hej alle.
jeg er netop ved at være færdig med min bachelor som omhandler voksne psykisk udviklingshæmmede og overvægt.
til min mundtlige eksame vil jeg inddrage en case fra en praktik som handler om en overvægtig kvinde, der bor i egen lejlighed og hverdag kommer på et beskyttet værksted. problemet er at pædagogerne på værkstedet har "kriminaliseret" maden, og derfor ofte er efter hende med en løftet pegefinger da hun altid spiser usundt.
da personalet på værkstedet ikke kender kvinden så godt, synes jeg det kunne være spændende hvis pædagogerne kunne sætte fokus på dennes livshistorie. (hvis bruger er inforstået med dette). jeg tænker bare at denne kvinde måske har meget i sin bagage der ligger til grund for overspisning. og jeg mener bestenmt at personalet på værkstedet ikke har "koblet klogt" til kvinden ang sundlevevis, men i stedet krimanaliseret hendes mad.
jeg håber der er nogle som har ideer, kommentar osv. på forhånd tak....... og god påske...

Da jeg læste dit indlæg kunne jeg ikke lade være med at tænke på narrativ pædagogik - hvilket faktisk betyder at man som fagperson - her pædagog - tager udgangspunkt i beboerens livshistorie. Og i øvrigt rigtig godt at høre andre finder stor værdi i at arbejde med voksne udviklingshæmmede, deres rettigheder og det samspil der skal til mellem beboer og pædagog, førend den enkelte beboer kan ud-eller afvikle nye og gamle vaner....