Heteroskedastisitet
Er der nogen, som ved sig helt sikre på at heteroskedastiisitet er det modsatte af varianshomogenitet?
Og er det stavet rigtigt?
-Kia
Og er det stavet rigtigt?
-Kia
Hej Kia
Ja, det hedder heteroskedasticitet ;-) Det ville være lidt misvisende at sige, at begrebet betyder det "modsatte" af varianshomogenitet - for det gør det egentlig ikke. Det referer derimod til den omstændighed, at den empiriske varians på residualerne i en regressionsmodel ikke er ens for alle personer eller grupper i stikprøven. Som med alle former for statistisk afvigelse kan der derfor både være "stor" og "lille" heteroskedasticitet.
Men hvad betyder det? En af antagelserne i den almindelige regressionsmodel er, at variationen på modellens residualer er ens. Grunden hertil er, de kvadratsumsafvigelserne, som ligger til grund for de F og T-værdier, som man normalt bruger til signfiikanstest for sine forklarende variable, ikke udregnes på en konsistent måde, hvis der optræder heteroskedasticitet. Jo mere heteroskedasticitet desto "dårligere" signifikanstest får vi. Men antagelsen er selvfølgelig rimelig "fladpandet" i forhold til den virkelige verden - for hvorfor i alverden skulle alle personer eller gruppers gennemnsitlige afvigelse fra din models forudsigelser være den samme? Det er bare en statistisk antagelse ;-)
Mvh.
Mads
Ja, det hedder heteroskedasticitet ;-) Det ville være lidt misvisende at sige, at begrebet betyder det "modsatte" af varianshomogenitet - for det gør det egentlig ikke. Det referer derimod til den omstændighed, at den empiriske varians på residualerne i en regressionsmodel ikke er ens for alle personer eller grupper i stikprøven. Som med alle former for statistisk afvigelse kan der derfor både være "stor" og "lille" heteroskedasticitet.
Men hvad betyder det? En af antagelserne i den almindelige regressionsmodel er, at variationen på modellens residualer er ens. Grunden hertil er, de kvadratsumsafvigelserne, som ligger til grund for de F og T-værdier, som man normalt bruger til signfiikanstest for sine forklarende variable, ikke udregnes på en konsistent måde, hvis der optræder heteroskedasticitet. Jo mere heteroskedasticitet desto "dårligere" signifikanstest får vi. Men antagelsen er selvfølgelig rimelig "fladpandet" i forhold til den virkelige verden - for hvorfor i alverden skulle alle personer eller gruppers gennemnsitlige afvigelse fra din models forudsigelser være den samme? Det er bare en statistisk antagelse ;-)
Mvh.
Mads
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
