Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Luhmann - Giddens

Skrevet d. 29.11.2004 af Samrebah
Hej
Jeg er pædagogstuderende og er ved at skrive en op gave der handler om familier i krise " børn med livstruende sygdomme" men jeg har lidt problemer med at få koplet et samfundssyn på opgaven. jeg mener selv at jeg ken bruge Luhmann og giddens i den sammenhæng. Luhmann fordi han ser det moderne samfund som et funktionel differentieret system, hvor hver del system, herunder familien varetager forskellige funktioner i samfundet. Luhmann ser det som en styrke, at systemerne er adskilte og skaber en hvis form for stabilitet. Denne stabilitet bevirker at kriser på et område, ikke så let overføres fra andre systemer. Men så er det at det begynder at knibe, jeg kan ikke rigtig se hvordan jeg får koblet Giddens ind i dette. Er der nogen der har et råd/ foreslag til hvor jeg kan se/finde noget litteratur med Giddens, som giver et syn på samfundets udvikling ud fra Giddens synpunkt?
Skrevet d. 29.11.2004 af KristianKarlson
Hej,

Jeg vil anbefale "Modernitetens Konsekvenser" af Giddens, og for den sags skyld også "Intimitetens Forandringer". I den første beskriver han sin samtidsdiagnose, mens han i den anden ser lidt nærmere på individet.

En god overordnet bog er "Conversations with Anthony Giddens" - kan ikke lige huske, hvem der har skrevet den. Heri gennemgås Giddens forskellige temaer - der er et kort interview til hvert emne. Denne er god for et overblik.

En anden overordnet bog er "Anthony Giddens" af Lars Bo Kaspersen. Den kan varmt anbefales.

Mvh. Kristian
Skrevet d. 29.11.2004 af Laust
Hej Samrebah,

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan du vil bruge Giddens, men tror det du søger kunne have noget med hans strukturationsteori at gøre! Det er der to kapitler om i Lars Bo Kaspersens bog (se Kristians indlæg). Men måske er det værd at overveje om det egentlig ikke er Bourdieu, der ligger lige til højrebenet her!!! Forskellen mellem de to i en meget grov og forsimplet version er, at B. har helst fokus på strukturerne, mens Giddens mest har på aktørerne. Det, jeg mener, er, hvis dit fokus er på de institutionelle rammer omkring børnene, så er det nok Bourdieu du skal have fat på, mens hvis det er familierne som aktører så er det nok Giddens, du bør tage fat i...
Giddens hovedværk indenfor strukturationsteorien skulle være "The Constitution of Society", og indføringen i LBK`s "Anthony Giddens" kan stærkt anbefales, hvis det er den vej du vil gå!!

Mvh
Laust
Skrevet d. 29.11.2004 af Almaz
Hej Samrebah
Vi har netop vadet rigtig meget rundt i Giddens, og en let og enkel måde at få forklaret hans strukturationsteori var for mig at lytte til en dr udsendelse over nettet på dr. hjemmeside. Der ligger alle de gamle udsendelser og Lars Bo Kaspersen formår at fortælle meget enkelt hvad det egentlig er at Giddens siger. Håber at du kan bruge det til noget.

Mvh Almaz
Skrevet d. 29.11.2004 af Samrebah
Hej igen

Mange tak for rådene, jeg vil prøvet at se både på Giddens og Bourdieu. Måske er der noget at hente der. Der er dog en stor forskel på Gidens og Bourdieu, hvor Giddens ser på samfundet der er præget af forskellige traditioner. Traditioner både inden for nation, familien og klssen. Bourdieu ser jo mere mennesket som et begrebsapparat, som kan knyttes til analyser og forståelse af den sociale virklighed.Og ikke mindst begrebet om habitus.

MVH. Samrebah

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay