Hochschild - metateoretisk placering
Hej alle
Jeg er ved at skrive opgave i socialpsykologi. I den forbindelse bruger jeg Arlie Hochschilds tekst "Emotion work, feeling rules and social structure" (1979).
Jeg har lidt svært ved at placere hende indenfor dualismerne: Struktur - agency og individ - samfund.
HÃ¥ber nogle af jer har et bud.
VH
Jeg er ved at skrive opgave i socialpsykologi. I den forbindelse bruger jeg Arlie Hochschilds tekst "Emotion work, feeling rules and social structure" (1979).
Jeg har lidt svært ved at placere hende indenfor dualismerne: Struktur - agency og individ - samfund.
HÃ¥ber nogle af jer har et bud.
VH
Umiddelbart vil jeg mene, at Hochschilds forskning knytter sig til en interaktionistisk tilgang. Det er gerne den "boks", hun placeres i. Det siger nok i sig selv ikke så meget, men det siger dog, at hun ønsker at undgå en "sociologisme" og "psykologisme", at undgå for meget struktur og for meget aktør. Det er et både-og, kan man sige. Eksempelvis har hun undersøgt, hvordan arbejdet fylder så meget i individers liv, at det også tager tid fra familielivet - at mange hellere vil være på arbejde end sammen med deres børn. Der er en struktur, der gør, at dette bliver mere almindeligt, men Hochschild lader også til at se det som muligt for individer at ændre på denne levemåde - i hvert fald til en vis grad. I hendes tilgang til følelser, så siger hun også, at hun placerer sig mellem Darwin og Goffman; følelser kan ikke bare reduceres til noget biologisk og psykologisk eller til noget der konstrueres udelukkende i sociale sammenhænge. Der er derimod tale om en "interaktion" imellem natur og samfund. Stewardessen skal smile, selvom hun oplever, at den fulde passager er afskygelig.
Arlie Hochschild prøver netop at gøre dualismen dialektisk - som mange andre nyere teoretikere. Hun er samtidig præget af kritisk teori. Det er ikke helt rigtigt at sige at hun er interaktionist, for stewardesserollen er bestemt af strukturer, som den enkelte aktør presses til at internalisere. Hun er endda blevet kritiseret for at overbetone strukturen og ikke være nok opmærksom på agentens modstandspotentiale. For eksempel når stewardessen indvendigt griner af instruktøren.
Jeg er uenig med Sørland. Nanren henviser til en artikel Hochschild skrev inden sin berømte bog "The Managed Heart" udkom i 1983. Hvis vi holder os til denne artikel og bog, så ser jeg ikke, at Hochschild er præget af kritisk teori (hvis der altså menes Frankfurterskolen, Habermas og den række af folk). Det er ikke helt forkert at kalde Hochschild interaktionist. Der er forskellige variationer af interaktionisme, hvor nogle netop markant fremhæver strukturernes (Stryker kalder fx sin position for "structural symbolic interactionism"). Hvem har kritiseret Hochschild for at overbetone strukturen? Det gad jeg godt vide. Opfatter vi interaktionismen snævert som "symbolsk interaktionisme", så kan man diskutere, om Hochschild falder uden for denne kategori. Turner & Stets præsenterer Hochschilds teori om følelser under et kapitel de kalder: "Dramaturgical and Cultural Theorizing on Emotions". Hochschild foretager en kulturanalyse af følelser, siger de. Sagt med Hochschilds egne ord i Appendix A i bogen fra 1983, så er hun inspireret af følgende:
"I am joining three theoretical currents. Drawing from Dewey, Gerth & Mills and Goffman within the interactional tradition, I explore what gets "done to" emotion and how feelings are permeable to what gets done to them. From Darwin, in the organismic tradition, I posit a sense of what is there, impermeable, to be "done to", namely, a biologically given sense related to an orientation to action. Finally, through Freud, I circle back from the organismic to the interactional tradition, tracing through an analysis of the signal function of feeling how social factors influence what we expect and thus what feelings "signal" ".
Ikke et ord om kritisk teori i denne sætning!
"I am joining three theoretical currents. Drawing from Dewey, Gerth & Mills and Goffman within the interactional tradition, I explore what gets "done to" emotion and how feelings are permeable to what gets done to them. From Darwin, in the organismic tradition, I posit a sense of what is there, impermeable, to be "done to", namely, a biologically given sense related to an orientation to action. Finally, through Freud, I circle back from the organismic to the interactional tradition, tracing through an analysis of the signal function of feeling how social factors influence what we expect and thus what feelings "signal" ".
Ikke et ord om kritisk teori i denne sætning!
Jeg er enig med Sørland al den stund, at hans karakteristik af Hochschild som `kritisk teoretisk` ikke forstås snævert som elev af Frankfurterskolen, men blot at hun har et kritisk, altså i bred forstand marxistisk udgangpunkt for hendes skriverier. Ofte med en feministisk vinkling skal det ikke glemmes at tilføjes, sådan som det f.eks. kommer til udtryk i hendes nyere og aldeles fremragende bog `The Commercialization of Intimate Life`.
Således er det sigende, at hun lader `The Managed Heart` starte med en reference til `Kapitalen` i bogens første linje (sic), hvorved ærindet for bogen udstikkes som en (gen)aktualisering af Marx` kritiske ærinde ift. følelses/service-arbejde. Hvis man har det bedst med at reservere `kritisk teori` til Frankfurterskolen (personligt synes jeg dog fint det kan bruges bredere), kan vi i al fald kalde hende marxist, eller måske endnu bedre: neo-marxistisk!
Hertil vil jeg tilføje, at Skovdal Albrechtsens to argumenter imod Hochschilds kritiske orientering begge er problematiske:
Dels er det rigtigt at Turner og Stets i deres iøvrigt glimrende kapitel karakteriserer Hochschild som en goffmaniansk/dramaturisk/kulturel teori, hvortil det dog utrykkeligt tilføjes, at hun tilfører denne teoretiske tilgang en `kritisk` kant ved at trække direkte på Marx: "Arlie Hochscild (...) adopts elements of Erving Goffmanns analysis while adding a critical edge that is more reminiscent of Karl Marx`s views of alienation (s. 36, Turner/Stets: The Sociology of Emotions)". Igen: Marx(isme)!
Og dels synes citatet fra appendix A at være problematisk at anføre som bevis for hendes ikke-kritiske ærinde, da dette appendix udelukkende omhandler og diskuterer hendes forståelse af hvad følelser er - hendes ontologi desangående – og altså ikke forholder sig til hendes socialteori og teoretiske inspirationer som sådan. Derfor er det ikke så underligt, at hendes kritisk-marxistiske inspiration ikke nævnes her.
Bedste hilsner,
Lasse
Således er det sigende, at hun lader `The Managed Heart` starte med en reference til `Kapitalen` i bogens første linje (sic), hvorved ærindet for bogen udstikkes som en (gen)aktualisering af Marx` kritiske ærinde ift. følelses/service-arbejde. Hvis man har det bedst med at reservere `kritisk teori` til Frankfurterskolen (personligt synes jeg dog fint det kan bruges bredere), kan vi i al fald kalde hende marxist, eller måske endnu bedre: neo-marxistisk!
Hertil vil jeg tilføje, at Skovdal Albrechtsens to argumenter imod Hochschilds kritiske orientering begge er problematiske:
Dels er det rigtigt at Turner og Stets i deres iøvrigt glimrende kapitel karakteriserer Hochschild som en goffmaniansk/dramaturisk/kulturel teori, hvortil det dog utrykkeligt tilføjes, at hun tilfører denne teoretiske tilgang en `kritisk` kant ved at trække direkte på Marx: "Arlie Hochscild (...) adopts elements of Erving Goffmanns analysis while adding a critical edge that is more reminiscent of Karl Marx`s views of alienation (s. 36, Turner/Stets: The Sociology of Emotions)". Igen: Marx(isme)!
Og dels synes citatet fra appendix A at være problematisk at anføre som bevis for hendes ikke-kritiske ærinde, da dette appendix udelukkende omhandler og diskuterer hendes forståelse af hvad følelser er - hendes ontologi desangående – og altså ikke forholder sig til hendes socialteori og teoretiske inspirationer som sådan. Derfor er det ikke så underligt, at hendes kritisk-marxistiske inspiration ikke nævnes her.
Bedste hilsner,
Lasse
Inspirationen fra Marx er, som Lasse ganske udmærket påpeger, klar. Så hvis kritisk teori - lige som interaktionisme - her skal forstås bredt, dvs. som også inkluderende marxisme generelt set (hvorfor ikke bare kalde det marxisme), så er jeg ikke uenig. Har jeg hævdet, at Hochschild har et "ikke-kritisk" ærinde? Det mener jeg ikke. Måske er Hochschild også mere feminist end marxist, det tør jeg ikke sige. Desuden hvis Karl Marx er så væsentlig i Hochschilds bog fra 1983 (som er den bog, jeg her forholder mig til - om hun er blevet mere marxist på sine gamle dage, ved jeg ikke) så ville hun vel referere mere til ham, end hun faktisk gør, og så ville hun vel også bringe ham på banen i sit appendix om, hvad følelser er (fremmedgørelse er vel også en slags følelse) eventuel med en reference til marxisten Agnes Heller.
Hej må jeg gerne spørge ekseperterne om et spørgsmål?
Hochschild henviser henholdsvis til "the interactional model" og "the organismic model", hvad ville i teoretikerne inde for disse skal kaldes på dansk?
De organismiske teoretikere?
De interaktionistiske teoretikere? (er de kun interaktionistiske eller er nogle af dem også socialkonstruktionistiske? synes jeg bare at have læst nogle steder?).
Mvh. Sabrina
Hochschild henviser henholdsvis til "the interactional model" og "the organismic model", hvad ville i teoretikerne inde for disse skal kaldes på dansk?
De organismiske teoretikere?
De interaktionistiske teoretikere? (er de kun interaktionistiske eller er nogle af dem også socialkonstruktionistiske? synes jeg bare at have læst nogle steder?).
Mvh. Sabrina
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension