Hvordan kan Bourdieu bruges i en diskussion om ulighed i samfundet?
Jeg vil gerne undersøge hvilke konsekvenser de lave forsørgelsesydelser (eksempelvis starthjælpen), og dermed den øgede ulighed i samfundet, har for den enkelte modtager og for samfundet som helhed.
Kan man bruge Bourdieus teorier om habitus og kapital?
Åh, hvor jeg håber, at der er nogen Bourdieu-eksperter (mindre kan dog også gøre det:) derude som kan hjælpe mig :)
Kan man bruge Bourdieus teorier om habitus og kapital?
Åh, hvor jeg håber, at der er nogen Bourdieu-eksperter (mindre kan dog også gøre det:) derude som kan hjælpe mig :)
Jeg skal vide det præcis samme!
- det skulle ikke være sådan så du vidste noget om hans teori mht social arv?
- det skulle ikke være sådan så du vidste noget om hans teori mht social arv?
Desværre ved jeg virkelig ikke særlig meget om Bourdieu - Det er derfor, at jeg havde håbet på noget hjælp herinde ;)
Håber der en hjælpsom sjæl derude ;)
Håber der en hjælpsom sjæl derude ;)
Jeg ved ikke om dette måske kan hjælpe.
http://www.brockport.edu/sociology/faculty/Cultural_Capital.pdf
sproget er eng. og der er osse en referenceguide.
http://www.brockport.edu/sociology/faculty/Cultural_Capital.pdf
sproget er eng. og der er osse en referenceguide.
Hej
Jeg synes det lyder fornuftigt at bruge Bourdieu. Du kan argumentere for at en lav økonomisk kapital bevirker at mennesker ikke får samme mulighed som andre for at erhverve sig andre typer kapital: kulturel kapital - det er sværere at gå på museum, i teateret, i biografen, kunne transportere sig rundt til samme osv., social kapital: det kan bevirke at man ikke har samme mulighed for at møde mennesker og udvide sit netværk (kritikere ville nok sige at det netop er et incitament til at få sig et arbejde/uddannelse af samme årsag).
Dette tilsammen gør at personen får en lav grad af symbolsk kapital og derfor har sværere ved at begå sig blandt mennesker med en høj symbolsk kapital. Det bliver fx sværere at gennemføre en uddannelse hvis man ikke kender det samfund man bor i særligt godt, fordi man ikke har deltaget så meget i det. Det er dettes Bourdieu benæbner symbolsk vold. Altså en indirekte vold mod undertrykte mennesker.
Og ellers så prøv at søge på `marginalisering` - der må komme en masse om samme emne :)
God arbejdslyst!
Jeg synes det lyder fornuftigt at bruge Bourdieu. Du kan argumentere for at en lav økonomisk kapital bevirker at mennesker ikke får samme mulighed som andre for at erhverve sig andre typer kapital: kulturel kapital - det er sværere at gå på museum, i teateret, i biografen, kunne transportere sig rundt til samme osv., social kapital: det kan bevirke at man ikke har samme mulighed for at møde mennesker og udvide sit netværk (kritikere ville nok sige at det netop er et incitament til at få sig et arbejde/uddannelse af samme årsag).
Dette tilsammen gør at personen får en lav grad af symbolsk kapital og derfor har sværere ved at begå sig blandt mennesker med en høj symbolsk kapital. Det bliver fx sværere at gennemføre en uddannelse hvis man ikke kender det samfund man bor i særligt godt, fordi man ikke har deltaget så meget i det. Det er dettes Bourdieu benæbner symbolsk vold. Altså en indirekte vold mod undertrykte mennesker.
Og ellers så prøv at søge på `marginalisering` - der må komme en masse om samme emne :)
God arbejdslyst!
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension