Jeg ved ikke, hvad der findes af danske oversættelser af Adam Smith. Du kunne prøve at søge på REX.KB.DK og se, om du kan finde noget der.

Der er et væld af sociologer, der har forholdt sig til kapitalismen:
Karl Marx, Max Weber, Emile Durkheim, Theodor Adorno & Max Horkheimer, Herbert Marcuse, Jürgen Habermas, Axel Honneth, Richard Sennett, Luc Boltanski & Eve Chiapello, Ulrich Beck, Zygmunt Bauman - blot for at nævne i flæng. De er - så godt som allesammen - negative beskrivelser af kapitalismen med fokus på en eller anden form for "fremmedgørelse"; en eller anden bagside af medaljen.

vh Lars

Hej MM

Ja, det er ironisk - hvis ikke komisk - at man ikke kan finde nogen sociologer, der forholder sig positivt til kapitalismen. Det har også altid undret mig.

Mvh.

Mads

@Mads

Vi skulle jo også nødig stjæle økonomernes arbejde?

Og så er Henrik Dahl m. fl. vel efterhånden untagelsen, der bekræfter reglen! (og i øvrigt værd at bemærke at bourdeiu i homo academicus jo beskriver, hvordan det i Frankrig er væsentligt færre der er venstreorienterede end den andel, der gør dette gældende i offentligheden - her er tale om en særlig disposition).

Og så til diskussionen generelt, hvor man jo i hvert fald bør overveje at inddele i 1) revolutionære kritikere (fx Marx og nok også Adorno, Bourdieu eller Foucault etc), der mener at systemet som udgangspunkt er pilråddent og bør skiftes ud (men fx i Marx tilfælde mener det er bedre end de forgående systemer 2) reformistiske kritikere, fx (den sene) Habermas, der mener systemet kan forandres indefra og 3) En konservativ kritik, fx Weber eller Tönnies, der kritiserer tabet af mening.

Desuden findes der jo den funktionalistiske eller "pluralistiske" skole (Parssons, Dahl), der i forskellige grader ser glæden ved det nuværende system. Her kan vel efterhånden også placere Giddens og "hans tyske meldelagtige" Ulrich Beck, der nok peger på systemfejl, men efter min mening ikke i deres teori præsenterer et reelt alternativ eller ønskværdig retning for udviklingen i form af et udgangspunkt for kritikken.

Nå ud og bekæmpe kapitalismen...

Christoph

Hej Christoph

Med undtagelse af Marx - der som de fleste ved misforstod en hel del - er samtlige de teoretikere du beskriver ret beset amatører hvad gælder kendskab til økonomi og kapitalisme? Hovedparten henfalder til normative, overfladiske og forudsigelige beskrivelser af hvad kapitalismen er og hvad den gør. Men der findes vel en seriøs økonomisk sociologi, fx Richard Swedberg, Mark Granovetter og de andre folk på Cornell (og uh, naturligvis, Joseph Schumpeter)?

Det er mig ubegribeligt, at sociologer er så grundkritiske over for kapitalismen - den uden sammenligning mest successrige produktionsmåde i menneskelighedens historie. Det er for mig at se meningsløst at ville "noget andet" end den kapitalistiske produktionsmåde - hvad pokker skulle det være? Men det er jo en anden diskussion :-)

Mvh.

Mads

Hej Mads

Nu mener jeg Bourdieu på sine sidste dage skrev "the social structures of the economy", som jeg desværre ikke har fået læst endnu. men mon ikke, der står lidt om økonomi i den. Måske er det heller ikke så meget økonomien kritikken går på, men arbejdet. her vil jeg give dig ret i at fx Habermas har et svagt arbejdsbegreb. Men fx Foucault, Hochschild, Senneth, Olin Wright og igen Bourideu synes jeg har fat i nogen ret grundlæggende pointer vedrørende nogle iboende magtproblematiken i lønarbejdet (@ Lars og jeg synes egentlig ikke er det så monokausalt eller ind fra himlen) - men at det, der (til en vis grad) tvinger folk til at arbejde (altså måden vi grundlæggende fordeler ressourcer (herunder de livsnødvendige) udover en betydning for den praksis (arbejde) som de fleste bruger meget tid på og også delvist former deres identitetet/habitus/klassebevidsthed/køn/type/72,8 inteligienser efter.

Jeg har selv med blandet fornøjelse (læs: både skidt og kanel) læst en lille smule økonomisk sociologi, som dog bruger meget energi på at bashe økonomerne. Men om de kan sige noget begavet om, hvordan mennesker oplever økonomien, skal jeg ikke kunne sige (det lader nu heller ikke til at økonomerne kan det).

I modsætning til dig, Mads, så mener jeg jo netop, at god sociologi vælger side og bliver normativ. I den forbindelse kan jeg pege på vise dele af Hardt & Negri som spændende alternativer til kapitalismen, fx hvordan kapitalismens indhegnelse af information (der tidligere var en fælled) er enormt ødelæggende for vores allesammens produktivitet og frihed. Andre anbefaler også den politiske økonom Anders Lundkvist som en, der kan forklare, hvorfor kapitalismen i sig selv godt kan gøres bedre.

Som saglig Marx påpegede (i et af sine - som de fleste ved - mange tilfælde af utroligt klarsyn), så var kapitalismen et fremskridt fremfor feudalsamfundet som igen var en del bedre end slaveriet i antikken. Jeg tillader mig at tro, at kapitalismen ikke er historiens endeligt og at Marx` teori i en eller anden form stadig ligger grunden for opgøret med kapitalismen til en både bedre og mere demokratisk produktionsmåde (fx en, hvor arbejdet styres af fællesskabet). Og takket været måske ikke så meget Marx, men nogle der var inspireret (eller skræmt) af ham er vores form for kapitalisme en del mere spiselig end den Marx beskrev (og forudså). Om det så betyder vi bare skal tage en McKapital og komme videre til nogle sociologiske analyser af tørrende maling (følg genstanden siger ANT`erne) eller internationale værdiundersøgelsers sammenligninger af lykkeamuleters udbredelse kan vi lade stå åbent.

Pointen (hvis nogen nåede så langt):kapitalisme er et fremskridt, men sociologogerne bør være dem, der påpeger, som Poul Nyrup så smuk siger det, "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?". For der er vist ingen andre, der rigtigt gider...

Hej 123mm

Adam Smiths hovedværk om økonomi The Wealth of Nations er oversat til dansk i 1970`erne og udkommet under titlen [i]En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager[/i]. Komplet med forord af den århusianske kapitallogikker H J Schantz og et fromt ønske fra oversætteren om at hans oversættelse må bidrage til kapitalismens undergang, ligesom Adam Smith i sin tid bidrog til feudalismens endeligt. Tror du kan finde den på et godt folkebibliotek og ellers det Kongelige Bibliotek.

Du skriver du gerne vil have en økonom at sammenligne med. Der er forskelle mellem økonomer, men jeg går udfra at du mener en af neoliberal observans.

To der virkelig udfordrer den sociologiske måde at betragte samfundet og kapitalismen på er Milton Friedman og Fr. Hayek.

Friedman har skrevet læseletbogen Free to choose - som ogå findes på dansk. Den kunne man sagtens bruge til en opgave.

Hayek, som jeg virkelig synes er formidabel, er lidt vanskeligere at gå til. Han har skrevet diverse bøger - prøv og læse om ham på Wikipedia.En god intro til ham er Andrew Gamble, Hayek - The Iron Cage of Liberty.

Da jeg læste din tråd, kom jeg til at tænke på at du måske også løber ind i et problem hvis du vil finde nogle sociolger der forholder sig positivt til "kapitalismen" - alt den stund at mange mennesker opfatter kapitalisme som et negativt ladet begreb. Folk der forholder sig positivt til vores nuværende samfundsformation bruger typisk nogle andre ord, så som frit samfund/fritmarked, modernitet, etc.

Hvis man anskuer det på den måde kunne man måske læse Giddens bøger fra 90`erne som et eksempel på en sociolog der ikke forholder sig udelukkende negativt til "kapitalismen".

Mange hilsener
Niller

[q=Mads_Jaeger]Det er sympotomatisk for den venstredrejede klynkesociologi (Hardt & Negri og de andre ...) at man fokuserer på en ensidigt negativ kritik af kapitalismen.[/q]

Hej Mads. Når du siger det, antager jeg at du har læst Hardt & Negri, eller på en eller anden måde er indforstået med deres projekt. Spøjst nok, så har deres værk (Imperiet) haft størst positiv inspiration for mig ift. kapitalisme-alternativer. Måske skippede du blot 4. del af bogen? Om den skriver de: "I 4. del forsøger vi at bestemme de alternativer, der i dag peger ud over Imperiet"

Det normative overskud og den ikke-nostalgiske positive tone virker helt grundlæggende for deres litterære drivkraft, så jeg forstår ikke din træthed over dem.

For at der ikke skal være nogen tvivl: til næste år udkommer deres tredje bog i Imperie-trilogien, som vil have en udtalt [i]positiv[/i] karakter: bogen vil hedde "Common Wealth" (Fælles Velstand, måske). Glæd dig Mads!

Christian, du har helt ret omkring at Imperiet er vag relativt til projektet som sådan. Som jeg forstår det, så deler de trilogien op således: Del 1 (Imperiet) handler om overgangen fra nationalstaternes imperialistiske magtstruktur til den nye globale orden af netværksmagt: [i]Imperiet[/i]. Del 2 (Multitude) handler om mængden af mennesker, den produktive drivkraft bag Imperiet, som en mængde af forskellige grupperinger, og hvordan de hver i sær kæmper i og imod Imperiet. Det er ikke et "folk", et samlet "proletariat". Del 3 (den kommende Common Wealth) skal så tilsyneladende forsøge at vise de alternative værensformer som mængden (særligt i anden-globaliseringsbevægelsen) har lagt ud. De betragter sig på den måde mindre som selvstændige filosoffer, der opstiller nye utopier, men som detektiver der opsnapper spredte idéer i mængden. Sådan har jeg i hvert fald forstået det.