Hvilken litteratur argumenterer for og imod at religion er en del af kultur?
Jeg mangler "grundstof" (belæg for) til min idé om at religion - helt generelt set - kan anskues som en del af kultur - uanset om man er troende eller ej.
Kommentér også gerne på min idé i øst og vest,
Taktak
Kommentér også gerne på min idé i øst og vest,
Taktak
Hej,
Så skal du nok have fat i Durkheims klassiske studier af religionen. For Durkheim er religionen og samfundet stærkt forbundet. Nu husker jeg kun hans pointer perifert, men prøv at kigge i `The elementary forms of religious life`. En af Durkheims lidt mere bombastiske pointer er, at stammefolket ikke tilbeder en gud, men i virkeligheden tilbeder de samfundet (correct me if I am wrong).
Googlede i øvrigt dette link: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewArticle/646. Den kan måske give dig et overblik over feltet.
vh Kristian
Så skal du nok have fat i Durkheims klassiske studier af religionen. For Durkheim er religionen og samfundet stærkt forbundet. Nu husker jeg kun hans pointer perifert, men prøv at kigge i `The elementary forms of religious life`. En af Durkheims lidt mere bombastiske pointer er, at stammefolket ikke tilbeder en gud, men i virkeligheden tilbeder de samfundet (correct me if I am wrong).
Googlede i øvrigt dette link: http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewArticle/646. Den kan måske give dig et overblik over feltet.
vh Kristian
Tak tak - men jeg har haft fat i Durkheim...men jeg skal argumentere for at religion er den del kultur, men ikke nødvendigvis omvendt. Mit problem er at denne "teori" ikke er givet for alle - f.eks sikkert ikke Søren Krarup, der nok vil mene at religion er styrende for kultur set i arabisk kontekst...under alle omstændighesder, er min mening at gendrive eventuelle "modstandere" af min teori...andre gode ideer til hvordan jeg kan gøre det - er også utroligt velkomne...
[q=laerke78]men jeg skal argumentere for at religion er den del kultur, men ikke nødvendigvis omvendt.[/q]
kan du prøve at uddybe, hvad du mener her?
kan du prøve at uddybe, hvad du mener her?
Jeg mente,
Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur.
...man kan f.eks godt være ateist eller muslim OG dansker
Jeg vil have, at kultur skal være en paraply for historie, religion, sprog, traditioner mv
Jeg overvejer at bruge
Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur.
...man kan f.eks godt være ateist eller muslim OG dansker
Jeg vil have, at kultur skal være en paraply for historie, religion, sprog, traditioner mv
Jeg overvejer at bruge
Jeg mente,
Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur.
...man kan f.eks godt være ateist eller muslim OG dansker
Jeg vil have, at kultur skal være en paraply for historie, religion, sprog, traditioner mv
Jeg overvejer at bruge
Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur.
...man kan f.eks godt være ateist eller muslim OG dansker
Jeg vil have, at kultur skal være en paraply for historie, religion, sprog, traditioner mv
Jeg overvejer at bruge
..meget mærkeligt -hvor kan hele mit indlæg ikke posteres?
(fortsættelse)......
hele den efterfølgende tekst - efter prikkerne, er slet ikke kommet med!
Hvad sker der?
Hvad sker der?
Durkheim`s teori om at opfattelsen af det hellige er individuelt, og at dette er en typisk følelse for mennesket.
Jeg ville så bruge teorien til at sige:
Det hellige for (mange) danskere er i højere grad ytringsfrihed og demokrati - hvor det hellige for arabere er Islam (og måske retten til at være muslimer / religionsfrihed). [i]Men [/i]at Islam skal forståes på en meget mere nuanceret facón - end blot religion.
Religion for arabere (minus kristne, jødiske mv arabere - jo, arabere kan også være jøder!) er meget mere eksplicit, end det er for de fleste danskere. Islam forbindes (mere eller mindre bevidst) i langt højrere grad og mere eksplicit med arabernes historie, højtider, sprog, [b]kultur[/b] mv
DERFOR, kan og bør religionen ikke adskilles fuldstændigt fra politik i arabisk kontekst. For hvordan kan en grundlov være baseret på andet end kultur?
...men den forklaring er noget fiskende, synes jeg. Og hvis Durkheims teorier er så omstridtte, så kan jeg ikke bruge ham. Jeg skal kunne overbevise eventuelle "modstandere" - og hvis Durkheim er let at argumentere imod, må han ud! Jeg kender ikke kritikken af teorierne, og kender dem kun overfladisk.
Jeg ville hellere sige noget om, at religion også har en vis (en mindre, men tilstedeværende) indflydelse på vores grundlov (og måske på en måde, også vores demokrati). Vi har jo et kirkeministerium - så hvordan kan vi sige, at religion ikke skal eller kan forbindes med politik? Jo, kirkeministeriet har kun indflydelse på det administrative i folkekirkerne...men alligevel. Er mit argument for tyndt?
En anden grund til at det arabiske Demokrati ikke kan være foruden religiøse grupperinger, er at de enste reelle oppositioner til de autoritære styrer, er de religiøse! Uden opposition, ingen Demokrati!
Undskyld mig min vævende forklaring - ideerne er endnu på "tegnebordet"
Jeg ville så bruge teorien til at sige:
Det hellige for (mange) danskere er i højere grad ytringsfrihed og demokrati - hvor det hellige for arabere er Islam (og måske retten til at være muslimer / religionsfrihed). [i]Men [/i]at Islam skal forståes på en meget mere nuanceret facón - end blot religion.
Religion for arabere (minus kristne, jødiske mv arabere - jo, arabere kan også være jøder!) er meget mere eksplicit, end det er for de fleste danskere. Islam forbindes (mere eller mindre bevidst) i langt højrere grad og mere eksplicit med arabernes historie, højtider, sprog, [b]kultur[/b] mv
DERFOR, kan og bør religionen ikke adskilles fuldstændigt fra politik i arabisk kontekst. For hvordan kan en grundlov være baseret på andet end kultur?
...men den forklaring er noget fiskende, synes jeg. Og hvis Durkheims teorier er så omstridtte, så kan jeg ikke bruge ham. Jeg skal kunne overbevise eventuelle "modstandere" - og hvis Durkheim er let at argumentere imod, må han ud! Jeg kender ikke kritikken af teorierne, og kender dem kun overfladisk.
Jeg ville hellere sige noget om, at religion også har en vis (en mindre, men tilstedeværende) indflydelse på vores grundlov (og måske på en måde, også vores demokrati). Vi har jo et kirkeministerium - så hvordan kan vi sige, at religion ikke skal eller kan forbindes med politik? Jo, kirkeministeriet har kun indflydelse på det administrative i folkekirkerne...men alligevel. Er mit argument for tyndt?
En anden grund til at det arabiske Demokrati ikke kan være foruden religiøse grupperinger, er at de enste reelle oppositioner til de autoritære styrer, er de religiøse! Uden opposition, ingen Demokrati!
Undskyld mig min vævende forklaring - ideerne er endnu på "tegnebordet"
Nu kom det med...meget mærkeligt!
Hej,
Synes først og fremmest at det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du mener med hhv. religion og kultur, for ellers bliver det svært at adskille, hvorfor du mener, at islam er religion og kristendom er kultur (ved godt det ikke er helt det du skriver, men anyways...).
Forstår ikke helt dit mål, men måske Berger og Luckmanns opdeling i social orden og symbolsk univers som forskellige `lag` af kultur kunne hjælpe dig på vej i dit ærinde.
Hilsen Liv
Synes først og fremmest at det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du mener med hhv. religion og kultur, for ellers bliver det svært at adskille, hvorfor du mener, at islam er religion og kristendom er kultur (ved godt det ikke er helt det du skriver, men anyways...).
Forstår ikke helt dit mål, men måske Berger og Luckmanns opdeling i social orden og symbolsk univers som forskellige `lag` af kultur kunne hjælpe dig på vej i dit ærinde.
Hilsen Liv
Du må først definere henholdsvis religion og kultur. Der er både substantielle definitioner som bestemmer religion ud fra indholdet og funktionele definitioner som bestemmer religion ud fra institutionens betydning i samfundet. Durkheims definition har både funktionelle og substantielle træk. Bergers hælder til en substantiel definition medens Luckmann hælder til en funktionel. Benytter man en funktionel definition, vil den også kunne rumme imlicitte former for religion - altså former, der ikke knytter sig til en bestemt troslære.
Kulturbegrebet er endnu mere åbent. Men hvis kulturen omfatter samfundets symbolsystem, vil de religiøse symbolsystemer selvfølgelig indgå. Hvis kulturen omfatter tradiioner/vaner, vil religiøse traditioner indgå.
Disse overvejelser gælder ikke om religion essentielt indgår i kulturen, for begreberne definerer vi selv.
Durkheims religionsdefinition bygger på sondringen mellem det hellige og det profane; religionen demarkerer det rene overfor det urene, det gode overfor det forkerte, og dermed danner den grundlag for moralen. Durkheim mente, at religonens elementære form som kommer til udtryk hos Aruntaerne baseres på oplevelsen af en fælles ekstase, som manifesterer det guddommelige. Denne fælles erfaring fastholdes symbolsk i stammens totemer. Udviklingen af guder og monoteistiske gudsbileder kommer langt senere. For øvrigt mente Durkheim ikke, at det hellige er individuelt, men tværtimod at det er `conscience collective`, den fælles bevidsthed og samvittighed. Denne transcendente opfattelse af religionen bliver trukket endnu klarere frem hos Luckmann. Når Durkheim siger, at det moderne, arbejdsdelte samfund må gå bort fra de traditionelle religionsformer og bygge på en kult for menneskeheden, er det ikke individerne men det fællesmenneskelige, han taler om. Hvis du benytter Durkheims definition for religion og Mary Douglas for kultur, er de tæt forbundet.
Benytter du Bergers religionsdefinition og definerer du kultur som samfundets etablerede livssyn (world view) overlapper de hinanden.
Benytter du en fuktionel kulturdefinition og en substantiel religionsdefinition, eller omvendt, er du ude i noget teoretisk rod.
Du kan finde en indføring i Durkheims og Bergers religionsbegreber i for eksempel Riis: Metoder og teorier i religionssociologi, Aarhus Universitetsforlag 1986.
Kulturbegrebet er endnu mere åbent. Men hvis kulturen omfatter samfundets symbolsystem, vil de religiøse symbolsystemer selvfølgelig indgå. Hvis kulturen omfatter tradiioner/vaner, vil religiøse traditioner indgå.
Disse overvejelser gælder ikke om religion essentielt indgår i kulturen, for begreberne definerer vi selv.
Durkheims religionsdefinition bygger på sondringen mellem det hellige og det profane; religionen demarkerer det rene overfor det urene, det gode overfor det forkerte, og dermed danner den grundlag for moralen. Durkheim mente, at religonens elementære form som kommer til udtryk hos Aruntaerne baseres på oplevelsen af en fælles ekstase, som manifesterer det guddommelige. Denne fælles erfaring fastholdes symbolsk i stammens totemer. Udviklingen af guder og monoteistiske gudsbileder kommer langt senere. For øvrigt mente Durkheim ikke, at det hellige er individuelt, men tværtimod at det er `conscience collective`, den fælles bevidsthed og samvittighed. Denne transcendente opfattelse af religionen bliver trukket endnu klarere frem hos Luckmann. Når Durkheim siger, at det moderne, arbejdsdelte samfund må gå bort fra de traditionelle religionsformer og bygge på en kult for menneskeheden, er det ikke individerne men det fællesmenneskelige, han taler om. Hvis du benytter Durkheims definition for religion og Mary Douglas for kultur, er de tæt forbundet.
Benytter du Bergers religionsdefinition og definerer du kultur som samfundets etablerede livssyn (world view) overlapper de hinanden.
Benytter du en fuktionel kulturdefinition og en substantiel religionsdefinition, eller omvendt, er du ude i noget teoretisk rod.
Du kan finde en indføring i Durkheims og Bergers religionsbegreber i for eksempel Riis: Metoder og teorier i religionssociologi, Aarhus Universitetsforlag 1986.
Dit diskussionsoplæg forvirrer, fordi du først anvender analytiske begreber, som vi benytter til videnskabelig analyse, men derefter politiske og teologiske begreber.
Sondringen mellem religion og politik i den offentlige danske debat hviler på begrebsbestemmelser som er lokalt kontingente. Det betyder, at de kun er gældende for Danmark, på baggrund af den institutionsopdeling, som historisk er bygget op der. I en dansk sammenhæng giver det (måske) mening at sondre mellem religion og politik, fordi religion institutionelt er forbundet med kirkeinstitutionen og politik med demokrati og bureaukrati. Men debatten forsøger at universalisere definitionerne. Men det er ret beset udtryk for en imperialisme, hvor danskerne mener at have fundet den bedst tænkelige samfundsform, som alle andre må følge.
Alle religioner sigter på hele den menneskelige tilværelse, ikke blot på abstrakte filosofier og nogle spredte ritualer, og religionerne foreskriver retningslinjer for menneskers liv i form af en etik. Hvis man afskærer religioner fra at ytre sig etisk, er det ensbetydende med at gøre dem meningsløse for de troende. Det er ikke blot islam, men mange andre religioner, som protesterer mod at afskæres fra indflydelse på samfundsudviklingen.i USA spiller det politiske højre ind på Bush`s politik, i Latinamerika optræder befrielsesteologien på venstrefløjen, i Indien er nyhinduismen en magtfaktor gennem BJP. Selv i vores naboland, Tyskland, er Merkel valgt på et kristent demokratisk grundlag, hvor de kirkelige kredse har indflydelse. Islam har principielt vanskeligt ved at adskille religion og politik, fordi religionen sigter på at følge Guds vilje på alle områder af livet, også med hensyn til samfundets funktion.
Sondringen mellem religion og politik i den offentlige danske debat hviler på begrebsbestemmelser som er lokalt kontingente. Det betyder, at de kun er gældende for Danmark, på baggrund af den institutionsopdeling, som historisk er bygget op der. I en dansk sammenhæng giver det (måske) mening at sondre mellem religion og politik, fordi religion institutionelt er forbundet med kirkeinstitutionen og politik med demokrati og bureaukrati. Men debatten forsøger at universalisere definitionerne. Men det er ret beset udtryk for en imperialisme, hvor danskerne mener at have fundet den bedst tænkelige samfundsform, som alle andre må følge.
Alle religioner sigter på hele den menneskelige tilværelse, ikke blot på abstrakte filosofier og nogle spredte ritualer, og religionerne foreskriver retningslinjer for menneskers liv i form af en etik. Hvis man afskærer religioner fra at ytre sig etisk, er det ensbetydende med at gøre dem meningsløse for de troende. Det er ikke blot islam, men mange andre religioner, som protesterer mod at afskæres fra indflydelse på samfundsudviklingen.i USA spiller det politiske højre ind på Bush`s politik, i Latinamerika optræder befrielsesteologien på venstrefløjen, i Indien er nyhinduismen en magtfaktor gennem BJP. Selv i vores naboland, Tyskland, er Merkel valgt på et kristent demokratisk grundlag, hvor de kirkelige kredse har indflydelse. Islam har principielt vanskeligt ved at adskille religion og politik, fordi religionen sigter på at følge Guds vilje på alle områder af livet, også med hensyn til samfundets funktion.
Hej Sørland - og alle jer andre i tråden...
Mange tak for din grundige gennemgang af Durkheim og "venner".
Eller med andre ord, tak for interessen af mit projekt. Tak til jer andre også - jeg sætter stor pris på jeres indput.
Opfattelse af Kultur, Identitet og Religion vil altid være individuel. De er så komplekse størrelse, at de fleste har svært ved at sætte ord på dem. For så vidt er jeg tilsyneladende enig med Sørland.
Jeg tror dog på nødvendigheden af, at møde det "fremmede", før vi kan opdage det særegne ved os selv. Det er ihvertfald min egen erfarring.
[i]Hvad[/i] det særegne er, må der alligevel være en vis enighed omkring - men det ville kræve et større omfang af feltarbejde eller statestik at finde frem til.
Jeg kan godt lide Sørland`s definition/argument:
"Hvis kulturen omfatter traditioner/vaner,
vil religiøse traditioner indgå."
Hvem føler ikke at traditioner også er kultur!? Man ville dog kunne argumentere imod det ved at sige, at givne religiøse traditioner har/kan miste den religiøse betydning og f.eks blive kommercialiseret.
ELLER, kan man sige at religion er en del af historie - og historie er en del af kultur? Jeg mener bare, hvis vi i Danmark havde haft en muslimsk/jødisk/katolsk/andet historie istedetfor en protestantisk - ja, så ville vores kultur også have set helt anderledes ud.
Hvad mener i om det argument?
Jeg mener bare, ligegyldigt hvor ateistiske vi er, så kan vi ikke komme udenom at religion (Danmarks kristne historie, de kristne værdier, de kristne traditioner mv) spiller en rolle i opfattelsen af os selv, som danskere. Om vi bryder os om det eller ej! Hvad mener i?
Idéen om, at religionens idé om "urene vs rene", danner grundlag for moralen...køber jeg ikke. Det må være lige så individuelt at tro dét, som at definere tro.
Hvad mon de forskellige psykologers definition af religion og kultur er...det vil jeg sætte mig ind i en anden god gang.
Mange tak for din grundige gennemgang af Durkheim og "venner".
Eller med andre ord, tak for interessen af mit projekt. Tak til jer andre også - jeg sætter stor pris på jeres indput.
Opfattelse af Kultur, Identitet og Religion vil altid være individuel. De er så komplekse størrelse, at de fleste har svært ved at sætte ord på dem. For så vidt er jeg tilsyneladende enig med Sørland.
Jeg tror dog på nødvendigheden af, at møde det "fremmede", før vi kan opdage det særegne ved os selv. Det er ihvertfald min egen erfarring.
[i]Hvad[/i] det særegne er, må der alligevel være en vis enighed omkring - men det ville kræve et større omfang af feltarbejde eller statestik at finde frem til.
Jeg kan godt lide Sørland`s definition/argument:
"Hvis kulturen omfatter traditioner/vaner,
vil religiøse traditioner indgå."
Hvem føler ikke at traditioner også er kultur!? Man ville dog kunne argumentere imod det ved at sige, at givne religiøse traditioner har/kan miste den religiøse betydning og f.eks blive kommercialiseret.
ELLER, kan man sige at religion er en del af historie - og historie er en del af kultur? Jeg mener bare, hvis vi i Danmark havde haft en muslimsk/jødisk/katolsk/andet historie istedetfor en protestantisk - ja, så ville vores kultur også have set helt anderledes ud.
Hvad mener i om det argument?
Jeg mener bare, ligegyldigt hvor ateistiske vi er, så kan vi ikke komme udenom at religion (Danmarks kristne historie, de kristne værdier, de kristne traditioner mv) spiller en rolle i opfattelsen af os selv, som danskere. Om vi bryder os om det eller ej! Hvad mener i?
Idéen om, at religionens idé om "urene vs rene", danner grundlag for moralen...køber jeg ikke. Det må være lige så individuelt at tro dét, som at definere tro.
Hvad mon de forskellige psykologers definition af religion og kultur er...det vil jeg sætte mig ind i en anden god gang.
Jeg fandt en styrkemarkør for min påstand om, at religiøse traditioner kan ændre betydning...(fra encyklopædiet)
"Traditioner kan endelig forståŒs som en selektiv, kontinuerlig og omfortolkende kulturel proces, hvor traditioner ikke blot gentages og overtages, men aktivt opfindes og tilpasses formŒl af fx national, etnisk og politisk art
"Traditioner kan endelig forståŒs som en selektiv, kontinuerlig og omfortolkende kulturel proces, hvor traditioner ikke blot gentages og overtages, men aktivt opfindes og tilpasses formŒl af fx national, etnisk og politisk art
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension