Jeg vil bare så gerne dele det her lille stykke om vores allesammens Henrik med jer. Henrik - nu med personlig kulturkanon = "Hmm, hvad har jeg læst og lyttet til inden for de sidste par år?". Det er Hans Otto Jørgensen, der for et par år siden har forfattet det.

"HENRIK DAHL har haft en heldig hånd med HENRIK DAHL som er HENRIK DAHL når HENRIK DAHL er bedst som HENRIK DAHL som når HENRIK DAHL taler som HENRIK DAHL og HENRIK DAHL lytter som HENRIK DAHL og HENRIK DAHL kan lide hvad HENRIK DAHL hører HENRIK DAHL sige som HENRIK DAHL når HENRIK DAHL slet ikke kan holde op med at være HENRIK DAHL men stadig finder på og lyder som HENRIK DAHL som brandet - eller på godt gammeldags dansk varemærket - HENRIK DAHL har fundet frem til som den virkelige HENRIK DAHL som er den i bund og grund ægte HENRIK DAHL som virkelig også har grund til at være stolt af at være som HENRIK DAHL og jo heller ikke - med de begrænsninger også en præstesøn som HENRIK DAHL må have - kan andet, når HENRIK DAHL føler sig som HENRIK DAHL som tænker og mener som HENRIK DAHL og HENRIK DAHL mener principielt noget om alt inkl. HENRIK DAHL og det at være HENRIK DAHL og vide alt om HENRIK DAHLs fortid og fremtid som HENRIK DAHL for ikke alt tale om samtidens HENRIK DAHL som barnebarnet og ægtemanden HENRIK DAHL er så glad for som den fnidrede HENRIK DAHL som for ingen anden HENRIK DAHL fordi sociologen HENRIK DAHL lige præcis ér HENRIK DAHL på den der fodformede fodsvedsagtige HENRIK DAHL-måde som det er lykkedes debattøren HENRIK DAHL at gøre til den altid i alting leveringsdygtige uartighed HENRIK DAHL anno 2006."

Venligst fra Nanna