Hej SCV

Om der er nogen der tør byde de sociologiske fædre (Weber, Durkheim, Simmel etc.) trods? Det vil jeg i stor udtrækning mene, at alle de senere store sociologiske teoretikere (Luhmann, Habermas, Foucault, Giddens etc) gør, og at det netop er deres mål at ændre, forkaste og forbedre teorier med det mål for øje at bedre forstå samfundet. Og det er netop her man i en hvis forstand kan tale om retningslinjer for sociologien, idet det netop er sociologiens genstand, der definerer rammerne for sociologien (her trodser jeg Simmel, der mener det er formen). Begrebet samfund er imidlertid så diffust og har så utrolig mange forskellige betydningerhas de forskellige sociologiske teoretikere, men et generelt træk ved disse begreber er, at den primære genstand er det Habermas kalder Civilsamfundet, derved har man skåret andre felter af såsom økonomien, staten osv. sociologiens genstand. Civilsamfundet er sociologiens primære område, og det der definerer rammerne for sociologien (ikke at man derfor skal ignorerere alle de andre områder af `samfundet`). De sociologiske fædre spiller en stor rolle enten som nogle senere sociologer henter inspiration fra eller opponerer mod, men de er ikke kommet til at stå for dogmatiske uforanderlige regler, der har hindret teoriudviklingen inden for sociologien, de har nærmere styrket den!!!

For at køre en analogi til filosofien, kan man her sammenligne med Platon og Aristoteles og nyere filosoffer som Kant, Hegel, Heidegger etc. De var ikke hindret i at udvikle deres filosofier selvom både Platon og Aristoteles havde givet hver deres svar på hvad det skønne, det sande og det gode var. Derimod kunne de til en hvis grad både lade sig inspirere og opponnere mod filosofiens fædre.

Mit korte svar er derfor, at ikke bare kan man tillade sig at trodse sociologiens fædre, men man bør trodse dem!!

HÃ¥ber det gav lidt mening ;-)

Mvh
Laust