Hej alle

Jeg har spekuleret over, hvilken ontologisk status sociale kategorier har under forskellige betingelser.

Overvejelserne udspringer af en diskussion, om hvorvidt klasser kan have objektiv eksistens eller "blot" har status af analytiske redskaber, men såvidt jeg kan se, vil konklusionen være ens for velsagtens alle slagser kategoriseringer af det sociale.

Klasser - dvs. kategorier med udgangspunkt i forhold til det økonomiske - har uden tvivl status af og forklaringskraft som analytiske redskaber. Men ud fra forklaringskraft kan naturligvis ikke sluttes til, at klasserne har objektiv eksistens, dvs. uafhængigt af begrebsdannelserne derom(?).

Når man imidlertid betragter kategorier, der er blevet internaliserede i omfattende grad, forekommer det mig rimeligt, at man taler om, at klasserne har objektiv eksistens; hvis "folk" føler sig som arbejderklassefolk, så findes arbejderklassen faktisk - men heller ikke før!


Nogle kommentarerer?

MVH
Nilse


(Jeg lægger mig vist i fin tråd med Berger og Luckmanns forståelse i Den samfundsskabte Virkelighed, eller hvad?)

Man må vel helt basalt skelne mellem materielle relationer og intersubjektive relationer.

At nogle mennesker producerer for andre – at nogle rent faktisk producerer nogle materialer, de giver væk til andre, som til gengæld giver lidt igen i form af løn – kan vel siges at være en relation af materiel, altså ontologisk objektiv, karakter. Den er som den er, den kan måles kvantitativt, om end den er kontingent. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle kunne reducere sådanne relationer til ting i folks hoveder. Spørg lønslaven i en sweat-shop om hans relation til ’arbejdsgiveren’, der med vold og magt udnytter ham men holder ham i live, kan reduceres til en intersubjektiv struktur….

Hermed ikke sagt at der er et nødvendigt forhold mellem de materielle relationer og nogle særlige klasseinteresser eller normative forhold i det hele taget.

Hertil kommer de relationer, der kun gives i og med, de tænkes: De intersubjektive som du og fænomenologerne peger på. De er relevante nok, men forklarer ikke det hele.

MVH
Søren E

Indlæg fortsat:

Klassers eksistens kan sammenlignes med ræves eksistens, vi har et socialt konstrueret begreb om klasser og ræve, som tilskriver dem nogle klare karakteristika. En forskel begreberne imellem, er dog at klassebegrebet er et teoretisk begreb (hvad ræv også er for biologer) og derfor er de karakteristika, der definerer begrebet erkendt bevidst, mens karakteristika for ræve ikke nødvendigvis er det, "den intuitive førbevidste ræveerkendelse".
Eksistensen af klasser og ræve kan afgøres gennem empiri, henholdsvis statistik og mange gåture i en skov. Hvis jeg påstår eksistensen af en underklasse, som er defineret ved en lav uddannelse, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og ufaglært arbejde, og jeg så kigger i statistikker, og dermed finder 1000 mennesker, som opfylder kriterierne, så har jeg en underklasse bestående af 1000 mennesker. Som hvis jeg fandt 1000 røde dyr med beskidt pels, der spiste mus i en skov, så havde jeg fundet 1000 ræve (eller i 1000 tilfælde kunne jeg ikke forkaste hypotesen om ræves og underklassens eksistens).
Nogle kritiserer klassebegrebet for at være socialt konstrueret og at klasser, dermed ikke ville blive erkendt, hvis ikke samfundsforskeren konstruerede begrebet og dermed kan det ikke gøre krav på en objektiv eksistens, samme kritik kan også rettes mod rævebegrebet. Rævebegrebet henviser efter min overbevisning ikke til en transcendent ræve-essens, der gør at alle mennesker, straks når de ser en ræv, erkender den som ræv og da der derfor ikke eksisterer særligt gyldige argumenter for at ræve ikke er små røde hunde, påtrods af store ligheder, så må ræven opfattes som et socialt konstrukt, baseret på udseende, adfærd og genetisk variation fra andre organismer (plus de dominerende biologers autoritative definitionsmagt). Ræven ville ikke blive erkendt som ræv, hvis det ikke var for traditionen og biologerne...
Dermed ender man i en generel kritik af erkendelse, og dermed ikke en kritik, der er mere relevant for klasseteoretikere end for biologer, ornitologer etc. Et problem, der kun kan løses gennem dets tilsidesættelse eller total skepticisme, og dermed et rent filosofisk (eller ligegyldigt) problem.
Det springende punkt kan ikke være det konstruerede begreb, men derimod dataindsamlingsmekanismen/erkendelsesapparaturet eller karakteren af data; samtlige ræveobservationer var gjort af fulde drankere på vej hjem fra Skipperkroen i Tejn, eller at mine statistiske data er misvisende, fordi data ikke indfanger indtægten fra sort arbejde og derfor tilhører individerne ikke underklassen, eller at de definerende karakteristika ved det specifikke klassebegreb beror på pseudodata, der slet ikke egner sig til videnskabelig erkendelse.

Meget pladder, for få argumenter. Kan summes op til: hvis ræve har objektiv eksistens, så har klasser det også... Er det en spuriøs sammenhæng?

Vi ses.

Anton

Hej alle

Jeg vil lige gøre opmærksom på den ret ringe sammenhæng i agls selvfremstilling og den elektroniske registrering af hans indlæg. Kan det have noget med ræves eksistens at gøre...