Mr. Perestroika, Mr. Flyvbjerg og sociologiens rolle fremover
Hej
I forbindelse med en ogave er jeg stødt på en debat, som er ret interessant.Overordnet hører den vist hjemme som Political science, men mon ikke det også vedrører sociologien som fag.
Debatten har udgangspunkt i Bent Flyvbjergs bog "Making social science matter". Han ligger tilsyneladende lidt i forlængelse af den bevægelse, der ønsker en ny åbning eller en frigørelse i samfundsvidenskaben, startet af anonyme, Mr. Perestroika.
Er der nogen, der ved nogen om nogen af dem - eller som har en mening om det alligevel?
Skal sociologien være metodepluralistisk for at "tjene" sit genstandfelt, og dermed være i farezonen for ikke at blive taget alvorligt som videnskab, eller skal den holde sig primært til de naturvidenskabelige idealer og dermed have godt fat som videnskab (med mulighed for at være universel, og opstille mere eller mindre kausale relationer), men være i farezonen for ikke at "tjene" sit genstandsfelt?
Er det overhovedet spørgsmålet? Eller kan man begge dele? Er det for forsimplet?
- Er Flyvbjergs nyartikulering af begrebet om Phronesis anvendeligt - og tilstrækkeligt?
Jeg synes der er mange aspekter i det, og det er ikke helt let at finde hoved og hale i.
I forbindelse med en ogave er jeg stødt på en debat, som er ret interessant.Overordnet hører den vist hjemme som Political science, men mon ikke det også vedrører sociologien som fag.
Debatten har udgangspunkt i Bent Flyvbjergs bog "Making social science matter". Han ligger tilsyneladende lidt i forlængelse af den bevægelse, der ønsker en ny åbning eller en frigørelse i samfundsvidenskaben, startet af anonyme, Mr. Perestroika.
Er der nogen, der ved nogen om nogen af dem - eller som har en mening om det alligevel?
Skal sociologien være metodepluralistisk for at "tjene" sit genstandfelt, og dermed være i farezonen for ikke at blive taget alvorligt som videnskab, eller skal den holde sig primært til de naturvidenskabelige idealer og dermed have godt fat som videnskab (med mulighed for at være universel, og opstille mere eller mindre kausale relationer), men være i farezonen for ikke at "tjene" sit genstandsfelt?
Er det overhovedet spørgsmålet? Eller kan man begge dele? Er det for forsimplet?
- Er Flyvbjergs nyartikulering af begrebet om Phronesis anvendeligt - og tilstrækkeligt?
Jeg synes der er mange aspekter i det, og det er ikke helt let at finde hoved og hale i.
Jeg synes helt sikkert det er en interessant debat. Jeg kender ikke til flyvbjerg, men der har været en anden debat om ham her på forum:
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=890&svar=1
Hvorvidt sociologien som videnskab skal bedrives som en strengt positivistisk discliplin, eller som en normativ videnskab, der ønsker at gøre verden til et bedre sted er en evigt tilbagevendende diskussion. Personligt har jeg den holdning at god sociologi, er en sociologi der blander sig i den verden man lever i, med et ønske om at forbedre den.
Nedenstående diskussion på forum rammer også ned i det spørgsmål du stiller.
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=780&svar=43
Skriver lidt mere når jeg ikke har hovedet fyldt med forkølelse, og kan tænke klarere.
Tjek denne debat mellem Henrik Dahl, og Rasmus Willig, den rammer meget godt ned i skismaet
http://www.information.dk/153426
MVH
Christian
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=890&svar=1
Hvorvidt sociologien som videnskab skal bedrives som en strengt positivistisk discliplin, eller som en normativ videnskab, der ønsker at gøre verden til et bedre sted er en evigt tilbagevendende diskussion. Personligt har jeg den holdning at god sociologi, er en sociologi der blander sig i den verden man lever i, med et ønske om at forbedre den.
Nedenstående diskussion på forum rammer også ned i det spørgsmål du stiller.
http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=780&svar=43
Skriver lidt mere når jeg ikke har hovedet fyldt med forkølelse, og kan tænke klarere.
Tjek denne debat mellem Henrik Dahl, og Rasmus Willig, den rammer meget godt ned i skismaet
http://www.information.dk/153426
MVH
Christian
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
