Hej med jer!!

Er der nogle der er godt inde i Habermas og kan hjælpe mig lidt med hvad han står for og hvad hans teorier er!!
Jeg er nybegynder herinde, men det lugter nok langt væk, smiler!!
Jeg vil blive meget glad hvis nogle kan hjælpe da jeg sidder med en tekst jeg ikke forstår og gerneskulle vide lidt om hvad han er for en!!
Mvh Sisse!!

Hej Sisse

Jeg må nok også tilslutte mig Kristians indlæg - Habermas er svær - og man kan nok også godt beskylde ham for at gøre tingene mere besværlige end nødvendigt. Det ville måske hjælpe lidt på dine chancer for at få hjælp, hvis du lige kort skrev hvilken del af Habermas teorier du gerne vil vide mere om, og hvad det er for en tekst du sidder med? Men udover Weigård & Erikson, så kan jeg da også anbefale en tekst jeg havde på 1. semester. Den er taget fra Grus nr. 16, 6. årg. (1985) og er skrevet af Thomas Gregersen. Den hedder "Habermas` kritiske teori om velfærdsstaten". Det er ikke en fuldkommen introduktion, og den skærer da også et par hjørner af og hopper over hvor gærdet i hvert fald ikke er højest, men jeg havde glæde af den til at komme i nærheden af at forstå hvad det lige er manden har gang i.

/Adam

Hej Sisse

Jeg tror den næmmeste måde at beskrive Habermas på er ved dette stykke.
Jurgen Habermas (f. 1929). Som Luhmann og Durkheim beskriver Habermas også samfundet som et arbejdsdelt samfund med funktionel uddifferentiering og specialisering. Men hvor Luhmann opere¬rer med et uendeligt antal delsystemer, arbejder Habermas med en grundlæggende forskel mellem system og livsverden. I systemsammen¬hænge handler vi målrettet og kalkulerende. På markedet forsøger vi at maksimere vores egen nytte, og i staten og det bureaukratiske system orienterer vi os ud fra strategiske hensyn. Habermas bruger begreberne instrumentel og strategisk rationalitet til at beskrive den form for fornuft, der gør sig gældende i disse dele af samfundet. T livsverdenen er vi orienteret mod at skabe fælles forståelse. Når vi på baggrund af en forudgående enighed laver en aftale med gode venner, holder vi den, fordi vi gennem et fælles norm- og værdisæt, eller en åben samtale, har forpligtet os over for nogle andre, og ikke fordi vi enten regner med at fa noget ud af det, eller fordi vi har en nedfældet kontrakt, der forpligter os til at overholde aftalen. Denne form for fornuft kalder Habermas kom¬munikativ, og den udfolder sig primært i dele af samfundet, hvor staten og markedet ikke spiller den mest afgørende rolle. Fx i familien. Hvor Luhmann anvender et begreb om koder, anvender Habermas et begreb om rationaliteter. De er grundlæggende enige om, at samfundet er meget komplekst og differentieret, men med Habermas` begreb om livsverdenen er der også store forskelle mellem de to. Hvor Habermas med dette begreb kan beskrive og kritisere tilstande, hvor systemets rationaliteter og hand¬lingsformer gør sig gældende i livsverdenen (fx hvis vi kun er sammen med vore forældre ud fra egennytte, maksimerende motiver eller at vi far børn, fordi vi mener, at det er en god investering), synes Luhmanns begrebsapparat i udgangspunktet at rumme færre kritiske momenter. Livsverdenen er hos Luhmann ikke på samme måde som hos Habermas et falles reservoir af mening, værdier, normer, der giver os et afgørende meningsindhold. For Luhmann har livsverdenen ikke dette enhedspræg. Min livsverden er ikke din livsverden, men i nogle delsystemer er vi måske fortrolige med de samme forhold . Hos Luhman har hvert delsystem sin egen kode. Hos Habermas er det kommunikative netop systemoverskri¬dende; dvs. en kode for hele livsverdenen.

Hilsen Samrebah