operationalisering af honneths tre sfærer
Hej Der må være et klogt hovedet der kan hjælpe mig på vej.Jeg er igang med mit speciale i pædagogisk sociologi. Mit undersøgelsesfelt er hvilke bagvedliggende faktorer der er for individet for præstation i en virksomhed. Jeg vil anvende Honneth teori om anerkendelse, men jeg har brug for nogle råd iforhold til hvordan jeg operationaliserer de tre sfærer i forhold l min problemstilling - Særligt den emotionelle sfærer har jeg vanskeligt ved.. .
Glæder mig til jeres tilbagemeldling/Tine
Glæder mig til jeres tilbagemeldling/Tine
Hej Tine,
Det står mig uklart, hvad du mener med "bagvedliggende faktorer". I sociologien kan det betyde alt fra falsk bevidsthed til latente, strategiske motiver.
Jeg tænker her, om du i virkeligheden mener, hvilke motiver, der kan ligge til grund for præstationer i en virksomhed?
Den følelsesmæssige sfære hos Honneth handler om de intime og typisk kærlige bånd, individet har fra familien og nære venner. Det gælder især i forhold til den primære socialisering i hjemmet.
Se i øvrigt denne tråd: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=628&svar=7&q=tre%20sf%E6rer
vh Kristian
Det står mig uklart, hvad du mener med "bagvedliggende faktorer". I sociologien kan det betyde alt fra falsk bevidsthed til latente, strategiske motiver.
Jeg tænker her, om du i virkeligheden mener, hvilke motiver, der kan ligge til grund for præstationer i en virksomhed?
Den følelsesmæssige sfære hos Honneth handler om de intime og typisk kærlige bånd, individet har fra familien og nære venner. Det gælder især i forhold til den primære socialisering i hjemmet.
Se i øvrigt denne tråd: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=628&svar=7&q=tre%20sf%E6rer
vh Kristian
Hej Kristian
Tak for dit svar Måske har du ret med motiver. Jeg vil gennemføre kvalitative interviews i en virksomhed hvor jeg vil undersøge disse motiver empirisk.Men har stadig svært ved at sætte den emotionelle sfærer i forbindelse med en arbejdsrelation. Har du et forslag?
vh. Tine
Tak for dit svar Måske har du ret med motiver. Jeg vil gennemføre kvalitative interviews i en virksomhed hvor jeg vil undersøge disse motiver empirisk.Men har stadig svært ved at sætte den emotionelle sfærer i forbindelse med en arbejdsrelation. Har du et forslag?
vh. Tine
Det er svært at svare på, fordi problemformuleringen er uklar. Hvorfor bruger du netop Honneth? Skal `Bagvedliggende faktorer` opfattes som kausale baggrundsvariable eller som ubevidste motiver eller hvad?
Hvem vil du spørge, og hvilke temaer er der for dine spørgsmål?
Den emotionelle sfære kan spille ind i en arbejdsrelation, hvis arbejdet er omsorgs- eller servicearbejde. Se f.eks. på Arlie Hochschilds studie af stewardessers arbejde i The Managed Heart.
Hvem vil du spørge, og hvilke temaer er der for dine spørgsmål?
Den emotionelle sfære kan spille ind i en arbejdsrelation, hvis arbejdet er omsorgs- eller servicearbejde. Se f.eks. på Arlie Hochschilds studie af stewardessers arbejde i The Managed Heart.
Kære Sørland tak for din tålmodighed. Mit speciale tager afsæt i en svensk undersøgelse. Der tager udgangspunkt i hvilke vilkår der må være opfyldt i en arbejdssituation for at individet skal kunne præstere i en moderne arbejdsorganisation.Disse studier styrker et antal teser 1 jo mere opfyldte de subjektive vilkår i form af vil, ved, kan får og bør er, desto højere er præstationen2 Alle fem vilkår må være opfyldt for at præstationen skal opnås. De kvantitative data viser også at hvis et vilkår savnes så blokeres præstationen.3.Arbejdsgruppens effektivitet øges med opfyldte vilkår. 4 præstation mindsker sygefraværet. Det jeg finder interessant er at forskerne ikke præcis ved hvad der ligger til grund for hvorfor der er en stærk sammenhæng mellem de fem begreber vil, ved, kan, får og bør - og jeg er derfor interesseret i at undersøge de bagvedliggende motiver der styrer individets præstation.Jeg vil interviewe kassepersonalet i en svensk virksomhed hvor modellen vil, ved kan får og bør er implementeret og hvor personalet har været en del af en konkret omstillingsproces. Hvor ledelsen fortæller om mindre sygefravær og medarbejdere der stortrives. Jeg er imidlertid skeptisk da modellen udfra min optik er et vurderingsredskab af medarbejdernes præstation og vil derfor undersøge det kvalitativt med udgangspunkt i honneths begreber anerkendels og krænkelse og håber derpå at belyse en anden side af omstillingsprocessen. Puha det var langt . Kan du se pointen i at jeg vil anvende Honneth, men at det er svært at operationalisere de tre sfærer i forhold til individets præstation i en virksomhed. . .
De bedste hilsner Tine
Denne undersøgelse er udmundet i en model Agerusmodellen der er implementeret i flere virksomheder i Sverige
De bedste hilsner Tine
Denne undersøgelse er udmundet i en model Agerusmodellen der er implementeret i flere virksomheder i Sverige
Kære Tine.
Jeg har ingen viden om Agerusmodellen, og jeg er ikke særlig godt inde i Honneth. Men jeg har på fornemmelsen, at du er inde på et virkelig spændende emne. Moderne virksomheder er blevet opmærksomme på betydningen af personalets personlige relationer. Samtidig er personlige følelsesforbindelser mellem ledere og personale forbudte.
Ud fra en meget overfladisk indsigt tror jeg, at Honneths følelsesmæssige opmærksomhed er interpersonel, baseret på primære relationer i familien. Du kunne måske operationalisere ved at spørge til om informanterne oplever, at de fik kærlighed og tryghed i barndommen, samt om de har nære, personlige venner på arbejdet. Måske også om de føler sig stødt, hvis kolleger bliver udsat for ydmygelse fra lederne. Dette er kun en spontan reaktion på dit spørgsmål. En nærlæsning af kap. 5 i Kamp om anerkendelse kan måske give bedre ideer.
Jeg har ingen viden om Agerusmodellen, og jeg er ikke særlig godt inde i Honneth. Men jeg har på fornemmelsen, at du er inde på et virkelig spændende emne. Moderne virksomheder er blevet opmærksomme på betydningen af personalets personlige relationer. Samtidig er personlige følelsesforbindelser mellem ledere og personale forbudte.
Ud fra en meget overfladisk indsigt tror jeg, at Honneths følelsesmæssige opmærksomhed er interpersonel, baseret på primære relationer i familien. Du kunne måske operationalisere ved at spørge til om informanterne oplever, at de fik kærlighed og tryghed i barndommen, samt om de har nære, personlige venner på arbejdet. Måske også om de føler sig stødt, hvis kolleger bliver udsat for ydmygelse fra lederne. Dette er kun en spontan reaktion på dit spørgsmål. En nærlæsning af kap. 5 i Kamp om anerkendelse kan måske give bedre ideer.
Tak for din tilbagemeldling. Jeg har også på fornemmelsen at det er spændende, men er virkelig itvivl om hvad min problemformulering præcis skal være muligvis hjælper din henvisning mig på vej. Tak tak
Tine
Tine
Kære Sørland. Jeg var lige lidt for hurtig. Jeg har lige genlæst dit svar og er meget interesseret i du anbefaler noget litteratur der specifikt går på det at moderne virksomheder er blevet opmærksomme på betydningen af personlige relationer. Jeg glæder mig til dit svar da jeg tror det er der problemformuleringen kan være. . .Tine
Kære Tine.
Hele Human Relations skolen sigter på de personlige relationer; også kurserne i personlige relationer mellem personalet. Det er let at finde litteratur. Men du antyder også at der kunne være personlige relationer mellem ledelse og medarbejdere - og det er tabu i management-filosofi. Derfor er det nytænkende.
Hele Human Relations skolen sigter på de personlige relationer; også kurserne i personlige relationer mellem personalet. Det er let at finde litteratur. Men du antyder også at der kunne være personlige relationer mellem ledelse og medarbejdere - og det er tabu i management-filosofi. Derfor er det nytænkende.
Tak for din tilbagemeldling - det hjælper mig videre. Mvh. Tine
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
