Hej. Jeg har tidligere haft held med at få nogle gode råd herinde, derfor håber jeg at der sidder en venlig sjæl, som har lyst til at give mig noget inspiration til min opgave.

Jeg skal i videnskabsteori redegøre for sprogopfattelsen, der kommer til udtryk i J. L. Austins "Ord der virker" og efterfølgende give et bud på hvordan performativet kan siges at være en forløber for diskursteori. Det har jeg så nogenlunde styr på. (Jeg har valgt at inddrage Fairclough kritiske diskursanalyse og kæde den sammen med performativet.)

Slutteligt skal jeg perspektivere sproget som værende performativt til aktuel forskning inden for det uddannelsesvidenskabelige felt. Her er jeg på bar bund. Er der nogen der har et godt bud eller blot lidt strøtanker om emnet?