Hvilken teori til analyse af fokusgruppe?
Hey alle
Jegvil gøre det kort, er kørt lidt fast i mit 7. semesters projekt...
Mit emne i projektet forholder sig til krisekommunikation i en organisation (kommunikations strategierne fra topledelsen); og hvordan modtagerne (medarbejderne) opfatter denne. Yderligere har jeg en hypotese om at medarbejderne er meget sårbare lige nu, idet de har oplevet 3 fyringsrunder, hvor mange i deres omgangskredse har været impliceret i fyringer. Jeg vil bruge en hermeneutisk(hypotetisk deduktiv)/fænemenologisk tilgang hvor jeg vil betragter de overordnede temaer (meningskondencering) i et fokusgruppe interview og analysere disse.
Hvilken teori ville være relevant iforhold til analysen af temaerne i fokusgruppen? Jeg tænker noget kultur teori men er meget i tvivl (nogen idéer til specifikke teorier?) og samtidig er jeg i tvivl om brugen af et fokusgruppe interview, idet jeg syntes det automatisk bevæger sig over i det socialkonstruktivistiske paradigme istedet for at det forbliver i mit nuværende hermeneutiske/fænemenologiske videnskabsteoretiske afsæt?
Håber dette er forståeligt nok og nogen er i stand til at hjælpe mig... Tak
Jegvil gøre det kort, er kørt lidt fast i mit 7. semesters projekt...
Mit emne i projektet forholder sig til krisekommunikation i en organisation (kommunikations strategierne fra topledelsen); og hvordan modtagerne (medarbejderne) opfatter denne. Yderligere har jeg en hypotese om at medarbejderne er meget sårbare lige nu, idet de har oplevet 3 fyringsrunder, hvor mange i deres omgangskredse har været impliceret i fyringer. Jeg vil bruge en hermeneutisk(hypotetisk deduktiv)/fænemenologisk tilgang hvor jeg vil betragter de overordnede temaer (meningskondencering) i et fokusgruppe interview og analysere disse.
Hvilken teori ville være relevant iforhold til analysen af temaerne i fokusgruppen? Jeg tænker noget kultur teori men er meget i tvivl (nogen idéer til specifikke teorier?) og samtidig er jeg i tvivl om brugen af et fokusgruppe interview, idet jeg syntes det automatisk bevæger sig over i det socialkonstruktivistiske paradigme istedet for at det forbliver i mit nuværende hermeneutiske/fænemenologiske videnskabsteoretiske afsæt?
Håber dette er forståeligt nok og nogen er i stand til at hjælpe mig... Tak
Lige meget, jeg har fundet frem til noget organisatorisk sensemaking teori af Karl Weick som passer fint ind i mit projekt. Det omhandler [i]kognitiv disonan[/i]s og er perfekt til at analysere udtalelser fra en fokusgruppe der taler om krise på deres arbejdsplads.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension