Hvorfor bliver de kriminelle, kriminelle?
Hej
Vi er i færd med at skrive et projekt på AAU og er i den forbindelse stødt på et mindre problem. Vores opgave omhandler hvorfor folk bliver kriminelle.
Derfor har vi valgt at undersøge nogle forskellige teorier og har fundet en del der tager udgangspunkt i det sociale - altså omgivelser mv.
Men vi mangler noget ud fra et individuelt synspunkt. Er der nogle gode teorier der omhandler mennesket som individ og fortæller hvorfor mennesket bliver kriminelt?
Vi er i færd med at skrive et projekt på AAU og er i den forbindelse stødt på et mindre problem. Vores opgave omhandler hvorfor folk bliver kriminelle.
Derfor har vi valgt at undersøge nogle forskellige teorier og har fundet en del der tager udgangspunkt i det sociale - altså omgivelser mv.
Men vi mangler noget ud fra et individuelt synspunkt. Er der nogle gode teorier der omhandler mennesket som individ og fortæller hvorfor mennesket bliver kriminelt?
Hejsa
Måske er det her svar skudt lidt forbi, men da jeg læste jeres spørgsmål kom jeg i tanker om en ret sjov artikel som jeg læste i Weekendavisen for - tror jeg - godt og vel et års tid siden. Artiklen var et interview med den californiske borger, som var bagmand og initiativtager til den såkaldte "Three-strikes-law", som siger at tre forbrydelser - uanset disses karakter - straffes med livslang indespæring. I løbet af interviewet reflekterer han flere gange over, hvad kriminalitet er og hvorfor kriminelle bliver kriminelle og hans svar er soleklart: "kriminalitet findes på grund af de kriminelle".
Ergo, når de kriminelle spærres inde på livstid, er der ikke mere kriminalitet. Det må jo siges at være en tilgang, som er diamentralt modsat den i so far er stødt på: for initiativtageren (jeg mener han hed noget med Reynolds) eksisterer `det sociale` ganske enkelt ikke som forklaringsfaktor. Der eksisterer kun individer, og nogle af os bærer en kriminel natur.
Jeg ved godt at i efterspørger teori, men for mig gav omtalte artikel et godt eksempel på en særlig - man kan måske kalde den `liberalistisk` - måde at betragte kriminalitet som problem på. Find den evt. via InfoMedia.
Måske er det her svar skudt lidt forbi, men da jeg læste jeres spørgsmål kom jeg i tanker om en ret sjov artikel som jeg læste i Weekendavisen for - tror jeg - godt og vel et års tid siden. Artiklen var et interview med den californiske borger, som var bagmand og initiativtager til den såkaldte "Three-strikes-law", som siger at tre forbrydelser - uanset disses karakter - straffes med livslang indespæring. I løbet af interviewet reflekterer han flere gange over, hvad kriminalitet er og hvorfor kriminelle bliver kriminelle og hans svar er soleklart: "kriminalitet findes på grund af de kriminelle".
Ergo, når de kriminelle spærres inde på livstid, er der ikke mere kriminalitet. Det må jo siges at være en tilgang, som er diamentralt modsat den i so far er stødt på: for initiativtageren (jeg mener han hed noget med Reynolds) eksisterer `det sociale` ganske enkelt ikke som forklaringsfaktor. Der eksisterer kun individer, og nogle af os bærer en kriminel natur.
Jeg ved godt at i efterspørger teori, men for mig gav omtalte artikel et godt eksempel på en særlig - man kan måske kalde den `liberalistisk` - måde at betragte kriminalitet som problem på. Find den evt. via InfoMedia.
Hej
Uha, det er jo nærmest spørgsmålet, som samtlige kriminologiske teorier forsøger at svare på…
En klassisk individorienteret kriminologisk teori er rational choice teorien (RCT), der kort fortalt siger, at individer begår kriminalitet, hvis fordelene ved at overtræde loven overskygger ulemperne. Det betyder, at aspekter som sandsynligheden for at blive anholdt, strafniveauet og individets alternative livsmuligheder bør betragtes. Se Gary Beckers klassiske artikel "Crime and Punishment: An economic approach", I: Journal of Political Economy, vol. 76 (2), March–April 1968, p.196-217, for mere.
Derudover findes der mere psykologisk orienterede forklaringer på kriminalitet – en tradition kendt som individual traits teorier. Ideen er, at kriminelle afviger fra ikke-kriminelle på en række biologiske og psykologiske træk. Det er disse træk, der i samspil med det sociale miljø forsager kriminalitet. Se fx Caspi, A & TE Moffitt et al. (1994) ”Are some people crime-prone? Replications of the personality-crime relationship across countries, genders, races and methods” i: Criminology, vol. 32 (2) p. 163-196.
Håber ovenstående var til en hjælp :-)
Uha, det er jo nærmest spørgsmålet, som samtlige kriminologiske teorier forsøger at svare på…
En klassisk individorienteret kriminologisk teori er rational choice teorien (RCT), der kort fortalt siger, at individer begår kriminalitet, hvis fordelene ved at overtræde loven overskygger ulemperne. Det betyder, at aspekter som sandsynligheden for at blive anholdt, strafniveauet og individets alternative livsmuligheder bør betragtes. Se Gary Beckers klassiske artikel "Crime and Punishment: An economic approach", I: Journal of Political Economy, vol. 76 (2), March–April 1968, p.196-217, for mere.
Derudover findes der mere psykologisk orienterede forklaringer på kriminalitet – en tradition kendt som individual traits teorier. Ideen er, at kriminelle afviger fra ikke-kriminelle på en række biologiske og psykologiske træk. Det er disse træk, der i samspil med det sociale miljø forsager kriminalitet. Se fx Caspi, A & TE Moffitt et al. (1994) ”Are some people crime-prone? Replications of the personality-crime relationship across countries, genders, races and methods” i: Criminology, vol. 32 (2) p. 163-196.
Håber ovenstående var til en hjælp :-)
Andre lser ogs
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension