Har Honneth et magtaspekt i sin anerkendelsesteori?
Hej.
Jeg sidder lige og reflekterer lidt over Honneths anerkendelsesteori. Så vidt jeg har forstået Honneth, kan man som individ opnå anerkendelse, hvis man har oplevet gensidig anerkendelse i Honneths tre sfære for anerkendelse. Det jeg ikke forstår er hvordan dette sker. Honneth taler jo umiddelbart ikke om forskellige ressourcer eller magt- eller gør han? Måske er det bare mig, der ikke kan finde det. Jeg undrer mig bare over det. Sådan som jeg umiddelbart tænker det, må der jo næsten være et magtaspekt. Hvordan fordeles anerkendelsen ellers? Der må da være nogen, der besidder magt til at give/ikke give anerkendelsen i de tre sfære?
Håber der er nogen af jer, der kan hjælpe mig lidt videre.
Venlig hilsen
Louise
Jeg sidder lige og reflekterer lidt over Honneths anerkendelsesteori. Så vidt jeg har forstået Honneth, kan man som individ opnå anerkendelse, hvis man har oplevet gensidig anerkendelse i Honneths tre sfære for anerkendelse. Det jeg ikke forstår er hvordan dette sker. Honneth taler jo umiddelbart ikke om forskellige ressourcer eller magt- eller gør han? Måske er det bare mig, der ikke kan finde det. Jeg undrer mig bare over det. Sådan som jeg umiddelbart tænker det, må der jo næsten være et magtaspekt. Hvordan fordeles anerkendelsen ellers? Der må da være nogen, der besidder magt til at give/ikke give anerkendelsen i de tre sfære?
Håber der er nogen af jer, der kan hjælpe mig lidt videre.
Venlig hilsen
Louise
Hej Louise.
Det er et interessant spørgsmål du rejser og jeg tror ikke at der findes noget helt enkelt svar på det. For at nærme mig et svar vil jeg tage udgangspunkt i det absolut mest fundamentale i Honneths anerkendelsesteori: Behovet for at indgå i gensidige intersubjektive anerkendelsesrelationer, som en uundgåelig forudsætning for ethvert subjekts selvrealisering. Dette behov er ikke konstrueret af nogen eller noget ved magtbrug, men er i stedet et iboende menneskeligt behov på linje med behovet for mad. Kendetegnende for Honneths teori er imidlertid også, at han udelukkende angiver rammerne for det gode liv (individet må anerkendes i 3 forskellige sfærer), mens han på intet tidspunkt forsøger at indholdsudfylde (hvad må det konkrete indhold i det gode liv være, hvilke handlinger udløser den nødvendige anerkendelse).
Det synes åbenlyst, at det ikke er de samme handlinger, som til enhver tid i et ethvert samfund udløser anerkendelsen. Ethvert samfund har så at sige sine egne anerkendelseshierakier, som angiver hvilke typer af handlinger som er anerkendelsesværdige. Spørgsmålet bliver altså, hvordan disse anerkendelseshierakier skabes, hvem har magten til at definere, hvad der er anerkendelsesværdigt og hvad der ikke er anerkendelsesværdigt? Og her mener jeg, som antydet før, ikke at Honneth er leveringsdygtig med et svar, netop fordi ham blot angiver de formelle betingelser for individets selvrealisering.
HÃ¥ber det giver anledning til refleksion.
Venlig hilsen Mathis
Det er et interessant spørgsmål du rejser og jeg tror ikke at der findes noget helt enkelt svar på det. For at nærme mig et svar vil jeg tage udgangspunkt i det absolut mest fundamentale i Honneths anerkendelsesteori: Behovet for at indgå i gensidige intersubjektive anerkendelsesrelationer, som en uundgåelig forudsætning for ethvert subjekts selvrealisering. Dette behov er ikke konstrueret af nogen eller noget ved magtbrug, men er i stedet et iboende menneskeligt behov på linje med behovet for mad. Kendetegnende for Honneths teori er imidlertid også, at han udelukkende angiver rammerne for det gode liv (individet må anerkendes i 3 forskellige sfærer), mens han på intet tidspunkt forsøger at indholdsudfylde (hvad må det konkrete indhold i det gode liv være, hvilke handlinger udløser den nødvendige anerkendelse).
Det synes åbenlyst, at det ikke er de samme handlinger, som til enhver tid i et ethvert samfund udløser anerkendelsen. Ethvert samfund har så at sige sine egne anerkendelseshierakier, som angiver hvilke typer af handlinger som er anerkendelsesværdige. Spørgsmålet bliver altså, hvordan disse anerkendelseshierakier skabes, hvem har magten til at definere, hvad der er anerkendelsesværdigt og hvad der ikke er anerkendelsesværdigt? Og her mener jeg, som antydet før, ikke at Honneth er leveringsdygtig med et svar, netop fordi ham blot angiver de formelle betingelser for individets selvrealisering.
HÃ¥ber det giver anledning til refleksion.
Venlig hilsen Mathis
Hej Mathis
Mange tak for dit svar. Det gav bestemt mere stof til eftertanke. Jeg har nu fået læst mere Honneth og er stadig ikke stødt på nogen form for magtperspektiv. Jeg er derfor enig med dig i, at det er en stor kritik af Honneth. Synes faktisk Honneths teori er lidt tynd! Som jeg ser det, kan han ikke anvendes til at forklare, hvem der definerer, hvad der er anerkendelsesværdigt. Jeg synes heller ikke det fremgår, hvad der er legitim anerkendelse, og hvad der er illegitim anerkendelse, og hvornår kan noget så betegnes som en krænkelse? Det gode ved Honneth er selvfølgelig, at han virkelig får fremhævent vigtigheden af anerkendelse, samt konsekvenserne af ikke at opnå anerkendelse. Men endnu engang tak for dit svar.
Hilsen Louise
Mange tak for dit svar. Det gav bestemt mere stof til eftertanke. Jeg har nu fået læst mere Honneth og er stadig ikke stødt på nogen form for magtperspektiv. Jeg er derfor enig med dig i, at det er en stor kritik af Honneth. Synes faktisk Honneths teori er lidt tynd! Som jeg ser det, kan han ikke anvendes til at forklare, hvem der definerer, hvad der er anerkendelsesværdigt. Jeg synes heller ikke det fremgår, hvad der er legitim anerkendelse, og hvad der er illegitim anerkendelse, og hvornår kan noget så betegnes som en krænkelse? Det gode ved Honneth er selvfølgelig, at han virkelig får fremhævent vigtigheden af anerkendelse, samt konsekvenserne af ikke at opnå anerkendelse. Men endnu engang tak for dit svar.
Hilsen Louise
Hej Louise.
Selv tak. Jeg må dog gøre opmærksom på, at man må være yderst varsom med at bebrejde Honneth, fraværet af definitionen af henholdsvis legitim og illegitim anerkendelse i hans teori. Det er slet ikke et mål med hans teori at afgøre hvornår man anerkendes for noget `rigitgt`, men i stedet at fastslå, at mennesket til hver en tid har et behov for anerkendelse, hvis manglende opfyldelse ligefrem kan føre til sociale kampe for forandringer. Hvis han forsøgte at give konkrete bud på, hvilke egenskaber som er de `rigtige` at blive anerkendt for, ville han bevæge sig ud på enddog meget tynd is, hvor det ville være nemt at skyde teorien ned for blot at varetage enkelte gruppers interesser.
Ift. krænkelser er han relativt præcis, se eksempelvis side174 i Kamp om anerkendelse, hvor han i et skema giver eksempler på erfarede krænkelser i de 3 forskellige sfærer.
Hilsen Mathis
Selv tak. Jeg må dog gøre opmærksom på, at man må være yderst varsom med at bebrejde Honneth, fraværet af definitionen af henholdsvis legitim og illegitim anerkendelse i hans teori. Det er slet ikke et mål med hans teori at afgøre hvornår man anerkendes for noget `rigitgt`, men i stedet at fastslå, at mennesket til hver en tid har et behov for anerkendelse, hvis manglende opfyldelse ligefrem kan føre til sociale kampe for forandringer. Hvis han forsøgte at give konkrete bud på, hvilke egenskaber som er de `rigtige` at blive anerkendt for, ville han bevæge sig ud på enddog meget tynd is, hvor det ville være nemt at skyde teorien ned for blot at varetage enkelte gruppers interesser.
Ift. krænkelser er han relativt præcis, se eksempelvis side174 i Kamp om anerkendelse, hvor han i et skema giver eksempler på erfarede krænkelser i de 3 forskellige sfærer.
Hilsen Mathis
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension