Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Ind i verden

Skrevet d. 07.03.2007 af Freds
Vil lige høre om der er nogen, der sælger denne bog til en rimelig pris. Og selvfølgelig også gerne hvad folk synes om den. Den er blevet fjernet fra pensum på 4 semester pga. de studerende sidste år var utilfreds med den.

Frederik
Skrevet d. 08.03.2007 af KristianKarlson
Hej,

Jeg vil nu ikke sælge den, men derfor kan du jo godt få mit indtryk af den. Den behandler diverse situationer, man kan komme ud fra, når man bedriver kvalitativ metode. Dette er fint, da den så kan fungere som et lille opslagsværk, hvor man kan hente inspiration til problemformuleringer, analyser eller metodiske dilemmaer.

Men så er den heller ikke vildere - sådan som jeg ser det. Problemet med den er, at den ikke kommer til sagen hurtigt nok, hvorfor opslagsværkseffekten dysses lidt ned. De forskellige bidrag er omstændelige på den efter min mening dårlige måde. Sagt anderledes: Man kunne i princippet lige så godt anvende en metodebog, der beskriver de forskellige relevante aspekter, som diskuteres måske lidt for meget i Ind i verden. Men igen - det er mit syn på sagen.

Og, så afhænger sagen jo i den grad også af, hvilken inspiration eller lærdom, man har brug for. Om jeg dødsens havde brug for lige en bog til så mange penge, er et godt spørgsmål. Men nu er jeg heller ikke vildt interesseret i større refleksioner over kvalitativ metode, så det forklarer nok en del. Hehe.

Mvh. Kristian

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay