Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

ortodoxi og heterodoxi

Skrevet d. 18.05.2009 af Elsi
Hej,
Arbejdstitlen på mit speciale lyder: "Kan anerkendelse skrives ind i overenskomsten?", inspireret af sidste forårs overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Pædagogernes organisation anbefalede medlemmerne at stemme ja til forligsteksten, men de fik et massivt NEJ, og strejken var en realitet.
Mit spørgsmål går på, om pædagogerne kan siges at have udvist [i][/i]heterodoxi [i][/i] i forhold til gældende doxa i fagforeningen?
Når doxas virkning er ved at aftage, udøves ortodoxi af de aktører i feltet, der - hidtil - er i besiddelse af den symbolske kapital i feltet - ikk? I det konkrete tilfælde anbefaler BUPL deres medlemmer at stemme ja, det forhandlede resultat er historisk højt (og statsministeren har sagt i hans nytårstale at lønmodtagerne i det offentlige lige skal slappe af!), og konflikten kan undgås; men pædagogerne vil ikke bare have mere i løn - de vil også have anerkendelse! Derfor stemmer de nej. Udøver de heterodoxi?
Skrevet d. 18.05.2009 af Sørland
Hvorfor skal du bruge begreber som doxa og heterodoxi til det spørgsmål? Problemet om anerkendelse kunne sikkert besvares ud fra Honneth. Hvis du vil bruge Bourdieu må du specificere feltet og dets doxa. Fagforeningens værdier indbefatter vel også anerkendelse?
Skrevet d. 19.05.2009 af Elsi
Jeg er i gang med at bestemme feltet og dets doxa, og anerkendelse er da også en grundlæggende værdi. Spørgsmålet er, om det er blevet et ord, der efterhånden har mistet betydning i det daglige arbejde, hvor professionaliseringsstrategier har taget over, og der kæmpes om politisk indflydelse i konkurrence med andre fagforbund? Måske har medlemmerne bare ikke opdaget BUPLs strategi...?
I øvrigt bruger jeg også Honneth i forhold til at kunne besvare mit spørgsmål, men mener det er utilstrækkeligt til at belyse problemstillingen - hvorfor har fagforeningen ikke opfanget medlemmernes krav/behov (for anerkendelse)?
Skrevet d. 09.06.2010 af Bjoernemann
Et af de helt centrale formål må da være anerkendelse og ikke mindst indflydelse?

http://www.billige-fagforeninger.dk

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay