéer om kommunikativ rationalitet, som vejen til forståelse og konsensus. Det er en gensidig anerkendelse der skal støttes af rettighder. Hvordan det forholder sig til historiske proces er jeg lidt i tvivl om, men måske kan du bruge det som supplement. Habermas skiller sig ud fra Marshall og Titmuss, når han hævder, at velfærdsstaten og dens rettigheder har et immanent paradoks. Du kan se mere om dette i Eriksen og Weigaard (mener det er 2003).
HÃ¥ber du kan bruge til noget...
(Jeg kan lige nævne, at Giddens også snakker om rettigheder, og han tager udgangspunkt i Marshall. Men Giddens vil gå videre, når han ser på moderniteten og den dynamik, der har medført. Han forestiller sig et udvidet medborgerskabsbegreb, som indbefatter overnationale institutioner, da globaliseringen har haft sin indvirkning på samfundet. For Giddens skal forskellige rettigheder, nationale som overnationale, sikre individernes ontologiske sikkerhed. Det handler altså om, at mennesket kan have det godt med sig selv og andre. Måske kan han bruges?).
MVH. Kristian
Marshall (/Titmuss): Marshall ser på den historiske udvikling af rettigheder i "Citizenship and Social Class" fra 1950 (eller 1949?). Jeg har kun beskæftiget mig med hans "velfærdsrettigheder", og derfor kan jeg henvise til Mads Jæger, der har foretaget en kritisk genlæsning af bogen (tjek evt. hans SFI-hjemmeside: http://www.sfi.dk/sw234.asp - den er på 15-20 sider). Velfærdsrettighederne er, lidt stiliseret, forudsætningen for at alle i samfundet kan have det godt med hinanden; det er her solidaritet bliver et nøgleord. Marshalls beskrivelse er en optimisk udlægning af velfærdsrettighederne, men han har fat i nogle ting ifht. den moderne velfærdsstat. Et lige så optimistisk bud kommer fra hans samtidige Richard Titmuss, som også har en "evolutionært" tilgang til samfundets uddifferentiering. Han beskriver tre velfærds-modeller, som kan ses som samfundets politiske styrkeforhold mellem ideologier. Hos Titmuss er den "institutionelt omfordelende model" den bedste, da der, som ved Marshall, tages hensyn til både rige og fattige. Marshall og Titmuss repræsenterer altså den første generation af optimistiske velfærds-ideologer, som ser samfundet gå mod noget bedre, bl.a. gennem rettigheder og pligter. Måske kan du bruge det?
Habermas: Han snakker en 5 grundrettigheder: klassiske frihedsrettigheder, statsborgerlige rettigheder, juridiske procedurerettigheder, politiske rettigheder og velfærdsrettigheder. Dette er ikke konstitutionelle rettgiheder, men derimod en betingelse for, at borgere kan have fælles love. Her trækker han på sine idéer om kommunikativ rationalitet, som vejen til forståelse og konsensus. Det er en gensidig anerkendelse der skal støttes af rettighder. Hvordan det forholder sig til historiske proces er jeg lidt i tvivl om, men måske kan du bruge det som supplement. Habermas skiller sig ud fra Marshall og Titmuss, når han hævder, at velfærdsstaten og dens rettigheder har et immanent paradoks. Du kan se mere om dette i Eriksen og Weigaard (mener det er 2003).
HÃ¥ber du kan bruge til noget...
(Jeg kan lige nævne, at Giddens også snakker om rettigheder, og han tager udgangspunkt i Marshall. Men Giddens vil gå videre, når han ser på moderniteten og den dynamik, der har medført. Han forestiller sig et udvidet medborgerskabsbegreb, som indbefatter overnationale institutioner, da globaliseringen har haft sin indvirkning på samfundet. For Giddens skal forskellige rettigheder, nationale som overnationale, sikre individernes ontologiske sikkerhed. Det handler altså om, at mennesket kan have det godt med sig selv og andre. Måske kan han bruges?).
MVH. Kristian
Jeg undskylder mine slå-fejl. Håber det er forståeligt.
Kristian
Kristian
Tak for forslagene..- jeg overvejer det lidt
MVH N
MVH N
hmm burde du i teorien ikke selv gøre dig tanker over hvordan du skal klare din eksamen på IFSK? jaja det er vel egentlig ikke ulovligt at spørge.
att. idaho.
Der har vel aldrig været noget i vejen med at høre andres mening..., eller for den sags skyld hente inspiration.. - så længe man selv skriver sin opgave.... !???
Peter
Der har vel aldrig været noget i vejen med at høre andres mening..., eller for den sags skyld hente inspiration.. - så længe man selv skriver sin opgave.... !???
Peter
Kære Nybo
Du kan evt. læse min artikel fra Tidsskrift for velferdsforskning fra 2000, der diskuterer rettighedsbegrebet hos T.H. Marshall og andre. Der er også en del referencer i som du måske kan bruge. Du kan hente artiklen her: http://www.sfi.dk/graphics/sfi/pdf/reprints/reprint2001_3.pdf.
Mvh.
Mads Jæger
Du kan evt. læse min artikel fra Tidsskrift for velferdsforskning fra 2000, der diskuterer rettighedsbegrebet hos T.H. Marshall og andre. Der er også en del referencer i som du måske kan bruge. Du kan hente artiklen her: http://www.sfi.dk/graphics/sfi/pdf/reprints/reprint2001_3.pdf.
Mvh.
Mads Jæger
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
