Luhman og social stratifikation
Hej.
Jeg håber på der er en venlig sjæl der vil diskuterer lidt Luhmann og social stratifikation med mig...
Sådan som jeg ser det, siger Luhmann at alle har lige adgang til systemerne, og samtidig også at der ikke er noget system der er rangeret højere eller lavere end andre. Hermed er det ikke bedre at være inkluderet i det ene system end det andet. Hermed udelukker Luhmann store dele af mulighederne for social stratifikation- men samtidig siger han også at når man først er ekskluderet fra et system, bliver man det hurtigt fra andre systemer også- og hermed bliver der alligevel en form for rangesering af folk- nemlig dem der er inkluderet overfor dem der er ekskluderet.
Jeg håber der er nogen der vil gå mig på klingen, i min analyse om Luhman og social stratifikation i en nutidig samfundskontekst.
Mvh. Kalinna
Jeg håber på der er en venlig sjæl der vil diskuterer lidt Luhmann og social stratifikation med mig...
Sådan som jeg ser det, siger Luhmann at alle har lige adgang til systemerne, og samtidig også at der ikke er noget system der er rangeret højere eller lavere end andre. Hermed er det ikke bedre at være inkluderet i det ene system end det andet. Hermed udelukker Luhmann store dele af mulighederne for social stratifikation- men samtidig siger han også at når man først er ekskluderet fra et system, bliver man det hurtigt fra andre systemer også- og hermed bliver der alligevel en form for rangesering af folk- nemlig dem der er inkluderet overfor dem der er ekskluderet.
Jeg håber der er nogen der vil gå mig på klingen, i min analyse om Luhman og social stratifikation i en nutidig samfundskontekst.
Mvh. Kalinna
Hej Kalinna
Som du sikkert ved har Luhmann ikke et begreb der dækker det private menneske, eller sociale menneske. Han ser istedet det vi normalt kalder for mennesket/aktør som en masse forskellige systemer med et internt samspil. Istedet optræder aktørene i de funktionelt differentierede systemer som fx. det videnskabelige, økonomiske etc. og deres subsystemer i form af roller. Rollen kan altså ses som endnu et lille funktionelt system i systemerne - og udfyldes så vidt jeg kan se ved hjælp af et bevidsthedssystem. Spørgsmålet er altså hvilke roller bevidsthedsystemet tager del i - eller sagt på en anden måde om aktører optræder i noget system, ikke nødvendigvis hvilke systemer... Det handler om eksklusion eller inklusion i de enkelte systemer. Mht. eksklusion fra flere systemer lige efter hinanden tror jeg du meget firkantet kan se det som: hvis du mister dit job er der større sandsynlighed for at du bliver skilt.. og at denne tendens hos Luhmann evt. kan forklares ved inddragelse af systemprogrammerne . Simpelthen at det system der gælder ægteskab/familie har haft en evolutionær, kontingent udvikling af valg på baggrund af den binære koder, som har ledt systemet ind i en bestemt måde at responderer på - altså systemets program - som resulterer i eksklusion... Uh her blev det vist lidt kringlet.
En anden ting det kan være nyttigt at fokuserer på i denne sammenhænge er Luhmanns brug af begrebet `netværk`Luhmann lader disse netværk afløse det der i en normal forestilling er et hierarki skabt af markedet. I stedet ser han de af markedet skabte sociale statuspositioner som personer-i-positioner. Personer-i-positioner er netværkets ressource, personerne er altså adgang til behovs opfyldelse, mens positionerne er det konkrete punkt, hvor opfyldelsen af det givende behov kan finde sted. også lidt tricky. Luhmanns eksempel på et sådant netværk er noget der minder om mafia tilstande...
I tilfælde af du ikke allerede har læst det, har disse artikler været mig til nytte.. Collin teksten er ikke så god, men den er pædagogisk..
• Luhmann, Niklas: ’Inklusion og eksklusion’, i Distinktion, nr.4, 2002
• Luhmann, Niklas 1982: The Differentiation of Society. New York: Columbia University Press.
• Collin, Finn 2003: Konstruktivisme. København: Samfundslitteratur
Hilsner
Benedikte
Som du sikkert ved har Luhmann ikke et begreb der dækker det private menneske, eller sociale menneske. Han ser istedet det vi normalt kalder for mennesket/aktør som en masse forskellige systemer med et internt samspil. Istedet optræder aktørene i de funktionelt differentierede systemer som fx. det videnskabelige, økonomiske etc. og deres subsystemer i form af roller. Rollen kan altså ses som endnu et lille funktionelt system i systemerne - og udfyldes så vidt jeg kan se ved hjælp af et bevidsthedssystem. Spørgsmålet er altså hvilke roller bevidsthedsystemet tager del i - eller sagt på en anden måde om aktører optræder i noget system, ikke nødvendigvis hvilke systemer... Det handler om eksklusion eller inklusion i de enkelte systemer. Mht. eksklusion fra flere systemer lige efter hinanden tror jeg du meget firkantet kan se det som: hvis du mister dit job er der større sandsynlighed for at du bliver skilt.. og at denne tendens hos Luhmann evt. kan forklares ved inddragelse af systemprogrammerne . Simpelthen at det system der gælder ægteskab/familie har haft en evolutionær, kontingent udvikling af valg på baggrund af den binære koder, som har ledt systemet ind i en bestemt måde at responderer på - altså systemets program - som resulterer i eksklusion... Uh her blev det vist lidt kringlet.
En anden ting det kan være nyttigt at fokuserer på i denne sammenhænge er Luhmanns brug af begrebet `netværk`Luhmann lader disse netværk afløse det der i en normal forestilling er et hierarki skabt af markedet. I stedet ser han de af markedet skabte sociale statuspositioner som personer-i-positioner. Personer-i-positioner er netværkets ressource, personerne er altså adgang til behovs opfyldelse, mens positionerne er det konkrete punkt, hvor opfyldelsen af det givende behov kan finde sted. også lidt tricky. Luhmanns eksempel på et sådant netværk er noget der minder om mafia tilstande...
I tilfælde af du ikke allerede har læst det, har disse artikler været mig til nytte.. Collin teksten er ikke så god, men den er pædagogisk..
• Luhmann, Niklas: ’Inklusion og eksklusion’, i Distinktion, nr.4, 2002
• Luhmann, Niklas 1982: The Differentiation of Society. New York: Columbia University Press.
• Collin, Finn 2003: Konstruktivisme. København: Samfundslitteratur
Hilsner
Benedikte
Hej Kalinna
Som jeg tolker dit indlæg, rejser du en kritik mod Luhmann, som du dog er usikker på holder. Præmissen er, at Luhmann ”udelukker social stratifikation” i vores nutidige samfund. Din kritik peger ud fra denne præmis på en formodet modsigelse hos Luhmann: 1. På den ene side påstår Luhmann at ”alle har lige adgang til systemerne”. 2. På den anden side påstår Luhmann samtidig at man kan ”blive ekskluderet fra et system”, og at man således har en forskel: ”dem der er inkluderet over for dem der er ekskluderet”. Denne forskel mellem inkluderede/ekskluderede ser du som et udtryk for social stratifikation.
Præmissen er sådan set korrekt nok. Luhmann argumenterer faktisk for, at der er sket en samfundsmæssig evolution, hvor samfundet har forandret sig fra et stratifikatorisk differentieret samfund til et funktionelt differentieret samfund. (Måske skal det lige nævnes, at dette er set fra et makrosociologisk perspektiv.) Hvad Luhmann mener med ”stratifikation” er, at samfundet accepterer og bygger på den grundopfattelse, at der er en ”naturlig” forskel mellem folk afhængig af deres herkomst. Derfor bruger Luhmann også adelen som et gennemgående eksempel i sine analyser af denne samfundsepoke. I det funktionelt differentierede samfund er det ikke længere herkomsten eller den sociale lagdeling, der definerer samfundet, men derimod de forskellige uddifferentierede funktionssystemer. Der er ikke ét centrum, der styrer samfundet (fx politik eller økonomi), eller som du siger, er der ikke ”noget system der er rangeret højere eller lavere end andre”. I princippet, siger Luhmann, forholder det sig sådan, at ”alle har lige adgang til systemerne”, sådan som du også skriver. Alle formodes altså at være inkluderet i samfundet, og kan gøre brug af dets forskellige funktionssystemer. Gør man det ikke, bliver det ofte anset for at være ens egen skyld. Luhmann er selvfølgelig ikke blind over for samfundets uligheder. Han siger jo netop, at en ”markeret side” også altid har en ”umarkeret side” eller en ”blind plet”. Hvor der er inklusion, er der altså også altid eksklusion. Det er et eksisterende paradoks. Din konklusion er dog forkert; at fordi der er et inklusion/eksklusions-problem, er der også social stratifikation. Ifølge Luhmann er der tale om to forskellige ting.
Som jeg tolker dit indlæg, rejser du en kritik mod Luhmann, som du dog er usikker på holder. Præmissen er, at Luhmann ”udelukker social stratifikation” i vores nutidige samfund. Din kritik peger ud fra denne præmis på en formodet modsigelse hos Luhmann: 1. På den ene side påstår Luhmann at ”alle har lige adgang til systemerne”. 2. På den anden side påstår Luhmann samtidig at man kan ”blive ekskluderet fra et system”, og at man således har en forskel: ”dem der er inkluderet over for dem der er ekskluderet”. Denne forskel mellem inkluderede/ekskluderede ser du som et udtryk for social stratifikation.
Præmissen er sådan set korrekt nok. Luhmann argumenterer faktisk for, at der er sket en samfundsmæssig evolution, hvor samfundet har forandret sig fra et stratifikatorisk differentieret samfund til et funktionelt differentieret samfund. (Måske skal det lige nævnes, at dette er set fra et makrosociologisk perspektiv.) Hvad Luhmann mener med ”stratifikation” er, at samfundet accepterer og bygger på den grundopfattelse, at der er en ”naturlig” forskel mellem folk afhængig af deres herkomst. Derfor bruger Luhmann også adelen som et gennemgående eksempel i sine analyser af denne samfundsepoke. I det funktionelt differentierede samfund er det ikke længere herkomsten eller den sociale lagdeling, der definerer samfundet, men derimod de forskellige uddifferentierede funktionssystemer. Der er ikke ét centrum, der styrer samfundet (fx politik eller økonomi), eller som du siger, er der ikke ”noget system der er rangeret højere eller lavere end andre”. I princippet, siger Luhmann, forholder det sig sådan, at ”alle har lige adgang til systemerne”, sådan som du også skriver. Alle formodes altså at være inkluderet i samfundet, og kan gøre brug af dets forskellige funktionssystemer. Gør man det ikke, bliver det ofte anset for at være ens egen skyld. Luhmann er selvfølgelig ikke blind over for samfundets uligheder. Han siger jo netop, at en ”markeret side” også altid har en ”umarkeret side” eller en ”blind plet”. Hvor der er inklusion, er der altså også altid eksklusion. Det er et eksisterende paradoks. Din konklusion er dog forkert; at fordi der er et inklusion/eksklusions-problem, er der også social stratifikation. Ifølge Luhmann er der tale om to forskellige ting.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension