Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hjælp til bachelor opgave!!!

Skrevet d. 26.04.2005 af Eflint
Jeg er ved at skrive bachelor opgave på sygeplejerskeuddannelsen, ang. overvægtige patienter og sygeplejerskernes fordomme overfor denne patientgruppe. Jeg vil i min opgave meget gerne have en sociologisk vinkel på dette. Jeg har bl.a. tænkt mig at bruge Axel Honneth til anerkendelse, men hvem kunne ellers være anvendelige til at præcisere tabu, fordomme, forståelse mm.? Kan man evt. bruge Giddens eller Bourdieu?
Skrevet d. 26.04.2005 af Lars
Du kan klart bruge Honneth. Der er lige udkommet en ny bog på Hans Reitzels forlag: "Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde" som netop, så vidt jeg ved, handler om anerkendelse og visse gruppers krænkelse af samme. Ellers kan jeg anbefale en antologi der lige er udkommet (redigeret af Rasmus Willig) der hedder "Sociale patologier" ligeledes på Hans Reitzels forlag der tager en masse samfundsmæssige patologier op (b.la. depression og anoreksi) og behandler dem i Honneths skarpe optik :)

Tænker lige videre over, hvad du ellers kunne bruge... Goffmans stigma er jo også klassiker hvor jeg tror du ville kunne hente meget.

God fornøjelse med et projekt der lyder spændende!

vh
Lars
Skrevet d. 26.04.2005 af Lars
Du får lige nogle links her

Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde
http://www.hansreitzel.dk/Datterforlag/HansReitzel/hrf.nsf/LM/9A66A90BB8E85CC0C1256FC6002C5994

Sociale patologier
http://www.hansreitzel.dk/Datterforlag/HansReitzel/hrf.nsf/LM/CF5F47ACD2A32168C1256F88001BC55B
Skrevet d. 27.04.2005 af Eflint
Hej Lars!
Mange tak for din store hjælp, vil prøve at få fat i de bøger du har foreslået!
Tror du at man evt. også kan anvende Giddens eller feks. Bourdieu? da jeg skal anvende noget litteratur fra det obligatoriske pensum.
Skrevet d. 27.04.2005 af KristianKarlson
Hej,

Giddens ville være oplagt, hvis du vil ind på individualisering og livspolitik. Giddens mener jo, at politiken i dag bevæger sig i omkring livspolitiske aspekter, fx overvægt, miljø, køn, alder - i det hele taget emner, som ikke har klassepolitik, økonomi og status som omdrejningspunkt. Her kan du bruge Bourdieu, som en modpol til Giddens, da han hævder, at individualiseringen dækker over mere subtible former for symbolsk magtudøvelse (for i virkeligheden, hvis man følger Bourdieu, sidder den dominerende klasse på magten - forenklet sagt). For Bourdieu er individualisering altså en strategi, der gør, at folk oplever de samfundsmæssige problemer på en individuel måde, men, som sagt, i virkeligheden ligger der dybere strukturer bag.

Man kan være mere eller mindre enig i Giddens` eller Bourdieus optikker, men det er i hvert fald et klassisk modsætningsforhold inden for sociologien, som man kan kridte op med de to teoretikere.

Det var et mere generelt bud på, hvordan du kan bruge Giddens og/eller Bourdieu. Jeg henviser i den sammenhæng til den tekst, som jeg har refereret i et andet indlæg (http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=203&svar=2) af Lars Bo Kaspersen og Nils Mortensen. Den giver et godt indblik i Giddens` livspolitik.

Mvh. Kristian

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay