Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Noreena`s Agenda - se filmen online

Skrevet d. 12.11.2005 af Ms
Kære alle,

Nu kan du online se den meget anbefalelsesværdige film "Noreena`s Agenda" (se omtalen på http://www.cphdox.dk/d/f.lasso?&n=5801).

Se fx scenerne hvor Bono udtaler: "It`s not the politicians` money. It`s our money. (...) The politicians don`t feel that yet." eller hvor den finske minister for udviklingsbistand argumenterer for, at der ikke er noget forkert i at finske konsulenter bruger bistandsmidler til at bygge private saunaer til sig selv - i Tanzanias tropevarme! Det er bare at copy paste dette link i din browser:

http://cgi.omroep.nl/cgi-bin/streams?/tv/vpro/tegenlicht/bb.20050925.rm (bredbånd version)

http://cgi.omroep.nl/cgi-bin/streams?/tv/vpro/tegenlicht/sb.20050925.rm (smalbåndsversion)

Du skal have RealPlayer installeret (ellers kan det hentes fra www.realplayer.com) for at se filmen.

Filmen følger Noreena (som hun herefter hedder i folkemunde) i hendes velartikulerede kamp for gældslettelse og demokratisering - og den er enormt inspirerende og opløftende. Faktisk lige præcis solidaritet på den fede måde, eller - "når udviklingsbistandsspørgsmål bades i rock star quality"...

Fra et mere (kultur)sociologisk point of view lægger filmen op til
en debat om bl.a. hvordan globaliseringsaktivister som hende, Bono, Bob Geldorf o.a. skal fremstå i medierne for at masserne, middelklassen, magtmændene m/k og os allesammen køber budskaberne i fx MAKEPOVERTYHISTORY kampagnen. Hvad skal der gøres, som allerede Lenin spurgte? Og hvordan skal det sælges eller præsenteres?

Ciao, Morten



Noreena Hertz (F. 1967)
Professor i økonomi ved Universitetet Cambridge. Har studeret filosofi og økonomi ved University College London og Wharton, USA. Er en af verdens ledende eksperter i økonomisk globalisering. Hertz blev som 23-årig ansat ved Verdensbanken for at være med til at udvikle frihandlen i Rusland, engagerede sig siden i anti-globaliseringsbevægelsen og underviser nu i internationale handelsstudier ved Cambridge. Hun har udgivet flere bøger, bl.a. den kritikerroste `Den tavse magtovertagelse`, som er oversat til 11 sprog og i lang tid lå på Sundays Times` og Wall Street Journals bestsellerlister
Skrevet d. 12.11.2005 af Lars
Fedt! Så sparede jeg da de 65 kr jeg havde tænkt mig at betale for at se den i aften... Hvor var det dog et fedt foredrag i Rosenborggade, til trods for hendes svigtende stemme. Det er svært at synes hun er andet end fantastisk...


Lars
Skrevet d. 12.11.2005 af KristianKarlson
Fantastisk benarbejde. Tak.

Kristian
Skrevet d. 14.11.2005 af Ms
Hejsa, det manglede da bare.
Jeg regner med at skrive Politisk Sociologi-opgave om hende. Hun jammer ligesom mange af de forestillinger man kunne have om hvordan sådan en gældslettelsesaktivist skal se ud og agere. Hendes mor var modedesigner og feminist. Vogue har interviewet hende om hendes make-up (!) Og i filmen er noget af det vildeste at se alle hendes designerkjoler! Især den pink`e - med de tilhørende højhælede pink sko. Hun ville sikkert sige at hvis det at hun er lækker kan bringe hendes budskab ud til en bredere målgruppe, så fint. I filmen flyver hun på businessclass. Jeg kan huske at Naomi Klein i en af sine bøger gjorde en pointe ud af at hun skrev flere af _sine_ tekster på en halvsmadret laptop klemt ind på et smalt sæde på økonomiklasse et sted.

Hun taler i filmen meget om at man (global justice- og gældslettelsesfortalere) skal opbygge en kritisk masse, og at denne base slet ikke er bred nok endnu.

Jeg tror personligt hun kan nå langt ud - til mange af dem der normalt ikke ville interessere sig for emnet.

Er det så forkert? Hvor cheerful og dyrt klædt må man være når det det handler om er, at 50000 dør dagligt af fattigdomsrelaterde sygdomme pga. ureguleret kapitalisme?

Hvis nogen på forumet har gode ideer til hvordan man kan gå til sådan en problematik (politiske- og kultursociologiske vinkler velkomne) så takkes der herfra...

Morten


Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay