Hej

Jeg sidder og skriver speciale, hvor vi anvender et praksisteoretisk perspektiv. Vi anvender dog ikke ud fra Bourdieu, men mere "ukendte" praksisteoretikere som Theodore Schatzki (filosof), Alan Warde og Andreas Reckwitz.

Jeg er meget i tvivl om, om der er noget essenstænkning inden for praksisteorien (eller praksisperspektivet som det jo egentlig må siges at være, da det ikke er en `grand theory` endnu). I dette perspektv placeres det sociale jo i praksisser, men samtidig siger Reckwitz, at praksisser også er mentale aktiviteter. Og han siger også at disse mentale mønstre ikke skal forstås som en persons ejendel ’indeni’, men en del af den sociale praksis.

Jeg er meget forvirret - er praksisteorien en slags konstruktivisme eller??

På forhånd tak.