Ontologi og epistemologi
Hej :)
Jeg har svært ved helt at få greb på disse begreber. Ontologi og Epistemologi. Er der mon nogen, der vil hjælpe mig..
Har alle videnskaber både et ontologisk og et epistemologisk grundlag?
Så vidt jeg har forstået, handler ontologi om verdens eller subjektets eksisens; og epistemologien om hvordan vi erkender verden.
Vil det fx sige, at naturvidenskabens ontologi er, at der eksisterer en objektiv fysisk virkelig. Og deres epistemologi er dermed, at verden/fænomener kan måles og vejes.?
Hvorimod at fx humanvidenskabens ontologi er, at der ikke findes en objektiv virkelighed. Og deres epistemologiske grundlag er at der forskellige mennesker oplever verden forskelligt kva forskellige sanseoplevelser og referencerammer..?
Er jeg mon helt forkert på den..?
På forhånd tusind tak for hjælpen
Jeg har svært ved helt at få greb på disse begreber. Ontologi og Epistemologi. Er der mon nogen, der vil hjælpe mig..
Har alle videnskaber både et ontologisk og et epistemologisk grundlag?
Så vidt jeg har forstået, handler ontologi om verdens eller subjektets eksisens; og epistemologien om hvordan vi erkender verden.
Vil det fx sige, at naturvidenskabens ontologi er, at der eksisterer en objektiv fysisk virkelig. Og deres epistemologi er dermed, at verden/fænomener kan måles og vejes.?
Hvorimod at fx humanvidenskabens ontologi er, at der ikke findes en objektiv virkelighed. Og deres epistemologiske grundlag er at der forskellige mennesker oplever verden forskelligt kva forskellige sanseoplevelser og referencerammer..?
Er jeg mon helt forkert på den..?
På forhånd tusind tak for hjælpen
Du er ikke helt galt på den med hensyn til ontologi og epistemologi; men du skelner mellem naturvidenskab og humaniora på en måde, der gør al naturvidenskab positivistisk og al humaniora relativistisk. Det holdt for 40 år siden, men der er sket en del siden positivismeopgøret. For eksempel er kritisk realisme og neopragmatisme kommet til som nuanceringer.
Undskyld, korrektion: For 40 år siden var der også positivisme indenfor humaniora, for eksempel med Rankes historiesyn, indenfor jura med Alf Ross, eller indenfor filosofi med Jørgen Jørgensen og Ranulf. Men det er historie.
Hvis du med humaniora tænker på historie, så er der vel ikke mange historikere i dag som vil hævde, at holocaust ikke har fundet sted som objektiv kendsgerning. Hvis du omvendt tænker på medicin som naturvidenskab, er det accepteret at der forekommer kulturelle og individuelle variationer i lægernes diagnoser. Lærebøgerne forenkler videnskabsteori af pædagogiske grunde, men det må ikke forveksles med den brogede praksis som forekommer og de nuancerede synspunkter som de reflekterede videnskabsfilosoffer har.
Hvis du med humaniora tænker på historie, så er der vel ikke mange historikere i dag som vil hævde, at holocaust ikke har fundet sted som objektiv kendsgerning. Hvis du omvendt tænker på medicin som naturvidenskab, er det accepteret at der forekommer kulturelle og individuelle variationer i lægernes diagnoser. Lærebøgerne forenkler videnskabsteori af pædagogiske grunde, men det må ikke forveksles med den brogede praksis som forekommer og de nuancerede synspunkter som de reflekterede videnskabsfilosoffer har.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension