Konstruktivisme og sundheds-tv for unge
Min bacheloropgave på SUHRS Sundhedskommunikation omhandler sundheds-tv for unge. Jeg har interviewet 2 grupper unge, været i praktik på DR og derefter udviklet et koncept til deres net-tv. Nu er jeg kommet i tvivl om, hvilken videnskabsteoretiske indgangsvinkel der passer bedst. Oprindeligt så jeg projektet, som rodfæstet i en overordnet konstruktivistisk tankegang: Gennem fortolkning af kvalitative interviews med de unge, andre undersøgelser af deres medievaner og min egen erfaring fra DR, faciliterer jeg de unges læring gennem form, medie og indhold.
Jeg tilslutter mig, at de unges virkelighed altid er deres fortolkning, at deres verden er deres forestilling om verdenen og, at de unge i sidste ende selv er ansvarlig for egen læring. Det er så min opgave at bidrage positivt til denne proces.
Det gør jeg ved så ved at acceptere deres handle - og tankemønstre i det moderne informationssamfund og derefter ryste deres nuværende skemaer via provokativt og tankvækkende net-tv.
Nu er jeg blevet i tvivl om det giver mening at bruge konstruktivismen som den røde linie? Og i så fald hvilken gren – Social konstruktivismen, som Vygotsky (Fordi jeg forholder mig indgående til de samfundsmæssige strukturer de unge er en del af) eller den mere kognitive konstruktivisme som Piaget? (Fordi jeg mener, at de unges viden bygger på deres individuelle skemaer)
Eller er der andre teoretikere der er mere oplagt, til at ”forsvare” min måde at tænke ungdomstv på?
Håber der er nogle kloge hoveder der kan oplyse mit efterhånden forvirrede sind.
Og for resten tak for et fantastisk forum – tænk at der er så mange begavede mennesker, man ikke kender..
Aller venligst
Bo
Jeg tilslutter mig, at de unges virkelighed altid er deres fortolkning, at deres verden er deres forestilling om verdenen og, at de unge i sidste ende selv er ansvarlig for egen læring. Det er så min opgave at bidrage positivt til denne proces.
Det gør jeg ved så ved at acceptere deres handle - og tankemønstre i det moderne informationssamfund og derefter ryste deres nuværende skemaer via provokativt og tankvækkende net-tv.
Nu er jeg blevet i tvivl om det giver mening at bruge konstruktivismen som den røde linie? Og i så fald hvilken gren – Social konstruktivismen, som Vygotsky (Fordi jeg forholder mig indgående til de samfundsmæssige strukturer de unge er en del af) eller den mere kognitive konstruktivisme som Piaget? (Fordi jeg mener, at de unges viden bygger på deres individuelle skemaer)
Eller er der andre teoretikere der er mere oplagt, til at ”forsvare” min måde at tænke ungdomstv på?
Håber der er nogle kloge hoveder der kan oplyse mit efterhånden forvirrede sind.
Og for resten tak for et fantastisk forum – tænk at der er så mange begavede mennesker, man ikke kender..
Aller venligst
Bo
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension