I det pædagogiske område oplever jeg ofte, at begrebet "konsekvens" anvendes temmelig lemfældigt.
Et eksempel: " når du gør noget dumt, så må jeg give dig en konsekvens"

Udfra min egen begrebsforståelse er det ikke muligt at, "give" en konsekvens uden at det får karakter af en straf.
Jeg har længe diskuteret emnet med en ven, og mangler nye perspektiver.
Stokholm.

Først en lille kommentar til Lars. Jeg mener, at oversættelsen "følge" er udmærket, men at den ikke er værdiladet "som sådan" er et ret interessant spørgsmål, som også begrebet "konsekvens" falder ind under.

Her kommer der et par bud til lidt "perspektiver" i jeres diskussion:

En konsekvens (eller for den sags skyld "en følge") minder mig - i hvert fald i det ovenstående eksempel - om en eller anden form for straf. I eksemplet er det min umiddelbare opfattelse (hvilken man ikke altid skal stole på), at konsekvensen binder sig til noget, der allerede er givet (selvfølgelig). Hvis man følger denne tanke, så bliver det centrale spørgsmål, hvem eller hvad, der udtrykker konsekvensen (som oftest er den voksne) og i hvilken kontekst/institution (social, kulturel etc.), at konsekvensen udspiller sig. Sagen er nemlig dem, at en konsekvens, som de fleste andre ord, er farvet af forskellige sociale og kulturelle faktorer - og derfor kan ordet konsekvens også tænkes på den måde. (Håber det giver lidt mening).

2) En anden indgangsvinkel, der minder lidt om den første, er at se på, hvordan konsekvensen både er et indre og et ydre form for "pres" (eller magt) i et mikroperspektiv. Især det indre pres i form af en konsekvens er interessant. Hvilke "psykologiske processer" er på spil, når barnet (eller en anden) hører ordet konsekvens - og i hvilke sammenhænge opfattes det forskelligt - og hvorfor. Igen vil sociologer, de fleste af dem i hvert fald, henvise til noget socialt og kulturelt (og historisk), for at se, hvilke "strukturer" (eller bedre: "processer"), der er på spil i disse sammenhænge.

HÃ¥ber i kan bruge disse indgangsvinkler til noget.


Mvh. Kristian

KONSEKVENS er rigtignok et pædagogisk (og især også uddannelsespolitisk) modeord. Man kan vel -delvist - bedømme begrebets betydning ud fra den kontekst, det indgår i, forstået på den måde, at dets brug i dagligdagen nok kan være forholdsvis ureflekteret og "lemfældig", som stokholm siger. Begynder man derimod at reflektere nærmere over konsekvensbegrebets betydning - som det sker i denne kontekst - så dukker der flere nuancer op. I dagligdagen vil man måske gerne retorisk opnå noget med begrebet, og hvordan begrebet så korrekt defineres, er knap så vigtigt. På den anden side er der bestemt grænser for, hvor meget konteksten (`kultur`, `det sociale` og den slags paraply-ord) indvirker på begrebets mening. Lars er inde på noget rigtigt. Jeg tilslutter mig Lars` bemærkning til KristianKarlson: jeg fatter heller ikke helt, hvad der skal forstås ved indholdet i dét indlæg.
I pædagogisk sammenhæng vil jeg mene, at det er sjældent at konsekvensbegrebet anvendes i en værdineutral betydning. Det har for det meste en positiv eller negativ konnotation. Men det benyttes bestemt ikke blot i betydningen `straf`’ (se evt. Jens Bays �Konsekvenspædagogik�). Når opdragere anvender begrebet, formoder jeg, at det faktisk er i en positiv betydning. Lad mig prøve at uddybe dette lidt. Stokholm ser ’konsekvensen’ i opdragerens brug af sanktioner (straf, skældud og lignende). Men mon ikke denne ’konsekvens’ skal medføre en anden (vigtigere) ’konsekvens’? Altså en slags ’konsekvensens konsekvens’: �Jeg skælder dig ud Johnny, fordi jeg vil have, du opfører dig ordentligt!�. Det kan desuden tilføjes, at man i moralfilosofien taler om KONSEKVENSETIK (se fx bogen �Consequentialism� redigeret af Stephen Darwall).
Endelig kan vi sige, og igen tilslutter jeg mig Lars, at ’konsekvens’ jo blot er et andet ord for ’FØLGE’ (’virkning’ eller ’resultat’).

(Min kommentar refererer til Lars` indlæg)

Kristian

Hej Kristian. K, Lars og paedagogica.

Tak for jeres indlæg, der virklig lægger op til overvejelser, specielt omkring Jens Bay. Jeg vender tilbage når jeg har nærlæst og overvejet jeres indlæg.
Venligst. Stokholm.