Kommunikative systemer er ikke det samme som kulturer. Hvorfor vil du absolut have Luhmann med? Der er andre sociologiske teorier som er mere oplagte til netop det emne?

Prøv at se på Lord Bikhu Parekh. (Lord er titlen)

-altså teorien.

Hej Christina

Jeg vil forsøge mig med en henvisning, der læser lidt mere med Luhmann end mod.

I Danmark har Lars Qvortrup skrevet en del tekster og bøger der behandler uddannelsesspørgsmål med udgangspunkt i Luhmann.

Lars Qvortrup gør i en artikel opmærksom på, at barnets mange roller afgrænses af forskellige interaktionskontekster: familiens, skolens, gadens, venskabets og foreningens (Qvortrup 2003: 145-146). Artiklen er ret kort og meget inspirerende

(Qvortrup, Lars (2003): �Barnets hverdagskompetencer – Den rummelige skole og det rollekompetente barn�, ss. 140-153 i Henning Aps-Poulsen (2003): En rummelig skole, Ålborg: Skoleforvaltningen Aalborg.)

I forhold til kulturmødet kan man så tage udgangspunkt i, at forskellige børn har forskellig kontakt til forskellige kontekster uden for skolen. På denne måde kunne man muligvis også komme uden om "kulturalistiske" tilgange til kulturmødet, fx ved at se på hvordan nogle børn med etnisk baggrund har nogle af de samme problemer som danske børn. Og på den anden side muligvis har nogle specifikke problemer, der er særlige for dem.

Skal du læse dig yderligere ind på emnet kan Qvortrups indledning til den danske oversættelse af Luhmanns bog "Uddannelsessystemet" fra Hans Reitzels forlag.

I forhold til Luhmann skal du være opmærksom på, at begrebet "kultur" ikke står centralt, så der findes ikke en konkret teori om kultur og kulturmøder i teorien. Så hvis du vil arbejde i den retning du skitserer, kan det være en ide med udgangspunkt i Qvortrup at skitsere hvordan du forstår skolen og klassen, og derefter kombinere det med andre teorier om kulturmøder, fx evt Kirsten Hastrup.

Hvis man vil udvikle på og bruge en universal teori, må man også udfordre den.

At kultur ikke står stærkt i det Luhmann skrev, er jo rigtig nok. Men derfor kan man ikke sige teorien ikke kan anvendes på konteksten. Det er noget sludder.

Derfor henviste jeg også til, man skulle se på overgangen mellem mellem Luhmann og Parsons for at sige noget mere kvalificeret om dette.

Og gør man det, så vil jeg stadig mene, man kan drage nye viden af, at bruge en anden optik tilbeskrivelse af det samme fænomen.

Altså må man se det samme med både et strukturfunktionalistisk og en funktionsstrukturalistisk optik. Hvad man så derud af vil drage må jo til syvende og sidst være op til iagttageren.

Der er her ikke tale om nogen omforming af teorien, men at anvende teorien efter den hensigt. Altså at bruge det eklektiske element i systemteorien og dermed andre teorier som synsvinkel.

Hvis du læser Luhmann, vil du også se han bruger mange andre optikker sine analyser og udvikling af systemteorien.

Nu ved jeg ikke hvad sørland uddanner sig til, men det er vist ikke Luhmann systemteoretiker. Men er man til positivistisk og monocentri, skal man jo nok ikke vælge at interessere sig for Luhmann.

Grundelemeterne i Luhmann teori. de findes da og men det er ganske få grundspilleregler der der gælder og vil man ikke bare være skrivebords teoretiker, så må man bruge teorierne og huske, at alle iagttagelser har samme gyldighed. Luhmann reviderede løbende sin teori, hvilket netop gør, at du ikke kan regne den som fastlåst. Og de problemer du opridser, jeg ser dem ikke som problemer. En hver organistation beytter sig af et væld af koder. Det man kan begynde at se på er så hvilke fundktionssystemer disse organisationer bruger koder fra, og samtidig se på hvilket program der er sat i funktionssystemet. F.eks vil det religiøsesystem jo komme køre med flere programmer. Så så må man se på hvordan det kan spille ind på hvordan tingene i klasserummet italesættes. Og som et vink med en vognstang her, ja så er retssystemet med koden ret/uret ikke meget bevendt, hvis man ikke samtiddig for set på hvilket program der følges og hvilke semantiske skift der kan iagttages. Taler vi om naturet, statsret eller? På samme vis med uddannelsessystemet former det nu børn, som Gud børn, former det børn som alle mellem 0-14 år eller former det i dag livsforløbet, altså kan der være sket ændringer på det i det medie der formes.

Du overfortolker når du mener jeg vil ændre på grund elementerne, det er netop ikke det jeg opfordrede til, men til at få alle de synsvinkler med som en analyse her kræver.

Og det som det her går ud på er vel blot, at finde ud af hvordan man med en Luhmann optik, kan beskrive det som i den anden kontekst betegnes som flerkulturelklasserum, De er det jo i sig selv ikke mange ben i. Det jeg så opfordre til, var man så på overgangen mellem Luhmann og Parsons for lige som, at få lidt mere styr på det.

Hvis man på forhånd sætter grænser for en iagttagelse, så giver jeg nul for de iagtagelser.Låser man sig fast og ikke er refleksiv men bare lire en teori af, så er man kommet lige vidt. Men desvære er holdning, "min metode og min. måde at iagttage på er bedre end din" stadig ret udbredt. Der findes mange som gerne vil gøre sig til Gud på den måde, men det ligger ikke i Luhmann teori at afvise andre teorier, de indgår blot som sysvinkler. At Habermas teori og Luhmann har sin er til 7. og sidst blot forskellige iagttagelsesmåder. Nogen kan bedst lide moderen andre datteren. Men det første man kan forsøge med, hvis man nu vil se om man kan iagttage noget nyt er er puste røgen væk fra nypositivismens udslugte vulkaner.

At iagttage en livsverden er der jo ikke noget ugyldig ved, men om man så der ud af kan slute at denne livsverden skulle være mere rationelt en andet kan der jo sættes spørgsmålstegn ved. Sjov nok har Luhmann tidligt i forfatterskabet selv anvend ordet livsverden, hvis du bl.a læser lidt i "Vertaunen Ein Mecanisme der Redkuktion sozialer Komplexität" (1968)

Der findes jo også en bog med dialogen mellem Luhmann og Habermas, så der er jo ikke noget med man ikke kan se hvad den konflikt grundede i.

Men vis du nu tøffede lidt frem i Luhmann forfatterskab og hold et vågen øje med de skift der sker, i "Sociale Systemer" (1984) og igen i "Frauen, Männer und Georg Spencer-Brown". (1988) Så kan du danne dig et lille indtryk af hvad der fører frem til de små bøger omkring samfundet funktionssystemer, og det afsluttende hovedvæk "Die Gesellschaft das Gesellschaft" (1997).

Men verden gik jo ikke i stå i 1997, så der er da god grundt til, at se på de som har viderudviklet på dele af teorierne i takt med samfundet udvikling.

Men hvis man ikke vil se, hvad man ikke vil se, så kommer man jo nok ikke videre.

Det denne lille lille ordveksling startede med er kan man bruge Luhmann til, at se på det som andre betegner det flerkulturelle klasserum. Og svaret er ja, det kan man godt, og det kan man uden at man ændre på grund elementerne i systemteorien. På samme måde vil du også udemærket kunne lave en handlandsanalyse og derefter sig OK det var så handlingsdelen, men nu anser vi jo ikke handlinger for mindstedelene men på se på det kommunikative i det her.

Men du kan jo se om du kan finde det af Luhmann kort som anullere hele han teorie. De sjove var at når Luhmann selv fandt det kort frem, var det en joker.