Hej folkens!

Jeg har et fortolkningsspørgsmål, som jeg håber I kvalificerede sjæle kan udrede for mig. Jeg arbejder med Axel Honneths anerkendelsesteori og i den forbindelse er jeg nået til en sætning af Habermasiansk oprindelse, som jeg ikke kan kringle pga. manglende viden om Habermas.

"Som følge af en afmoralisering af de undertrykte klassers sociale krav bevæger det sociale samkvems normative konfliktcentrum sig fra klassekonflikten over til nye arnesteder for konflikter som"...

Og her kommer det:..."vokser ud af sensibiliseringen af socialisatorisk privilegerede grupper for immaterielle afsavn".

Første del er jeg med på - det næste forstår jeg ikke - "sensibilisering" er et Habermas begreb, som jeg håber nogen vil indvi mig i? På forhånd tak for hjælpen, håber at høre fra nogen snart...

Mvh, Louise.

Hej Louise

Vi takker endnu engang Habermas – som en af de førende kommunikationsteoretikere – for hans totalt manglende evne til at gøre sig forståelig for almindelige mennesker. Tak Habermas.

Men umiddelbart tænker jeg, når jeg læser sætningen, at sensibiliseringen handler om en øget følsomhed, en øget opmærksomhed på immaterielle spørgsmål/problemer. Hvis det skal forstås på den måde, er det egentlig en gammel (senmoderne) sang, der handler om at politiske kampe ikke længere primært handler om klassekonflikter, omfordeling osv., men (immaterielle) værdier – ligestilling, religion, identitet osv. Kommer umiddelbart til at tænke på Giddens begreb om livspolitik…

Blot et hurtigt skud.

Morten

Jeg synes nu Honneths teorier er ganske udmærkede og meget inspirerende selvom de ikke arbejder med empiri - men man bliver jo nødt til at have nogen der tænker lidt flyvske tanker for at analysen af sociale fænomener kan bevæge sig videre...

Anerkendelsesteorien udspringer af Honneths utilfredshed med dele af Habermas` Teori om den Kommunikative Handlen. Kritikken af Habermas udfolder han fx i bogen Critique of Power hvor han også kritiserer Adorno/Horkheimer og Foucault. Pointen er især at de magtkampe der udspiller sig mellem mennesker (og ikke mellem system og menneske) falder ud af Habermas` teori og det mener Honneth må være centrum for en ny kritisk teori. Dette perspektiv videreudvikler han herefter i Struggle for Recognition som er en fortolkning af Hegel og Mead, der forsøger at vise hvordan anerkendelse er den mest centrale kategori for menneskets identitetskonstruktion mv. og at den ligeledes er helt central for forskellige sociale gruppers kamp i samfundet (fx kvindebevægelse, borgerrettighedsbevægelsen mv). De to bøger bør læses i forlængelse af hinanden efter min mening da det i hvert hjælper til med at forstå relationen mellem Habermas og Honneth.

Udover bogen kan du måske også drage nytte af nogle tidlige essays som der vist nok findes i en antologi om Habermas han har redigeret sammen med Joas.

Mht citatet er det måske lidt `farligt` at bruge da Senkapitalisme-bogen af Habermas ikke er dækkende for hans samfundsanalyse som den ser ud idag - den er fx modificeret i både Teorien om den Kommunikative Handlen (fra 1981) samt i Faktizität und Geltung (fra 1992). Men jeg ved at bogen findes på dansk (eller norsk) så du burde kunne læse dig til det uden alt for store problemer. Men som sagt opsummerer Honneth i hvert fald en del af sin kritik af Habermas i Critique of Power.


/Claus

Hej
jeg er ved at skrive en opgave til kol faget, derfor vil jeg be om hjælp til hvad skal jeg fokusere på Axel Honnekth teori. fx hvordan skal jeg bruge hans Anderkendelses teori på en case analyse som handler om kommunikation og konflikt melllem en pædagog og studerende skal være relevant for kol faget.

tak på forhånd / serise