Kritisk diskursanalyse
Jeg skal igang med at afprøve Faircloughs metode på nogle artikler, men er blevet i tvivl om en diskurs som sådan, kan være næsten hvad som helst. Jeg mener, kan jeg opfinde min egen diskurs, så den passer på mine artikler.
Feks en personlig-diskurs (at journalisten har et personligt forhold til det han har skrevet om sine artikler, det at hans sprog er subjektivt rettere end objektivt), eller en akademisk-diskurs (journalisten har en akademisk baggrund og lader den komme til udtryk), eller hvad med en jødisk-diskurs hvis journalisten har en jødisk baggrund og tydeliggør det i sine artikler? Det er forresten Martin Krasnik der er tale om :-)
ELLER, har jeg helt misforstået begrebet diskurs??
Kan det være så simpelt som en medie-diskurs det i virkeligheden er tale om?
Tak,
Lærke
Feks en personlig-diskurs (at journalisten har et personligt forhold til det han har skrevet om sine artikler, det at hans sprog er subjektivt rettere end objektivt), eller en akademisk-diskurs (journalisten har en akademisk baggrund og lader den komme til udtryk), eller hvad med en jødisk-diskurs hvis journalisten har en jødisk baggrund og tydeliggør det i sine artikler? Det er forresten Martin Krasnik der er tale om :-)
ELLER, har jeg helt misforstået begrebet diskurs??
Kan det være så simpelt som en medie-diskurs det i virkeligheden er tale om?
Tak,
Lærke
Hej Lærke
For så vidt jeg kan se er svaret både ja og nej... Du kan ikke `opfinde` en diskurs, da diskurserne er der allerede, men du er i din gode ret til at navngive de diskurser, der er i spil! Det vigtige er ikke navnene i sig selv, men hvordan diskurserne konstruerer virkligheden... Dvs. hvis du taler om en personlig, akademisk eller jødisk diskurs er det centrale hvordan den konstruerer virkligheden i et personligt, akademisk eller jødisk sprogbrug... Derfor kan du sagtens kalde dine diskurser a, b og/eller c, men det er vigtig at forklare hvorfor og hvordan du kommer frem til netop de navne....
Nu ved jeg jo ikke om du taler om bogen eller WA eller Deadline, men medie-diskurs dækker jo nok den diskurs-formation (kan ikke helt huske Fairclaughs begreber), som alle de specifikke diskurser du undersøger hører ind under :-) Hvis det er dead-line stilen, du undersøger, var det måske en idé at kigge lidt på den sprogbrug der er i spil i BBC`s HardTalk... Tror den kære Krasnik har fundet en god portion inspiration dér ;-)
Mvh
Laust
For så vidt jeg kan se er svaret både ja og nej... Du kan ikke `opfinde` en diskurs, da diskurserne er der allerede, men du er i din gode ret til at navngive de diskurser, der er i spil! Det vigtige er ikke navnene i sig selv, men hvordan diskurserne konstruerer virkligheden... Dvs. hvis du taler om en personlig, akademisk eller jødisk diskurs er det centrale hvordan den konstruerer virkligheden i et personligt, akademisk eller jødisk sprogbrug... Derfor kan du sagtens kalde dine diskurser a, b og/eller c, men det er vigtig at forklare hvorfor og hvordan du kommer frem til netop de navne....
Nu ved jeg jo ikke om du taler om bogen eller WA eller Deadline, men medie-diskurs dækker jo nok den diskurs-formation (kan ikke helt huske Fairclaughs begreber), som alle de specifikke diskurser du undersøger hører ind under :-) Hvis det er dead-line stilen, du undersøger, var det måske en idé at kigge lidt på den sprogbrug der er i spil i BBC`s HardTalk... Tror den kære Krasnik har fundet en god portion inspiration dér ;-)
Mvh
Laust
Hej Laust
TUSIND TAK! Du har været en stor hjælp. Jeg har haft diskursanalyse i forbindelse med et tilvalgsfag på BA niveau, så det er fårste gang jeg kaster mig ud i at skrive en opgave i den dur - noget af en udfordring! Mit hovedfag er Arabisk, et fag der underernæret hvad angår metode og teori (bortset fra grammatik).
Igen, tak
Mvh,
Lærke
TUSIND TAK! Du har været en stor hjælp. Jeg har haft diskursanalyse i forbindelse med et tilvalgsfag på BA niveau, så det er fårste gang jeg kaster mig ud i at skrive en opgave i den dur - noget af en udfordring! Mit hovedfag er Arabisk, et fag der underernæret hvad angår metode og teori (bortset fra grammatik).
Igen, tak
Mvh,
Lærke
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
