konsekvens
I det pædagogiske område oplever jeg ofte, at begrebet "konsekvens" anvendes temmelig lemfældigt.
Et eksempel: " når du gør noget dumt, så må jeg give dig en konsekvens"
Udfra min egen begrebsforståelse er det ikke muligt at, "give" en konsekvens uden at det får karakter af en straf.
Jeg har længe diskuteret emnet med en ven, og mangler nye perspektiver.
Stokholm.
Et eksempel: " når du gør noget dumt, så må jeg give dig en konsekvens"
Udfra min egen begrebsforståelse er det ikke muligt at, "give" en konsekvens uden at det får karakter af en straf.
Jeg har længe diskuteret emnet med en ven, og mangler nye perspektiver.
Stokholm.
En konsekvens er vel ikke nødvendigvis negativ. Så vidt jeg ved, betyder det bare "følge" og er altså ikke værdiladet som sådan. Hvis man vender dit eksempel om så det bliver "når Poul nu gør noget godt for Hans, så må det deraf følge (konsekvensen), at Hans (såfremt Hans ikke er et nederdrægtigt og fælt menneske) forholder sig mere positivt til Poul end hvis Poul havde gjort noget ikke-godt for Hans.
At Poul så ikke kan vide alt om de konsekvenser hans handling har og derfor ikke til fulde kan vurdere om hans handling er god eller dårlig for alle implicerede parter, er en helt anden og langhåret historie ;-)
venligst
Lars
At Poul så ikke kan vide alt om de konsekvenser hans handling har og derfor ikke til fulde kan vurdere om hans handling er god eller dårlig for alle implicerede parter, er en helt anden og langhåret historie ;-)
venligst
Lars
Først en lille kommentar til Lars. Jeg mener, at oversættelsen "følge" er udmærket, men at den ikke er værdiladet "som sådan" er et ret interessant spørgsmål, som også begrebet "konsekvens" falder ind under.
Her kommer der et par bud til lidt "perspektiver" i jeres diskussion:
En konsekvens (eller for den sags skyld "en følge") minder mig - i hvert fald i det ovenstående eksempel - om en eller anden form for straf. I eksemplet er det min umiddelbare opfattelse (hvilken man ikke altid skal stole på), at konsekvensen binder sig til noget, der allerede er givet (selvfølgelig). Hvis man følger denne tanke, så bliver det centrale spørgsmål, hvem eller hvad, der udtrykker konsekvensen (som oftest er den voksne) og i hvilken kontekst/institution (social, kulturel etc.), at konsekvensen udspiller sig. Sagen er nemlig dem, at en konsekvens, som de fleste andre ord, er farvet af forskellige sociale og kulturelle faktorer - og derfor kan ordet konsekvens også tænkes på den måde. (Håber det giver lidt mening).
2) En anden indgangsvinkel, der minder lidt om den første, er at se på, hvordan konsekvensen både er et indre og et ydre form for "pres" (eller magt) i et mikroperspektiv. Især det indre pres i form af en konsekvens er interessant. Hvilke "psykologiske processer" er på spil, når barnet (eller en anden) hører ordet konsekvens - og i hvilke sammenhænge opfattes det forskelligt - og hvorfor. Igen vil sociologer, de fleste af dem i hvert fald, henvise til noget socialt og kulturelt (og historisk), for at se, hvilke "strukturer" (eller bedre: "processer"), der er på spil i disse sammenhænge.
Håber i kan bruge disse indgangsvinkler til noget.
Mvh. Kristian
Her kommer der et par bud til lidt "perspektiver" i jeres diskussion:
En konsekvens (eller for den sags skyld "en følge") minder mig - i hvert fald i det ovenstående eksempel - om en eller anden form for straf. I eksemplet er det min umiddelbare opfattelse (hvilken man ikke altid skal stole på), at konsekvensen binder sig til noget, der allerede er givet (selvfølgelig). Hvis man følger denne tanke, så bliver det centrale spørgsmål, hvem eller hvad, der udtrykker konsekvensen (som oftest er den voksne) og i hvilken kontekst/institution (social, kulturel etc.), at konsekvensen udspiller sig. Sagen er nemlig dem, at en konsekvens, som de fleste andre ord, er farvet af forskellige sociale og kulturelle faktorer - og derfor kan ordet konsekvens også tænkes på den måde. (Håber det giver lidt mening).
2) En anden indgangsvinkel, der minder lidt om den første, er at se på, hvordan konsekvensen både er et indre og et ydre form for "pres" (eller magt) i et mikroperspektiv. Især det indre pres i form af en konsekvens er interessant. Hvilke "psykologiske processer" er på spil, når barnet (eller en anden) hører ordet konsekvens - og i hvilke sammenhænge opfattes det forskelligt - og hvorfor. Igen vil sociologer, de fleste af dem i hvert fald, henvise til noget socialt og kulturelt (og historisk), for at se, hvilke "strukturer" (eller bedre: "processer"), der er på spil i disse sammenhænge.
Håber i kan bruge disse indgangsvinkler til noget.
Mvh. Kristian
Dit første punkt er for mig at se, unødigt kompliceret og endvidere "bjældesort" for nu at bruge et af dig yndet udtryk (et lækkert et af slagsen!) :)
Som jeg læser dit indlæg siger du ikke rigtig andet end det jeg også skrev bortset fra, at du hævder, at konsekvens er kulturelt betinget - en lidt triviel pointe efter min mening :)
Dit andet punkt er for mig at se det samme som det første men med en slags overjeg i freudiansk forstand eller internaliseret anden i Meadsk forstand.
Hmm.. Sorry, men jeg fatter bare ikke hvad du er ude i, men det er måske bare mig :) Men måske vil du uddybe lidt?
venligst Lars
Som jeg læser dit indlæg siger du ikke rigtig andet end det jeg også skrev bortset fra, at du hævder, at konsekvens er kulturelt betinget - en lidt triviel pointe efter min mening :)
Dit andet punkt er for mig at se det samme som det første men med en slags overjeg i freudiansk forstand eller internaliseret anden i Meadsk forstand.
Hmm.. Sorry, men jeg fatter bare ikke hvad du er ude i, men det er måske bare mig :) Men måske vil du uddybe lidt?
venligst Lars
KONSEKVENS er rigtignok et pædagogisk (og især også uddannelsespolitisk) modeord. Man kan vel -delvist - bedømme begrebets betydning ud fra den kontekst, det indgår i, forstået på den måde, at dets brug i dagligdagen nok kan være forholdsvis ureflekteret og "lemfældig", som stokholm siger. Begynder man derimod at reflektere nærmere over konsekvensbegrebets betydning - som det sker i denne kontekst - så dukker der flere nuancer op. I dagligdagen vil man måske gerne retorisk opnå noget med begrebet, og hvordan begrebet så korrekt defineres, er knap så vigtigt. På den anden side er der bestemt grænser for, hvor meget konteksten (`kultur`, `det sociale` og den slags paraply-ord) indvirker på begrebets mening. Lars er inde på noget rigtigt. Jeg tilslutter mig Lars` bemærkning til KristianKarlson: jeg fatter heller ikke helt, hvad der skal forstås ved indholdet i dét indlæg.
I pædagogisk sammenhæng vil jeg mene, at det er sjældent at konsekvensbegrebet anvendes i en værdineutral betydning. Det har for det meste en positiv eller negativ konnotation. Men det benyttes bestemt ikke blot i betydningen `straf`’ (se evt. Jens Bays ”Konsekvenspædagogik”). Når opdragere anvender begrebet, formoder jeg, at det faktisk er i en positiv betydning. Lad mig prøve at uddybe dette lidt. Stokholm ser ’konsekvensen’ i opdragerens brug af sanktioner (straf, skældud og lignende). Men mon ikke denne ’konsekvens’ skal medføre en anden (vigtigere) ’konsekvens’? Altså en slags ’konsekvensens konsekvens’: ”Jeg skælder dig ud Johnny, fordi jeg vil have, du opfører dig ordentligt!”. Det kan desuden tilføjes, at man i moralfilosofien taler om KONSEKVENSETIK (se fx bogen ”Consequentialism” redigeret af Stephen Darwall).
Endelig kan vi sige, og igen tilslutter jeg mig Lars, at ’konsekvens’ jo blot er et andet ord for ’FØLGE’ (’virkning’ eller ’resultat’).
I pædagogisk sammenhæng vil jeg mene, at det er sjældent at konsekvensbegrebet anvendes i en værdineutral betydning. Det har for det meste en positiv eller negativ konnotation. Men det benyttes bestemt ikke blot i betydningen `straf`’ (se evt. Jens Bays ”Konsekvenspædagogik”). Når opdragere anvender begrebet, formoder jeg, at det faktisk er i en positiv betydning. Lad mig prøve at uddybe dette lidt. Stokholm ser ’konsekvensen’ i opdragerens brug af sanktioner (straf, skældud og lignende). Men mon ikke denne ’konsekvens’ skal medføre en anden (vigtigere) ’konsekvens’? Altså en slags ’konsekvensens konsekvens’: ”Jeg skælder dig ud Johnny, fordi jeg vil have, du opfører dig ordentligt!”. Det kan desuden tilføjes, at man i moralfilosofien taler om KONSEKVENSETIK (se fx bogen ”Consequentialism” redigeret af Stephen Darwall).
Endelig kan vi sige, og igen tilslutter jeg mig Lars, at ’konsekvens’ jo blot er et andet ord for ’FØLGE’ (’virkning’ eller ’resultat’).
Jeg er til dels enig i din kommentar, men dog, at der ligger nogle perspektiver i de af mig fremlagte tilgange. En af mine pointer er, som du fremhæver - det trivielle - og som vi ved, er det en af sociologiens yndlinger: Det selvfølgelige, det praktiske, det umiddelbare - hvilke faktorer ligger der bag sådanne "spontane" opfattelser. Jeg mener, at det er interessant, at mange ting er kulturelt betinget - på den måde får man en sociologisk indgangsvinkel til tingene.
Angående min anden pointe, så synes jeg, at det virker lidt for reducerende, at pege på Freud eller Mead, som referencer: Store dele af sociologien bygger på netop Freuds og Meads opfattelser af det mikrosociale, og hvordan bevidstheden fungerer i forhold til noget ydre og noget indre.
Håber, at mine pointer er blevet lidt uddybet - også til dig Stokholm ;)
Kristian
Angående min anden pointe, så synes jeg, at det virker lidt for reducerende, at pege på Freud eller Mead, som referencer: Store dele af sociologien bygger på netop Freuds og Meads opfattelser af det mikrosociale, og hvordan bevidstheden fungerer i forhold til noget ydre og noget indre.
Håber, at mine pointer er blevet lidt uddybet - også til dig Stokholm ;)
Kristian
(Min kommentar refererer til Lars` indlæg)
Kristian
Kristian
Okay - lad mig lige præcisere kort. Mit indlæg går på, at det ikke kun handler om at tænke noget, som det umiddelbart fremstår for en. Det handler om, at tænke det `anderledes`. Lars` etiske indgang er helt klart god - men jeg mener, logisk uafhængigt heraf, at man også kan gå diskursteoretisk til værks - og evt. afdække det "pædagogiske" felts doxa med fokus på konsekvens.
Man kan også gå andre veje. Min pointe er blot at stille spørgsmålstegn ved den umiddelbare opfattelse - noget - som jeg mener, sociologer er gode til.
Kristian
Man kan også gå andre veje. Min pointe er blot at stille spørgsmålstegn ved den umiddelbare opfattelse - noget - som jeg mener, sociologer er gode til.
Kristian
Hej Kristian. K, Lars og paedagogica.
Tak for jeres indlæg, der virklig lægger op til overvejelser, specielt omkring Jens Bay. Jeg vender tilbage når jeg har nærlæst og overvejet jeres indlæg.
Venligst. Stokholm.
Tak for jeres indlæg, der virklig lægger op til overvejelser, specielt omkring Jens Bay. Jeg vender tilbage når jeg har nærlæst og overvejet jeres indlæg.
Venligst. Stokholm.
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
