Hej,
Arbejdstitlen på mit speciale lyder: "Kan anerkendelse skrives ind i overenskomsten?", inspireret af sidste forårs overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Pædagogernes organisation anbefalede medlemmerne at stemme ja til forligsteksten, men de fik et massivt NEJ, og strejken var en realitet.
Mit spørgsmål går på, om pædagogerne kan siges at have udvist [i][/i]heterodoxi [i][/i] i forhold til gældende doxa i fagforeningen?
Når doxas virkning er ved at aftage, udøves ortodoxi af de aktører i feltet, der - hidtil - er i besiddelse af den symbolske kapital i feltet - ikk? I det konkrete tilfælde anbefaler BUPL deres medlemmer at stemme ja, det forhandlede resultat er historisk højt (og statsministeren har sagt i hans nytårstale at lønmodtagerne i det offentlige lige skal slappe af!), og konflikten kan undgås; men pædagogerne vil ikke bare have mere i løn - de vil også have anerkendelse! Derfor stemmer de nej. Udøver de heterodoxi?

Jeg er i gang med at bestemme feltet og dets doxa, og anerkendelse er da også en grundlæggende værdi. Spørgsmålet er, om det er blevet et ord, der efterhånden har mistet betydning i det daglige arbejde, hvor professionaliseringsstrategier har taget over, og der kæmpes om politisk indflydelse i konkurrence med andre fagforbund? Måske har medlemmerne bare ikke opdaget BUPLs strategi...?
I øvrigt bruger jeg også Honneth i forhold til at kunne besvare mit spørgsmål, men mener det er utilstrækkeligt til at belyse problemstillingen - hvorfor har fagforeningen ikke opfanget medlemmernes krav/behov (for anerkendelse)?