narcissistisk
hvad betyder narcissistisk?
Umiddelbart vil man kunne oversætte `narcissistisk` til `selvoptaget`. Oprindelig stammer det fra den oldgræske myte om Narcissus eller Narkissos der blev betaget af sin egen skønhed, da han så sit eget spejlbillede i en sø. Han kunne ikke løsrive sig herfra. En dag ville han omfavne sit spejlbillede, hvilket resulterede i at han faldt i søen og druknede. Det siges, at nymfen Ekko forelskede sig i den smukke yngling Narkissos. Men da han aldrig besvarede hendes kærlighed, blev hun så ensom og længselfuld, at kun hendes stemme blev tilbage; deraf ekko! Dette sagn er der dog forskellige udgaver af. Pointen er vel, at mennesker kan bliver alt for optaget af sig selv eller alt for optaget af en anden! Freud som var vild med græske myter (især Ødipus-sagnet) benyttede så senere udtrykket `narcissisme` til at betegne en kærlighed, som en person retter mod sig selv. Dog blev begrebet allerede indført i psykiatrien i 1800-tallet, og det var faktisk Karl Abraham der i 1908 indførte det i psykoanalysen. Men det er gerne Freud der henvises til i denne sammenhæng! Senere har bl.a. Thomas Ziehe brugt begrebet i sine ungdomsanalyser. Den måske mest kendte bog om narcissisme i sociologien er Christopher Laschs "Narcissismens kultur" fra 1979. Richard Sennetts bog "The Fall of Public Man" fra 1974 er også værd at nævne.
Hej Albrechtsen.
Er du sikker på, at man kan blive for optaget af den anden? Er det ikke snarere et BILLEDE af den anden, man er optaget af? Altså et billede, man selv har skabt. Eller kan man ikke skelne, mener du?
Sarah
Hej Sarah
Ja, man KAN blive FOR optaget af (d)en anden. Og det kan i ekstreme tilfælde gøre én syg. Psykoanalytisk ville det måske forklares med en `symbioselignende tilstand`. Det skal jeg dog ikke gøre mig klog på. Jeg er hverken psykoanalytiker eller psykolog (men rettere `teoretisk pædagog` eller `pædagogisk filosof`). Jeg formoder dog, at man kan finde det nævnte `ekko-syndrom` - som vi kan kalde det - forklaret i den psykoanalytiske objektrelations- og selvpsykologi. I den sygelige optagethed af (d)en anden er man måske nok `fanget` af sit `billede af den anden...som man selv har skabt`, som du siger. Du nævner en skelnen...men en skelnen mellem HVAD? Er det mellem et selvskabt billede af den anden og så hvordan den anden virkelig er? Jeg tror ikke, vi blot opfinder den anden, og at vores `billede` af den anden, blot er fiktion. Vi kan ikke få et komplet og fuldstændig korrekt billede af den anden af den simple grund, at vi jo ikke kan læse den andens tanker. Omvendt så er det lige så meget det iagttagelige hos den anden (i form af opførsel, skønhed, status o.lign.) som gør at vi bliver optaget af ham eller hende. Det var et meget forenklet svar på dit spørgsmål. Men det er en væsentlig - og temmelig kompliceret - problemstilling du her rejser!
Ja, man KAN blive FOR optaget af (d)en anden. Og det kan i ekstreme tilfælde gøre én syg. Psykoanalytisk ville det måske forklares med en `symbioselignende tilstand`. Det skal jeg dog ikke gøre mig klog på. Jeg er hverken psykoanalytiker eller psykolog (men rettere `teoretisk pædagog` eller `pædagogisk filosof`). Jeg formoder dog, at man kan finde det nævnte `ekko-syndrom` - som vi kan kalde det - forklaret i den psykoanalytiske objektrelations- og selvpsykologi. I den sygelige optagethed af (d)en anden er man måske nok `fanget` af sit `billede af den anden...som man selv har skabt`, som du siger. Du nævner en skelnen...men en skelnen mellem HVAD? Er det mellem et selvskabt billede af den anden og så hvordan den anden virkelig er? Jeg tror ikke, vi blot opfinder den anden, og at vores `billede` af den anden, blot er fiktion. Vi kan ikke få et komplet og fuldstændig korrekt billede af den anden af den simple grund, at vi jo ikke kan læse den andens tanker. Omvendt så er det lige så meget det iagttagelige hos den anden (i form af opførsel, skønhed, status o.lign.) som gør at vi bliver optaget af ham eller hende. Det var et meget forenklet svar på dit spørgsmål. Men det er en væsentlig - og temmelig kompliceret - problemstilling du her rejser!
Hej Albrecthsen.
Det lyder meget klogt, det du skriver, så det er nok forkert. Nej, ved du hvad, jeg aner ikke, hvordan den slags foregår. Heldigvis har teorier ingen virkning på praksis, så vi gør hvad vi gør i mødet med (d)en anden, uanset hvad vi tænker om det. Man skal vel heller ikke bruge en erkendelsesteori for at åbne en dør, vel? Eller man siger ikke, når han kysser dig: "Altså, sådan og sådan kyssede man ikke i 50erne` for dengang betød et kys noget andet. teorier har ingen praktisk betydning. Det holder jeg fast ved.
Løgstrup (og Lévinas) mente jo også, at vi skulle holde en kølig distance til den anden. Hvis vi kom for tæt på, mistet man respekten for den anden. Kønt er der jo ikke, når man kommer helt tæt på. Hov, kommer lige i tanker om en anden ting: Det der med billeder og virkelighed. Hvis man laver et billede af den anden, og man så ser denne anden, så skynder man sig vel at lave et andet billede af ham eller hende. Det har jeg selv prøvet. Det var ret skægt.
Bh,
Sarah
Det lyder meget klogt, det du skriver, så det er nok forkert. Nej, ved du hvad, jeg aner ikke, hvordan den slags foregår. Heldigvis har teorier ingen virkning på praksis, så vi gør hvad vi gør i mødet med (d)en anden, uanset hvad vi tænker om det. Man skal vel heller ikke bruge en erkendelsesteori for at åbne en dør, vel? Eller man siger ikke, når han kysser dig: "Altså, sådan og sådan kyssede man ikke i 50erne` for dengang betød et kys noget andet. teorier har ingen praktisk betydning. Det holder jeg fast ved.
Løgstrup (og Lévinas) mente jo også, at vi skulle holde en kølig distance til den anden. Hvis vi kom for tæt på, mistet man respekten for den anden. Kønt er der jo ikke, når man kommer helt tæt på. Hov, kommer lige i tanker om en anden ting: Det der med billeder og virkelighed. Hvis man laver et billede af den anden, og man så ser denne anden, så skynder man sig vel at lave et andet billede af ham eller hende. Det har jeg selv prøvet. Det var ret skægt.
Bh,
Sarah
Hej Sarah
Jeg må indrømme, at jeg er lidt i tvivl om, hvor du ønsker at føre diskussionen hen. Jeg kan ikke helt gennemskue din pointe. Vi taler vel her om temaet `narcissisme`, eller er temaet nu transformeret om til et spørgsmål om erkendelsesteori? I så fald burde du måske oprette en ny tråd?
Du påstår, at teorier ingen praktisk betydning har. Det er jeg ikke helt enig med dig i. Det er sandt, at visse teorier ikke har nogen egentlig tilknytning til praksis, og heller ikke har indflydelse på praksis. Men så vil jeg spørge dig: hvad mener du, at en `teori` er? I psykologien taler man eksempelvis om individets "theory of mind", og dette har bestemt en væsentlig betydning for, hvordan du handler i praksis. Der eksisterer altså - hvis vi forstår teoribegrebet meget bredt - teorier FOR praksis som faktisk har "en praktisk betydning", som er en forskel der gør en forskel. Det holder jeg - med mindre nogen kan overbevise mig om det modsatte - fast ved!
Mener Løgstrup virkelig at vi skal holde en kølig distance til hinanden? Jeg troede, at Løgstrup tværtimod var at den opfattelse, at man IKKE bør holde en kølig distance til hinanden (som måske mere ville være Kants position), men at det er det TÆTTE NÆRVÆR med den anden, der tæller!
Hvad indebærer det, at "man kommer helt tæt på" en anden, som du siger, og hvorfor er det uønsket?
Jeg må indrømme, at jeg er lidt i tvivl om, hvor du ønsker at føre diskussionen hen. Jeg kan ikke helt gennemskue din pointe. Vi taler vel her om temaet `narcissisme`, eller er temaet nu transformeret om til et spørgsmål om erkendelsesteori? I så fald burde du måske oprette en ny tråd?
Du påstår, at teorier ingen praktisk betydning har. Det er jeg ikke helt enig med dig i. Det er sandt, at visse teorier ikke har nogen egentlig tilknytning til praksis, og heller ikke har indflydelse på praksis. Men så vil jeg spørge dig: hvad mener du, at en `teori` er? I psykologien taler man eksempelvis om individets "theory of mind", og dette har bestemt en væsentlig betydning for, hvordan du handler i praksis. Der eksisterer altså - hvis vi forstår teoribegrebet meget bredt - teorier FOR praksis som faktisk har "en praktisk betydning", som er en forskel der gør en forskel. Det holder jeg - med mindre nogen kan overbevise mig om det modsatte - fast ved!
Mener Løgstrup virkelig at vi skal holde en kølig distance til hinanden? Jeg troede, at Løgstrup tværtimod var at den opfattelse, at man IKKE bør holde en kølig distance til hinanden (som måske mere ville være Kants position), men at det er det TÆTTE NÆRVÆR med den anden, der tæller!
Hvad indebærer det, at "man kommer helt tæt på" en anden, som du siger, og hvorfor er det uønsket?
Hej Albrechtsen.
Jeg ved heller ikke, hvor jeg er på vej hen. Men jeg kan også bedst lide,når man aldrig helt ved, hvad man snakker om - de små forskydninger eller displacements. en hvad angår Løgstrup - han var jo en af den danske velfærdsstats ideologer, og mente, at vi skulle tvinges til at holde af hinanden via staten. Og det var fordi, at det ville vi ellers ikke gøre. Men Lévinas, som han er inspireret af, siger jo, at vi ikke må smelte sammen med den anden. Jo tættere vi kommer på den anden, desto mere finder vi ud af, at vi er anderledes (end den anden). Det er ikke ønskeligt at komme alt for tæt på den anden, fordi der ikkeer kønt og rart at være. Så må man gøre som Don Quijote, der kunne se det gode i andre mennesker,selv om der intet godt var - det er der jo sjældent. Og han kunne se det smukke ved kvinder, der ikke var smukke. Det er derfor vigtigt, at vi har fantasi, der kan skabe smukke og gode og sande billeder af den anden og af en selv. Og så er vi vel et eller andet sted tilbage ved narcissismen.
Sarah
Jeg ved heller ikke, hvor jeg er på vej hen. Men jeg kan også bedst lide,når man aldrig helt ved, hvad man snakker om - de små forskydninger eller displacements. en hvad angår Løgstrup - han var jo en af den danske velfærdsstats ideologer, og mente, at vi skulle tvinges til at holde af hinanden via staten. Og det var fordi, at det ville vi ellers ikke gøre. Men Lévinas, som han er inspireret af, siger jo, at vi ikke må smelte sammen med den anden. Jo tættere vi kommer på den anden, desto mere finder vi ud af, at vi er anderledes (end den anden). Det er ikke ønskeligt at komme alt for tæt på den anden, fordi der ikkeer kønt og rart at være. Så må man gøre som Don Quijote, der kunne se det gode i andre mennesker,selv om der intet godt var - det er der jo sjældent. Og han kunne se det smukke ved kvinder, der ikke var smukke. Det er derfor vigtigt, at vi har fantasi, der kan skabe smukke og gode og sande billeder af den anden og af en selv. Og så er vi vel et eller andet sted tilbage ved narcissismen.
Sarah
Hey..
Jeg er igang med min 3g opgave omkring moderbinding med henblik på ødipuskomplekset. Men når et barn aldrig når til det ødipale stadie, så sidder det fast i en narcissistiske problemstilling.
Hvad menes ved der med det ??
Er der noget som hedder en narcissistisk moderbinding..?? Håber at I kan hjælpe mig..
Marie-Louise
Jeg er igang med min 3g opgave omkring moderbinding med henblik på ødipuskomplekset. Men når et barn aldrig når til det ødipale stadie, så sidder det fast i en narcissistiske problemstilling.
Hvad menes ved der med det ??
Er der noget som hedder en narcissistisk moderbinding..?? Håber at I kan hjælpe mig..
Marie-Louise
Umiddelbart vil jeg opfatte narcissistisk som en egenskab ved en person og ikke et tillægsord. Dermed kan der ikke være noget der hedder narcisistisk moderbinding; men måske tager jeg fejl.
Jeg har fundet en side, som kan forklare lidt mere om narcisisme http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/Narcissistisk.htm
john
Jeg har fundet en side, som kan forklare lidt mere om narcisisme http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/Narcissistisk.htm
john
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension