Kan man være en vovet sociolog?
Hej alle.
Jeg undrer mig over om der er nogen der tør efterhånden at være lidt vovet i deres teorier.
Eftersom der findes nogen retningslinier for hvilket felt man tilhører, under sin teoriudvikling, ser det umiddelbart ud som om man ikke helt kan tillade sig at byde sine sociologiske forfædre trods!
Er det min opfattelse eller uvidenhed som fik mig til at skrive dette?
tak.
Jeg undrer mig over om der er nogen der tør efterhånden at være lidt vovet i deres teorier.
Eftersom der findes nogen retningslinier for hvilket felt man tilhører, under sin teoriudvikling, ser det umiddelbart ud som om man ikke helt kan tillade sig at byde sine sociologiske forfædre trods!
Er det min opfattelse eller uvidenhed som fik mig til at skrive dette?
tak.
Hej SCV
Om der er nogen der tør byde de sociologiske fædre (Weber, Durkheim, Simmel etc.) trods? Det vil jeg i stor udtrækning mene, at alle de senere store sociologiske teoretikere (Luhmann, Habermas, Foucault, Giddens etc) gør, og at det netop er deres mål at ændre, forkaste og forbedre teorier med det mål for øje at bedre forstå samfundet. Og det er netop her man i en hvis forstand kan tale om retningslinjer for sociologien, idet det netop er sociologiens genstand, der definerer rammerne for sociologien (her trodser jeg Simmel, der mener det er formen). Begrebet samfund er imidlertid så diffust og har så utrolig mange forskellige betydningerhas de forskellige sociologiske teoretikere, men et generelt træk ved disse begreber er, at den primære genstand er det Habermas kalder Civilsamfundet, derved har man skåret andre felter af såsom økonomien, staten osv. sociologiens genstand. Civilsamfundet er sociologiens primære område, og det der definerer rammerne for sociologien (ikke at man derfor skal ignorerere alle de andre områder af `samfundet`). De sociologiske fædre spiller en stor rolle enten som nogle senere sociologer henter inspiration fra eller opponerer mod, men de er ikke kommet til at stå for dogmatiske uforanderlige regler, der har hindret teoriudviklingen inden for sociologien, de har nærmere styrket den!!!
For at køre en analogi til filosofien, kan man her sammenligne med Platon og Aristoteles og nyere filosoffer som Kant, Hegel, Heidegger etc. De var ikke hindret i at udvikle deres filosofier selvom både Platon og Aristoteles havde givet hver deres svar på hvad det skønne, det sande og det gode var. Derimod kunne de til en hvis grad både lade sig inspirere og opponnere mod filosofiens fædre.
Mit korte svar er derfor, at ikke bare kan man tillade sig at trodse sociologiens fædre, men man bør trodse dem!!
HÃ¥ber det gav lidt mening ;-)
Mvh
Laust
Om der er nogen der tør byde de sociologiske fædre (Weber, Durkheim, Simmel etc.) trods? Det vil jeg i stor udtrækning mene, at alle de senere store sociologiske teoretikere (Luhmann, Habermas, Foucault, Giddens etc) gør, og at det netop er deres mål at ændre, forkaste og forbedre teorier med det mål for øje at bedre forstå samfundet. Og det er netop her man i en hvis forstand kan tale om retningslinjer for sociologien, idet det netop er sociologiens genstand, der definerer rammerne for sociologien (her trodser jeg Simmel, der mener det er formen). Begrebet samfund er imidlertid så diffust og har så utrolig mange forskellige betydningerhas de forskellige sociologiske teoretikere, men et generelt træk ved disse begreber er, at den primære genstand er det Habermas kalder Civilsamfundet, derved har man skåret andre felter af såsom økonomien, staten osv. sociologiens genstand. Civilsamfundet er sociologiens primære område, og det der definerer rammerne for sociologien (ikke at man derfor skal ignorerere alle de andre områder af `samfundet`). De sociologiske fædre spiller en stor rolle enten som nogle senere sociologer henter inspiration fra eller opponerer mod, men de er ikke kommet til at stå for dogmatiske uforanderlige regler, der har hindret teoriudviklingen inden for sociologien, de har nærmere styrket den!!!
For at køre en analogi til filosofien, kan man her sammenligne med Platon og Aristoteles og nyere filosoffer som Kant, Hegel, Heidegger etc. De var ikke hindret i at udvikle deres filosofier selvom både Platon og Aristoteles havde givet hver deres svar på hvad det skønne, det sande og det gode var. Derimod kunne de til en hvis grad både lade sig inspirere og opponnere mod filosofiens fædre.
Mit korte svar er derfor, at ikke bare kan man tillade sig at trodse sociologiens fædre, men man bør trodse dem!!
HÃ¥ber det gav lidt mening ;-)
Mvh
Laust
Jeg synes egentlig at der er et problem i at man altid skal referere til andre teoretikere indenfor sit felt. Jeg kan se masser af praktiske og gode grunde for det, men der er altså også problemer. Laust, nu nævnte du filosofien: Der er jo adskillige eksempler på hvordan det har været en kollossal klods om benet at vi skulle holde fast i de gamle filosofiske begreber og problemer. "The linguistic turn" var derfor en slags frisk start, i den forstand at man droppede meget af den gamle filosofi, fordi det simpelthen var meningsløst at overhovedet beskæftige sig med deres problemer. Som eksempel kan man nævne et filosofiske begreb som "det naturlige": Begrebet er blevet brugt og udnyttet igennem alle tider til at slå på tromme for sine egne følelser. Der har aldrig været nogen klar definition af "det naturlige", fordi alle mennesker har en forskellig opfattelse af det (i en vis forstand er alt jo naturligt - da det er indbefattet af naturen).
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
