Nye perspektiver på Frankfurterskolens historie
Hej Alle
Efter en diskussion af Habermas arv fra Adorno & Horkheimer er genialiteten i Habermas` projekt gået op for os.
Det drejer sig i al sin enkelthed om, at hvor A&Hs kritik nødvendigvis må foregå udenfor sproget instrumentalistiske rammer og hermed bevidst indhylder deres kritik af instrumentalismen i en semantisk tåge vælger
Habermas at tro på sprogets iboende emancipatoriske potentiale og funderer sin kritik sprogligt/rationelt, men formår alligevel at fastholde den semantiske tåge (som vi også har efterstræbt i dette indlæg).
Tak for forsvaret Habermas, Tak!
Hilsen
Anton & Christoph
Efter en diskussion af Habermas arv fra Adorno & Horkheimer er genialiteten i Habermas` projekt gået op for os.
Det drejer sig i al sin enkelthed om, at hvor A&Hs kritik nødvendigvis må foregå udenfor sproget instrumentalistiske rammer og hermed bevidst indhylder deres kritik af instrumentalismen i en semantisk tåge vælger
Habermas at tro på sprogets iboende emancipatoriske potentiale og funderer sin kritik sprogligt/rationelt, men formår alligevel at fastholde den semantiske tåge (som vi også har efterstræbt i dette indlæg).
Tak for forsvaret Habermas, Tak!
Hilsen
Anton & Christoph
Tak
Det næste spørgsmål er så ... hvad skal vi BRUGE det til i den virkelige verden ... Der forekommer Habermas` projekt mig stadig temmelig uklart, for ikke at sige ... uvirkeligt.
Mvh.
Mads
Mvh.
Mads
@ Anton og Christoph: I skal huske at trække lidt frisk luft en gang i mellem ikk? Det der ser ikke godt ud vel? Spis evt. lidt frugt også...
At opstille Adorne & Horkheimer henholdsvis Habermas på denne instrumentalistisk-emancipatoriske teoriakse forekommer mig, at være ikke blot et normativt begrundet projekt, der bryder med alle intersubjektivt accepteret - for nu ikke at sige sande - filosofisk-metodologiske handlingsforeskrifter i sin diakronistiske holisme (man fristes næsten til at skrive diakronisme!), men tillige en a priori inkommensurabel kategorifejltagelse af grænsende til babylonske dimensioner, hvorfor jeg i forlængelse heraf mistænker jer for at have ikke-rationelle bevæggrunde til at på ovenstående vis søge at udlægge det habermasianske kommunikativt funderede projekt - der ganske sikkert også bygger på en normativitet; heri er det vel ret at ligne Adorno & Horkheimer med Habermas - på en forsimpling af den empirisk foreliggende struktur i det fremtrædende, og jeg kan derfor ikke tro andet, end at I bevidst har overset de fra den pierceianske sprogfilosofitraditions gemmer hentede skelnen mellem lokutionære og illokutionære talehandlinger på den ene side og perlokutionære talehandlinger på den anden, da dette skel tydeligvis er indtænkt i Habermas` proceduralt orienterede tilgang til ikke alene det emancipatoriske potentiale i teorien men også teorien selv, og da det jo giver en klar baggrund for at være sprogligt præcis (hvad I vist oversætter til `semantisk tåge`), hvilket må være af højeste vigtighed, når det, der er kommunikationens emne, er kommunikationens sociale og filosofiske rammer.
Nilse (semantisk tågehoved)
Nilse (semantisk tågehoved)
@ Nils: du skal ha` luft og det er nu!
OG frugt...
KAPITALVALORISERINGSMEKANISME!
(puh... af mærkelige årsager måtte det råbes ud ovenpå at have læst Nielses indlæg...)
(puh... af mærkelige årsager måtte det råbes ud ovenpå at have læst Nielses indlæg...)
SURROGATPROGRAMMATIK!
Ordet der bærer det emancipatoriske potentiale. Masserne vil storme ud af fabrikkerne og tv-stuerne. Råbende af deres lungers fulde kraft: Henrik Sass Larsen du er indbegrebet af SURROGATPROGRAMMATIK!
Henrik Sass Larsen er Europas største politiker pt.
Ja, lige efter Mogens Camre.
Tal pænt, Karlson >:-/
Ja, det var vist ikke så pænt. Jeg undskylder min frivole omgang med tingenes tilstand.
@ Karlson:
Ja, jeg vil på det nærmeste driste mig til at kalde det en usømmelig omgang med denne tingenes tilstand - og det er, så vidt jeg ved, ganske strafbart....
Ja, jeg vil på det nærmeste driste mig til at kalde det en usømmelig omgang med denne tingenes tilstand - og det er, så vidt jeg ved, ganske strafbart....
Selvfølgelig er surrogatpragmatik det ultimative i dansk politik, og faktisk havde begrebet sine velmagtsdage dengang Lilly Gyldenkilde (SF) og Kirsten Jacobsen (Z) på trods af divergerende politisk udgangspunkt i bedste strikkeklub stil kunne mødes over en kop te inden for rammerne at Habermas’s livsverden og finde svar på samfundets mest påtrængende problemer. Aldrig siden har det emancipatoriske potentiale haft så gode kår i dansk politik, men desværre er både Gyldenkilde og Jacobsen passé i dansk politik, så i dag må vi nøjes med Floridanske metroseksuelle som Helveg Junior og Mette Frederiksen (- ja jeg ved godt sidstnævnte selv vil hævde, at hun er en moderne kvinde, men jeg er ikke enig). Hvor er Ferdinad Tönnies`s tese om at alt var bedre i gamle dage bare rigtig!
Suk, suk, fuck og atter suk
Suk, suk, fuck og atter suk
og timian er straffen...
Men fortvivl ej kære venner. Vi går lyse tider i møde. Surrogatprogrammatikken er på vej tilbage i dansk politik. Lilly Gyldenkilde og Kirsten Jacobsen var måske værdige repræsentanter for surrogatprogrammatikken, men i dag har vi en politiker, der ikke blot repræsenterer surrogatprogrammatikken, men simpelthen ER surrogatprogrammatikken: Henrik Sass Larsen.
(Og hvis alt går vel, bliver han den næste økonomi- og erhversminister - selv om Bendt må siges at være en aldeles værdig repræsentant for surrogatprogrammatikken - gående imod sammensmeltning)
(Og hvis alt går vel, bliver han den næste økonomi- og erhversminister - selv om Bendt må siges at være en aldeles værdig repræsentant for surrogatprogrammatikken - gående imod sammensmeltning)
Tak, Henrik Sass Larsen
En flerhed af æstetisk nydelse og visionær begavelse. Vi savner alle nyrups "gang i halvfemserne". ÅÅHH De gode gamle dage, før verden var af lave.
En flerhed af æstetisk nydelse og visionær begavelse. Vi savner alle nyrups "gang i halvfemserne". ÅÅHH De gode gamle dage, før verden var af lave.
Anton & Christoph,
det er helt fejlagtigt at tro at Adorno (og til en hvis grad Horkheimers) kritik skal forestås som foregående UDENFOR sproget - det kan den jo ikke og det er jo netop hele pointen med Adorno`s negative dialektik og dens aporetiske karakter. Adornos vision er bare at vi bruger sproget på en bredere og mindre indsnævret måde end den som Habermas idealiserer - sproget har ikke KUN en handlingskoordinerende funktion - det er også verdensafdækkende og når man overser det ja så ender man i den instrumentalistiske ende af sprogbrugen.
/Claus
det er helt fejlagtigt at tro at Adorno (og til en hvis grad Horkheimers) kritik skal forestås som foregående UDENFOR sproget - det kan den jo ikke og det er jo netop hele pointen med Adorno`s negative dialektik og dens aporetiske karakter. Adornos vision er bare at vi bruger sproget på en bredere og mindre indsnævret måde end den som Habermas idealiserer - sproget har ikke KUN en handlingskoordinerende funktion - det er også verdensafdækkende og når man overser det ja så ender man i den instrumentalistiske ende af sprogbrugen.
/Claus
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension